Svensk damptrawler "Mats" strander ved Spirbakken
Oprettet 29. august 2022
Den 24. marts 1944 afholdtes søforklaring i Frederikshavn, hvor sagen mod den svenske damptrawler ”Mats” G.G. 22 af Gøteborg skulle behandles. Damptrawleren var den 10. marts samme år strandet ud for Spirbakken. Fartøjet havde været på fiskeri i Skagerrak og var på vej hjem til Gøteborg. S/S ”Mats” var på 255 Reg. T. br. og bygget af stål.
Under hjemrejsen løb damptrawleren ind i stærk nordvestlig kuling med dårlig sigtbarhed. Pludselig sås brænding forude, maskinen blev straks stoppet, men skibet tog umiddelbart efter grunden. Maskinen blev nu sat på fuld kraft bak og derefter fuld kraft frem samtidig med, at roret blev lagt hårdt bagbord. Skibet blev imidlertid af en hård sø kastet over revlen og blev nu stående fast på grunden med stævnen ind mod land. Da mandskabet på ”Mats” blev klar over, at alle forsøg på at få skibet af grunden var forgæves, blussede man efter hjælp, men først flere timer senere blev nødblussene observeret fra land.
Redningsbåden fra Kandesteder gik allerede i søen kl. 4.00, men den kom imidlertid forkert på skibet måtte gå i land igen, hvorefter redningsbådens fører kontaktede opsynsmanden ved redningsstationen i Gl. Skagen, hotelejer Dahler, om at der var strandet en damptrawler vest for Spirbakken, og at stationens folk hurtigst mulig måtte komme til stede med redningsbåden.
Vinden var nu VNV, styrke 8, med høj sø på alle revler og stærk østgående strøm.
På et tidspunkt var der både båke (sømærke) og redningsstation ved Spirbakken til hjælp for nødstedte søfarende. Flere af sømærkerne blev også sprængt i luften af tyskerne under besættelsen. Samme skæbne overgik sømærket ved Spirbakken i Skagen kommune, der blev sprængt i luften i 1943.
Sømærkerne er opført i årene 1884 og 1885. Den 3. december 1885 meddelte Marineministeriet: Efterretninger for søfarende
15 nye baaker er oprejste på strækningen fra Thybo Røn til Skagen. Jyllands V.Kyst. Afmærkningen med baaker på den jyske vestkyst er nu tilendebragt, idet der i 1884 er oprejst på strækningen Blåvands Huk til Thybo Røn 10 træbaaker og i nærværende år fra Thybo Røn til Skagen de tilbageværende 15 baaker, der er fra 40 til 45 fod høje. Alle baakerne er rødmalede. Beliggenheden af de sidst omtalte 15 baaker er som følger:
Nr. 1: Agger
Nr. 2: Stenbjerg
Nr. 3: Tvorup
Nr. 4: Klitmøller
Nr. 5: Vigsø
Nr. 6: Bulbjerg
Nr. 7: Svinkløv
Nr. 8: Blokhus
Nr. 9: Kjetterup Klint
Nr.10: Løkken
Nr. 11: Rubjerg Knude
Nr. 12: Tversted
Nr. 13: Kandestederne
Nr. 14: Spirbakken
Nr. 15: Gammel Skagen
Tegninger af disse 15 baaker findes i ugebladet ”Efterretninger for Søfarende” udgivne af Marineministeriet 1985. Der var således i 1890 registreret 3 baaker eller sømærker i Skagen ud mod Skagerrak. Ved Kandestederne lå der et sømærke sydvest for redningsstationen og et andet ca. to kilometer nordøst for redningsstationen ved Spirbakken. Hertil kom sømærket tæt ved redningsstationerne i Gl. Skagen. I dag er kun sømærket i Gl. Skagen tilbage.
Redningsmandskabet og ejeren af transporthestene blev straks alarmeret med ordre til at møde ved bistationen Spirbakken. En time senere Kl. 06.30 var alle mødt ved stationen ved Spirbakken, hvor man i mørket observerede, at den strandede damper stod på 2. revle med stævnen mod land.
Redningsbåden blev derefter transporteret til havet 1 km vest og til luvart af strandingen, hvor den blev læsset af transportvognen. Da mandskabet havde iført sig redningsbælter, blev redningsbåden bragt flot og roet ud over revlerne, hvorefter der hurtigt blev etableret forbindelse med den strandede damptrawler.
