Dansk hjælpetjeneste, illegale sejladser mellem Vendsyssel og Sverige

Oprettet 3. september 2022

Dansk Hjælpetjenestes hovedsæde lå i Linne´gatan 3, Gøteborg og senere flyttet til Vallgatan. Blandt hovedopgaverne var transport af flygtninge til Sverige, indsamling af våben og ammunition i Sverige og efterfølgende transport til Danmark. Senere ydede organisationen også et stort arbejde som ”postkontor” med forsendelse af kurerpost mellem Danmark og Sverige.

Den 21. april 1944 aftaltes det, at organisationen i Sverige skulle ledes af en komite bestående af Werner Gyberg, der var daglig leder sammen med Abert Gylding-Sabroe og Ejner Davidsen. Ebbe Munch fulgte den økonomiske drift, og P. M. Heymann foretog revisionsarbejdet. Leif Hendil havde ansvaret for teknisk hjælp. Desuden fik organisationen stor hjælp og støtte af folk fra Sverige, nemlig af chef for kriminalpolitiet, politiintendant Carl Vestlin, og overkonstabel Pehr Synnermann sammen med konstabel Gustav Lind. Hjælpetjenesten modtog som starthjælp 40.000 svenske kroner fra Gesandtskabet og 5.000 kroner fra Dansk-Svensk Flygtningetjeneste. Ligeledes stillede det engelske gesandtskab i Stockholm et større beløb til rådighed for den daglige drift.

Det blev efterhånden til en organisation, der var i stand til hver uge at ”eksportere” snesevis af flygtninge og ”importere” flere tons våben og sprængstof samtidig med at den ordnede den almindelige postgang og sørgede for depoter og logier til ventende flygtninge. Henved 300 danskere blev med større og mindre fartøjer sejlet til Sverige. Det var imidlertid ikke blot danske flygtninge men også nedstyrtede allierede flyvere, der blev transporteret til Sverige.

Efterhånden som modstandsbevægelsens aktiviteter øgedes i landet, og det tyske hemmelige politi, Gestapo, satte flere kræfter ind på at slå ned på modstandsbevægelsens folk, øgedes antallet af personer, der måtte søge beskyttelse i Sverige. Desuden havde den danske regering opgivet samarbejdspolitikken den 29. august 1943, og det var nu tyske myndigheder der skulle efterforske og retsforfølge danske modstandsfolk.

Det var oprindeligt personer i Frederikshavn, købmand Albert Gylding-Sabroe, politifuldmægtig Poul Larsen, kriminalbetjent Kaj Mortensen, sparekasseassistent Verner Jensen og repræsentant Frimodt Sørensen, der lagde kimen til de illegale og hemmelige sejlruter til Sverige fra Vendsyssel.

Vendsyssel Tidende skrev 7. februar 1946: ”Dansk Hjælpetjeneste i Gøteborg, der var grundlagt af københavneren grosserer Gyberg og frederikshavneren sparekasseassistent Verner Jensen og havde til opgave at indkøbe våben i Sverige til den danske modstandsbevægelse, modtage våbenlaster i den svenske skærgård fra engelske hurtigbåde, der forcerede Skagerrakspærringen, skaffe våbnene ad de illegale sejlruter til de østvendsysselske havnebyer og modtage flygtninge og kurerpost”. 

Fra ”Stockholmarkivet” den 10. december 1943:

Gøteborg-linien. Meddelelser fra Jylland til Sverige (ikke omvendt) ekspederes på flg. Måde: I Jylland henvender man sig til:

I Frederikshavn til sparekasseassistent Verner Jensen, Sparekassen.

I Aalborg til 1) Grosserer Ejner Davidsen, Kongensgade 10. (der skal hilses fra Jens Andersen) 2) hvis E.D. ikke er i byen, henvender man sig til assurandør Nicolajsen, Danske Lloyd, Løkkegade 24 (Postbox 210).

For tiden er der 1 ugentlig forbindelse til Gøteborg, senere etableres 2 ugentlige forbindelser. I Gøteborg afleveres posten til Hr. Sabro (evt. Gyberg) Flygtningekontoret (privat Linnesgatan 3), som atter afleverer det indkomne til Dr. Gustav Munthe, Røhsska Musæet, Vasagatan 37-39 (131130) eller hvis M ikke er hjemme til hans sekretær Fru Polheimer (182230). Endelig findes endnu et indleveringssted: Herr Bror Polheimer, Viktor Rydbergsgatan 29 (164604)”.

