Oprettet 18. august 2022

Det tyske luftvåbens støttepunkt ved Batterivej.

Mod nordvest for Skagen by havde det tyske luftvåben et støttepunkt, hvor den nuværende radarstation ligger ved Batterivej. Støttepunktet bestod af Luftwaffe-radarstation Schakal, men området ses også at bære kodenavnet Bremen. Batterivej, der går fra byen ud til Nordstrand, fik oprindeligt sit navn efter et batteri, der blev anlagt i 1810 efter Englandskrigen af ingeniørkaptajn Herman Alexander Caroe. Batteriet bestod af 2 feltkanoner og fire 18-punds kanoner.

Antal/ Type/ Rækkevidde i Km

1 stk./ Wassermann S/ 300

1 stk./ Wassermann M I/II/ 300

1 stk./ Jagdschloss (var.1)/ 100

1 stk./ Freya-Köthen/ 200

1 stk./ Freya Fahrstuhl/ 200

2 stk./ Würzburg Riese/ 80

2 stk./ Y-linien

Oversigt over antal pejleapparater og Y-linier opstillet i Schakal. 

Allerede fra krigens begyndelse overfløj engelske fly landet om natten med det formål at kaste miner i sejlruterne i de indre danske farvande, og mineudlægningerne var til stor gene både for den tyske Kriegsmarine og for handelsskibsfarten, der led større og større tab gennem krigen. Ligeledes overfløj de engelske bombemaskiner Danmark for at ramme bombemål i Tyskland for at undgå de tyske radarstationer i Nordtyskland.

I de to første krigsår byggede den tyske luftmeldetjeneste i Danmark hovedsageligt på visuel overvågning fra luftmeldeposter og anvendelse af lyskastere. I erkendelse af at de engelske natlige overflyvninger stadig var voksende, arbejdedes der i Tyskland ihærdigt på udviklingen af radarsystemer til forbedring af luftmeldesystemet.

I maj 1942 organiseredes Luftnachrichtenregiment 222 med hovedsæde i Gedhus, der skulle være ansvarlig for oprettelsen og bemanding af luftmeldetjenesten i Danmark.

I Schakal lå 1 kompagni Luftwaffesoldater fra I/LnRgt. 222.

 I foråret 1942 begyndte opstilling af 2 Würzburg-Riese pejlere og bygninger til personalefaciliteter, opholdsrum og soverum, toiletbygning, køkkenbarak m.m. på Nordstrand. Der opførtes samtidig en T-formet bygning, af englænderne kaldet T-Hut, til de tekniske installationer. Nogle af bygningerne var omgivet en mur til beskyttelse mod sprængstykker. Opførelsen af de første stillinger med barakker og fundamenter til de to pejleapparater tog mellem 3 og 4 måneder.

Fra 1. juli 1942 skulle stationerne ved Nordstrand (Schakal), Thyborøn (Lama) og Randers (Rabe) være operationsklare, men på grund af problemer med anlæg af telefonforbindelser måtte igangsætningen udskydes i nogle dage, og 14. juli 1942 blev stillingen inspiceret af officerer fra den tyske marine, og de konstaterede, at stillingen på dette tidspunkt ikke kunne holdes af de tilstedeværende Luftwaffesoldater ved et større fjendtligt kommandoangreb. Schakal blev dog meldt operationsklar 15. juli 1942. 

Efterretningsmeddelelse fra december 1943: ”Afspærringen består af pigtrådshegn, 3 rækker pæle ca. 1,60 m højt og ca. 3,60 m bredt. Vest for dette findes minefeltet, der er ca. 4 m bredt, og over hvilket der er lavet pigtrådshegn ca. 20-30 cm højt. Nord for redningsstationen og vest for vejen, der fører mod nord ud til stranden, ligger en mandskabsbarak og lidt nordligere en beskyttelsesbunker med lyttepost på taget. Lige overfor denne – øst for vejen – ca. 100 m fra lyttepost ligger elektricitetsværk med dieseldrevne dynamoer, der forsyner hele forsvarssystemet på Nordstrand med strøm. Vest for vejen lige overfor elektricitetsværket ligger en 10.000 l olietank”. I vinteren 1943-44 begyndte det danske firma C. G. Jensen udgravning til en kommandobunker af typen L 487. Der var en større bunker i 2 etager, og arbejdet fortsatte med opførelsen af mandskabsbunkere og bunkere til antiluftskyts. 

Ved kapitulationen forlod de fleste tyske tropper Skagen, dog ikke Luftwaffesoldaterne der forblev i deres stillinger ved Nordstrand. Den 25. juni 1945 meldte luftmeldecentralen i Skagen: ”På den afspærrede del af Grenen findes en Luftwaffelejr med ca. 117 tyske Luftwaffesoldater. Lejren havde 5 flygtningekvinder til rengøring og madlavning. Kvinderne blev interneret i flygtningelejr i henhold til de almindelige bestemmelser herom.

Efter en engelsk officers besøg meddelte Skagens modstandsbevægelse, at kvinderne måtte genoptage arbejdet i lejren. Bemyndigelse udbedes til at internere kvinderne og ikke som hidtil at lade dem tilbringe dagen i Lw-lejren fra kl. 07.00 til kl. 21.00. Det ville være heldigt om Lw-lejrens belægning snarest kunne afvikles, da der fra denne stilles så mange forskellige krav”. Det var ikke fordi, tyskerne ikke gerne ville hjem, men Royal Air Force havde krævet, at de tyske Luftwaffesoldater skulle blive på pejlestationerne. De forlangte, at tyskerne selv både skulle demonstrere pejleanlæggenes virkemåde og deltage i afmontering af de kostbare anlæg, der efterfølgende blev fragtet til England.

På foranledning af det engelske luftfartsministerium blev der i sommeren 1945 holdt en række øvelser, hvor effektiviteten af det tyske meldesystem blev afprøvet. Øvelserne viste, at meldesystemet var meget dårligere end forventet af englænderne. Det skyldtes bl.a. den langvarige meldevej, hvor meldetiden kunne vare op til flere minutter.

Det er usikkert, hvad der blev af pejlemasterne, men de er sandsynligvis blevet væltet og omsmeltet. I omkring 10 år stod dog radartårnet, Wassermann S, på Grenen. Skagen fiskeriforening havde ytret ønske om at anvende tårnet som sømærke. Ved en inspektion i 1954 blev man opmærksom på, at tårnet var så gennemtæret af rust, at der var fare for, at de kunne vælte, og efter en byrådsbeslutning blev tårnet fjernet året efter.