Trods det, at søen stadig brød over skibet og redningsbåden, lykkedes det at redde den 10 mand store besætning over i redningsbåden, hvorefter denne landede i god behold med de skibbrudne.
Ved ankomsten til land blev den svenske skibsbesætning internereret af den tyske værnemagt, og føreren af ”Mats” blev indlogeret hos hotelejer Dahler, der selv var norsk af fødsel.
Efterfølgende opstod mindre mislyde mellem redningsstationerne Gl. Skagens og Kandestedernes ansatte, og toldopsynsmand Emil Mose, Rannerød pr. Hulsig, fik optaget følgende i Vendsyssels Tidende 13. marts 1944:
”I anledning af Vendsyssel Tidendes referat angående den natten til lørdag den 11. dennes indstrandede svenske damptrawler ”Mats” G.G. 22, efter hvilket referat det ser ud, som om redningsbåden fra Kandestederne med mandskab helt har været nul og niks, mens Højenboerne, der betjener Spirbakkens båd, får hele æren for udført arbejde, ønsker jeg som fører for Kandestedernes båd at oplyse om følgende:
Redningshuset i Kandestederne skulle være opført i 1852 og senere ombygget. Huset blev senere købt af Skagen kommune i 1980 for 150.000 kr. Formanden for udvalget af faste ejendomme, Harry Ottesen, fortalte, at det var primært af hensyn til grunden, der hørte til huset, at kommunen købte bygningen. Foto i privat eje.
"Vi blev purret ca. kl. 2 nat med oplysning om, at en fiskekutter var strandet ud for Råbjerg Stene, men ved vor ankomst til stranden stod strandingen 1-2 km. øst for Kandestederne. Vi satte straks båden ud ved Kandestederne for at få så god højde, da der var meget høj sø og stærk strøm, og mandskabet arbejdede energisk, og vi kom hurtigt over revlerne. Ankommen på nært hold af fartøjet går dette løs af grunden og sejler ud, de vender da og går øst over på indre side af tredje revle. Derved brast muligheden for forbindelse i første omgang. Vi var i land igen ca. kl. 4 og læssede da vor båd på vognen. Imens læsningen stod på, gik vor opsynsmand og en mand af mandskabet øst på for at se, om fartøjet ville klare revlen. Disse to melder da tilbage, at fartøjet nu stod fast ca. 1-2 km. Vest for Spirbakke, og vor opsynsmand havde da varskoet opsynsmanden i Gl. Skagen, at der var en stranding. Vi ville da gå ud igen, men på grund af visse forhold og samtale om disse, gik tiden fra os, så Højenboerne kom først, og da vi gik ud anden gang, vinkede Højenboerne til os, idet vi lagde til siden af fartøjet, at de havde bjerget mandskabet”.
Den strandede svenske damptrawler skulle bjerges af bjergningsselskabet Svitzer, med hvem der blev aftalt en entreprise om bjergningen. ”Mats” havde en større last fisk, der skulle fjernes for at lette skibet, og desuden skulle kedlen, der indeholdt 20 tons vand, tømmes.
Imidlertid måtte svenske fiskere ikke lande deres fangster i Danmark. Kaptajnen på den strandede svenske damptrawler ”Mats” fik dog dispensation fra bestemmelsen om, at svenske fiskere ikke må lande deres fangster i fremmede havne, og fangsten blev solgt på auktionen i Skagen.
Det drejede sig om 4770 kg sild, 864 kg torsk, 778 kg kuller, 601 kg sej, 423 hvilling, 88 kg langer, 45 kg havtaske, 16 kg helleflynder, 13 kg pighvar og 15 kg rogn.
Det lykkedes Svitzers ”Ægir” efter 3-4 dages arbejde at få trukket den strandede svenske damptrawler ”Mats” GG 22 af grunden, efter at den var et par dage forinden blevet lettet for hele sin last, og dette i forbindelse med en vestlig vind, der satte ind i går eftermiddag, var årsag til, at trawleren lettedes så meget, at det lykkedes ”Ægir” ved flere ryk ved 18-tiden at få den trukket af revlen. Trawleren slæbt til Frederikshavn, hvor den kom i dok.