 

FN 101 ”Stanley” i Varberg i Sverige. Foto: Frihedsmuseet

Nogle af de første illegale sejladser udgik fra Læsø. Her havde skipper Oluf Andersen ”Wolle” givet tilsagn om at sejle flygtninge i en lille halvåben båd til Sverige fra foråret 1943. Denne rutetrafik fortsatte indtil efteråret 1943, hvor ”Wolle” selv måtte tage ufrivilligt ophold i Sverige. Blandt de sidste rejsende til Sverige med Wolles båd var bl.a. faldskærmsagenten Einar August Balling, der var nedkastet ved Hornum Sø den 11. marts 1943 sammen men med tre andre faldskærmsfolk.

Politirapport af 20. oktober 1943 vedrørende savnet fiskekutter af overpolitibetjent Røgild Nielsen, kystpolitiet i Frederikshavn:

F.N. 101 ”Stanley” af Vesterø, bådpas nr. 116 (Læsø) udstedt af politimesteren i Frederikshavn. Skipper Oluf Andersen, født 1901 i København, ugift og boende Vesterø, Læsø, har siden pågældende i foråret 1943 fik udstedt papirer på fartøjet sejlet mellem de større havne her på Jyllands nordlige østkyst samt Læsø. Hans adfærd har lige fra begyndelsen været påfaldende, og ved udstedelsen af papirerne i foråret blev dette forhold udførligt ventileret i skrivelse af 16/4 til afdelingen. Siden da har der stadig været småepisoder vedrørende hans sejlads, hvilket har bevirket, at hans sejlads i så vid udstrækning det har været mulig, har været under observation. Det er nu konstateret, at fartøjet savnes i det nordjyske kystbevogtningsområde, siden det den 8/9 1943 kl. 17.00 forlod Frederikshavn kl. 17.00.

Gennem den 30-årige skipper Georg Mortensen, der er fører af A 302, ”Elida”, som for øjeblikket ligger i Sæby, er det oplyst, at ”Stanley” i midten af september måned lå i havn på skipperens hjemsted, Hurup under Grenå distrikt. ”Stanley” forlod havnen midt om natten, og i Hurup fortælles det, at der i forvejen var kommet 7 fremmede mænd til Hurup i en rutebil, og at det formenes, at ”Stanley” er sejlet til Sverige med de anførte rutebilspassagerer.

Ved fortsat undersøgelse i sagen har overbetjent Storm, Sæby, oplyst, at han har bragt i erfaring, at det af svenske fiskere, der har været på Læsø, hvem kan ikke oplyses, skal være sagt, at ”Stanley” af hensyn til sin egen sikkerhed er blevet tilbageholdt og skipperen interneret i Sverige.

Herefter måtte hjælpeorganisationen se sig om efter et nyt fartøj til de illegale sejladser fra Vendsyssel over Kattegat til Sverige, og det blev ”Johanne” af Skagen.

Fiskekutter S. 221 ”Johanne” af Skagen.

I August 1942 solgte Johanne Gaihede, Vesterby i Skagen, kutteren til fiskerne Karl Sørensen, Sulbæk, og Carl Isaksen, Sæby. Fartøjet, der målte 12,54 tons brutto, var forsynet med en 40 HK Damgren motor og indrettet med snurregrejer.

Kutteren blev omdøbt til ”Musse” FN 298 med Gaihede som skipper og besætningsmedlemmer Carl Sørensen og Carl Isaksen og indgik som flygtningeskib for Dansk Hjælpetjeneste. Den første illegale sejlads var planlagt til omkring 12.-14. august 1943 ud fra Sulbæk Strand med bestemmelsessted Varberg i Sverige.

Til højre ses S. 221 ”Johanne” i Skagen havn i august 1942 med en rævehalehaj. I baggrunden ses oliedepotets bygning. Foto i privat eje.

Kutteren havde hidtil drevet fiskeri fra Skagen, og den 29. august 1942 skrev Frederikshavn Avis: ”Som i går meddelt var Skagens fiskeauktion tilført en rævehalehaj nr. 31 i år. Den var blevet taget af kutter ”Johanne” S. 221 under fiskeri nord for Skagen. Man forsøgte med 2 kroge at få eksemplaret indenbords, men det viste sig være ugørligt, og man måtte derfor slå en tovværksstrop om halen på den og så hale den ind ved hjælp af mekanisk kraft. Rævehalehajerne hører til sjældenhederne i nordlige farvande, og man fiskede det første eksemplar i begyndelsen af forrige århundrede ved Sjælland. I de senere år har denne sjældne fiskeart vist sig enkelte gange, men det er dog første gang, man har fisket en i løbet af et år. Hajen, der i går blev indbragt, er det største eksemplar, der endnu er blevet taget herhjemme, idet den var ikke mindre end 4,3 meter lang, og de største eksemplarer bliver højst 5 meter, og de vejer 300 kg. Dens næring er udelukkende sild, makrel, sardiner og brisling, og dens ynglepladser er Middelhavet. Hajen blev dog solgt til en fiskeeksportør for 0,36 kr. pr. kg., og den kostede altså 100,80 kr.” 

”Elise” paketbåden. Foto: Lokalsamlingen i Skagen.

Ret hurtigt efter den spæde start voksede antallet af fartøjer til flygtningetransporterne.

Motorgalease ”Elise” af Sæby. 116 registertons. Bygget 1916 af stål. Skipper Schmidt. Minesprængt 9. august 1947 i Kattegat på rejse fra København til Sæby. Ved eksplosionen blev føreren og styrmanden samt en passager, der opholdt sig i styrehuset, hårdt kvæstet. Skibet, der var blevet læk, begyndte at synke. 4 mand af besætningen samt passageren blev optaget af vandet af fiskekutteren ”Valkyrien” af Hundested og landsat i Hals. Ungmand Bent Olesen af Sæby måtte antages at være blevet suget ned, da Elise sank og omkom.

GG 9 «Mercur» senere navneforandring til «Precenta». Skipper Peter Rasmussen, Mariager. Besætningsmedlemmer: Aksel Jensen, Grenå, Chr. Ditlev Svendsen. Kutteren deltog i kapring af Damperne Tula og Lynæs.

Skibet blev efter krigen købt af Aksel Jensen, Chr. Ditlev Svendsen og skipper Peter Rasmussen til fiskeri fra Grenå. Kutteren fik navnet A 455. 

Samme fartøj sejlede efter krigen en last fødevarer til det nødlidende Norge.

”Mercur” A 455, omdøbt efter krigen. Foto: "Bette Kaj" Skagen.

"Freden"

I de sidste par måneder før kapitulationen indsattes en såkaldt S.P. båd. Der var en fiskekutter, der gik direkte fra Jylland til Gøteborg. Besætningen bestod af fiskerne Henrik Henriksen, Johannes Rasmussen og styrmand Uld Henrik Tune Svensen. Omkring 3 uger før befrielsen ankom båden til Samsø, hvor der ganske letsindigt lossedes våben og udrustningsgenstande mellem 2 tyske fartøjer.

Lasten og båden blev konfiskeret af tyskerne, og besætningsmedlemmerne blev sendt til Frøslev.

17. april 1945

Til H. 10 (Werner Gyberg) fra S.P. 1

”Desværre ser det ud til, at der er indtruffet en katastrofe, hvad S.P. 100 og nogle af vore folk angår. Der er i dag al mulig grund til at tro, at S.P. 100 med besætning og vore forbindelsesled på grund af nogle landkrappers tilfældige arrestation er blevet indblandet i en affære, der kan være skyld i deres arrestation. I øjeblikket kan vi kun fortælle jer følgende: jeg havde en telefonsamtale med S.P. 3 i hvilken han lørdag aften meddelte mig, at alt var vel, og at han og besætningen fra S.P. 100 ønskede at tale med mig søndag formiddag kl. 10 i Ebeltoft. Jeg kom der til aftalt tid og sted, hvad de andre imidlertid ikke gjorde. Efter at have slået sig til tåls med tanker om almindelig forsinkelse, motorskade og lignende telefonerede jeg og fik herved konstateret, at de var taget derfra. De viste sig imidlertid ikke og efter at have været i Grenå og ned langs kysten, kørte jeg hjem til Aalborg. Ved ankomsten hertil viste det sig, at mine bange anelser havde været begrundet. Lynet var slået ned flere steder på Samsø, og trods det, at vi ikke har fået noget bekræftet af officiel vej, er der al mulig grund til at mene, at der er 100% chance for, at havnefogeden og dennes svoger (cyklehandleren, ”Præcis”) er arresteret. Der er 99% chance for, at S.P. 100 er gået samme vej. Så snart vi får noget konkret om dette telegraferer vi”. 

Avisbillede af den lykkelige genforening i Randers. Udlånt af Kaj Jensen, Skagen.

S.P. 100 ”Freden” blev den 25. april 1945 beslaglagt af Gestapo under en razzia i Ballen havn på Samsø og ført til Aarhus, hvor den blev overmalet med en grå farve og indlemmet den tyske flåde.

Efter krigen blev båden frigivet, og to fiskere, Børge Jensen og Sofus Jensen, der tidligere havde sejlet med illegale flygtninge til Sverige, skulle sejle kutteren til Aalborg. Imidlertid ankom kutteren ikke til Aalborg til den aftale tid, og man hørte hverken til besætning eller kutter i 4 døgn. Kutteren havde fået maskinskade og drev hjælpeløst om på havet, indtil den strandede på Anholt. Den forkomne besætning blev bragt til Randers, hvor en række af modstandsbevægelsens ledende folk fra Nordjylland var samlet.

Allerede om aftenen den 5. maj 1945 lagde i to fiskekuttere, ”Merkur” H.G. 167 og S. 15 til ved Toldboden i Aalborg. Det var medlemmer fra Dansk Hjælpetjeneste, der gik fra borde, og marcherede op til Hotel Phønix, modstandsbevægelsens hovedkvarter i byen. Her blev de mødt og hyldet af ledende danske modstandsfolk.

S. 15 i svensk havn. Foto: Lokalsamlingen i Skagen

Nogle dage senere løb to store fiskekuttere ind i Strandby havn med den sidste last våben og ammunition. Med sig havde kutterne også flygtninge fra Sverige. På havnen blev de modtaget mod orkestermusik, blomster og hurraråb. Taler af ledende modstandsfolk, der takkede fiskerne for deres modige indsats.

I Skagen stod en større folkemængde på kajen for at hylde fiskekutteren ”W. Hytting” og dens besætning for deres modige indsats under krigen. Med på kutteren var 7 flygtninge bl.a. kriminalpolitiassistent Bak Jensen, der rejste til Sverige kort efter politiets afvæbning og som siden havde arbejdet i flygtningehjælpens tjeneste. Repræsentanter fra frihedsbevægelsen var også til stede, og efter forskellige taler spiste selskabet middag på Sømandshjemmet

Der er ikke fundet meget materiale omkring de illegale sejladser med flygtninge og våbentransporter fra Skagen. På et tidspunkt oplyste Kaj Jensen, ”BetteKaj”, bosiddende i Skagen og fortalte, at hans fader havde været besætningsmedlem på flygtningekutteren ”Merkur”, og at hans moder i begyndelsen af januar måtte flygte til Sverige med skagenskutteren ”Titanya”.

”Merkur” havde deltaget med mange illegale transporter mellem Danmark og Sverige, og var også engageret som ”kaperskib” i opbringningen af S/S ”Tula” og S/S ”Lynæs”. Ved disse to begivenheder blev begge fartøjer og deres besætninger overtaget af modstandsbevægelsen. "Bettekaj" har lavet en hjemmeside om skibsfart: www.bettekaj.dk.

Her følger en lille beretning om de illegale sejladser fra Skagen. 

Villy Jensen, født 21. januar 1919 og død 2. juni 2004. Registreret som tilhørende modstandsbevægelsen i Skagen. Foto: Lokalsamlingen i Skagen.

Fiskerne, som under sidste verdenskrig var beskæftiget med at sejle folk til Sverige og maskinpistoler den anden vej, måtte have et sæt ekstra nerver. Der opstod den ene uventede situation efter den anden, som kunne føre til foretagendes opdagelse og dermed alvorlige følger for fiskerne.

En nat, da man ved auktionskajen i Skagen var kommet ind med ”fisk”, som man var ved at losse, gik bunden ud af en af kasserne. De tyske vagtposter, der havde næsen lige ved siden af, opdagede ikke, at kassens indhold var maskinpistoler. Havde det været tilfældet, kunne fiskeskipper Villy Jensen, Hirtshals, sikkert ikke i dag fortælle om, hvordan man narrede tyskerne og fik mange mennesker hjulpet til Sverige, og mange våben sejlet den anden vej til brug for modstandsbevægelsen.

Selv om tyskerne ikke var særlige opfindsomme med hensyn til at finde udgangspunkterne for de illegale ruter, så var det alligevel ved juletid i 1943 lykkedes dem at få alle ruterne fra Jylland stoppet. Nu var gode råd dyre. Men modstandsfolkene Nyboe og Toldstrup rettede henvendelse til fiskeeksportør Holger Andersen, Skagen, der lovede at tage sig af sagen, og kort tid efter fandt han den mand, han skulle bruge. Det var skipperen på en 30 tons kutter S.248 ”Titayana”, Villy Jensen. Villy Jensen og hans folk, hans bror Godi Jensen og Harry Andersen, der alle tre kommet til Skagen fra Løkken som ganske unge, slog til uden betænkning. Kort efter nytår kom ruten i gang, og den holdt, til kapitulationen kom, idet de sidste flygtninge kom over dagen før, og den sidste sending våben kom til Skagen den aften, da frihedsbudskabet blev meddelt fra London i radioen. ”Titayana” gik fra Skagen en eller to gange om ugen, og hver gang havde den et antal passagerer med. Som regel 4-5 stykker. Flygtningene kom til Skagen dagen før ved middagstid, og om aftenen, når det var mørkt, blev de ført om bord i kutteren. Her blev de skjult i lasten bag fiskekasser. Det hændte, når det blev uroligt vejr, at flygtningene måtte i land igen, og de boede da som regel hos fiskeeksportør Holger Andersen. Alle fartøjer, som gik ud af havnen, blev undersøgt af det tyske havnepoliti, men heldigvis var det en temmelig overfladisk undersøgelse, så kutteren slap altid igennem, uden at tyskerne opdagede noget.

”Titayana” sejlede altid mod sydøst, og 15 sømil mod i nordøst af Hirtsholmene fik den kontakt med Gøteborg-kutteren GG 9, der var forbindelsesskib. Passagererne kom så over i den svenske kutter, og til gengæld fik Skagenskutteren illegale kurerer, våben, ammunition og sprængstof. Der blev udvekslet en stor mængde post. Postsækken var altid forsynet med et stort blylod, så den straks kunne gå til bunds, hvis den måtte varpes udenbords. Det hændte ofte, at der var tyske patruljefartøjer i nærheden af kontaktstedet, og ”Titayana” måtte så sætte fiskegrejerne i havet. Men i øvrigt fiskede man som regel på hver tur for at have et alibi. 

S.248 ”Titayana”, bygget i 1907 i Assens. Købt af Villy Marensius Jensen 1941, der i 1943 flyttede til Hirtshals. Kutteren omdøbtes til HG.126 "Valle Kruse"

Når man kom ind med våben og andet gods, blev en del som regel kørt bort fra havnen af Holger Andersen på cykel. Våbnene blev skjult på hans loft, fortæller Villy Jensen. Men det skete også, at nogle af dem blev sendt med banen som fisk. Disse våben gik som regel til City Hotel i Aalborg. Hotellet var besat af tyskerne, men de havde glemt at tage misteltenen i ed. Hotellets portier fungerede nemlig i stor udstrækning som dækadresse og våbenmodtager.

”Titayana” havde som regel 20-60 kasser våben og sprængstoffer med på hver tur, så det blev adskillige tons udrustning militærgrupperne modtog over Skagen. Naturligvis kom ingen med ”Titayana” på sit glatte ansigt. Som legitimation skulle der medbringes et tiøres brevkort, hvorpå navnet Poulsen var opført som afsender. 

Fiskeeksportør Holger Møller Andersen. Født 9.12.1915, boende Kappelborgvej i Skagen. Medlem af modstandsbevægelsen i Skagen. Foto: Lokalsamlingen i Skagen.

Man ved ikke, hvor fiskeeksportør Holger Andersen er bosat i dag.

Efter krigen var han i nogle år i Hirtshals. Brødrene Villy og Godi Jensen har nu i mange år været i Hirtshals, hvor Villy Jensen er fiskeopkøber og endnu har en kutter i søen, mens Godi Jensen arbejder ved en minkfoderfabrik. Harry Andersen er stadig bosat i Skagen, men har sagt farvel til fiskeriet og arbejder på en fabrik. I lighed med andre byer var der i Skagen dannet en lokalkomite af Frihedsfonden med fru Jarnum som formand og Holger Andersen som kasserer.

Citater fra Skagens Avis og Aalborg Stiftstidende.