Inde i den smukke og enestående Bunken Klitplantage findes et område, der fra gammel tid kaldtes Fårebakken. Før tilplantningen af træer omkring 1890 gik der store græssende fåreflokke i dette øde område. Fårebakken er en lang og forholdsvis høj klitrække, og på dette sted valgte tyskerne i 1943 at placere et kystbatteri. Ved årsskiftet mellem 1943-44 begyndte arbejdet med bygningen af kanonstillingen, og der blev anlagt et sidespor til Skagensbanen for at fremskaffe materialer og forsyninger til byggestedet. Arbejdet skred hurtigt fremad, og allerede i marts måned 1944 meldtes kanonerne skudklare.

Billede til vestre viser indgang til den nordligste Flakbunker

Kystbatteriet i Bunken Skov var bestykket med fire danske 12 cm kanoner opstillet i stålskjolde på betonfundamenter med lave brystværn, så kanonerne kunne drejes hele horisonten rundt. Kanonerne havde en rækkevidde på næsten 10 km og var blevet overflyttet fra Løkken til Bunken Skov. Desuden opstilledes 2stk. danske 2o mm luftværnskanoner. På en af klittoppene byggedes en ildledelsesstation, hvorfra man havde den fineste udsigt til både Skagen og Frederikshavn. Neden for og i læ af klitterne blev der bygget mandskabsbunkere og en ammunitionsbunker. Alle bunkere blev udført i lette anlæg. Hertil kom også mandskabsbarakker, og hele området var omgivet af pigtrådshegn.

Kystbatteriet var bemandet med marineinfanteri tilhørende 1./509 M.A.A. (marineartilleriafdeling).

Billede til højre viser 12 cm P.K. L/45 med sløringsparaply. Billedet er taget fra ildledelsesstationen. Helt til højre på billedet ses fløjkanonen. Stockholmsarkivet pakke 28.

Ca. 1 km nordvest for batteriet opstilledes et skinbatteri.

De udbyggede fæstningsværker var gennemgående omhyggeligt kamuflerede. Derimod havde man fra tysk side opgivet af kamuflere byggepladserne ved batteriernes opførelser ud fra den tanke, at beliggenheden alligevel ville blive kendt ret hurtigt, når arbejdet blev udført af danske arbejdere og ingeniører. Man erkendte dog senere, at en kamuflering fra arbejdets begyndelse trods det tidligere nævnte forhold ville have givet fjenden en væsentlig usikkerhed ved en eventuel bombning af arealet, inden værkerne var fuldført.

Stedfæstelsen af de ”rigtige batterier” blev imidlertid vanskeliggjort for fjenden ved opførelse af skinbatterier som ved Bunken Skov. Dette skinbatteri var udført med primitive hjælpemidler af træ, grene og jord, men virkede meget livagtig selv på kort afstand.

Billede til venstre viser en Dummykanon i skinbatteriet. Kanonrøret er et 17 tommer cementrør. Stockholmarkivet pakke 28.

Den 30.9.1944:

Uden om batteriet ved Bunken er plantagen nu ved at blive fældet i en bredde af 60-70 meter. Bag pigtråden og på fremspringende punkter er der lavet jordstillinger. Nogle af dem er med tag over, hvori der er lavet vandrette skydespalter.

Den 15.3.1945

På et jernbanespor ved området holder 4 stk. 1p0,5 cm kanoner. De har i nogle dage holdt på Frederikshavn havneterræn. Ved stillingen ligger i øvrigt ret store mængder svære rundholter og jerndragere til bunkers, så det er nærliggende at antage, at der forestår en udvidelse. Området er let genkendeligt på det ca. 150 meter brede brandbælte udenom.

Den 12.4.1945

Bunken Klitplantage. Her er der vest for banen en lejr, der skulle indeholde 150-200 mand, marineinfanteri eller marineartilleri. Den er indhegnet med pigtråd og skal indeholde nogle bunkers. Nogle jernindretninger lige ved banen ligner beskyttelsesskjold til skibskanoner. Der arbejdes stadig. Nøjagtigere oplysninger har ikke kunne skaffes.

Billede til højre viseren barak i skinbatteriet. Stockholmarkiver pakke 28.

Batteriet var bestykket med fire tyske 10,5 cm ubådskanoner og stod på åbne betonfundamenter med lave brystværn på selve stranden. Kanonerne havde en rækkevidde på omkring 15 km og skulle sandsynligvis skyde mod mål i Ålbækbugten. Batteriet nåede aldrig at blive færdig før kapitulationen, men har formodentligt kunne skyde. Der var ingen beskyttelsesrum for mandskabet, og der var kun lavet nogle nødtørftige løbegrave bag kanonerne. Mandskabet, marineartillerister fra 1./509 M.A.A. (marineartilleriafdeling), boede i et sommerhus i det med pigtråd afspærrede område.

Til batteriet hørte desuden en lyskaster, der stod på en klittop lidt nord for batteriet.

I dag ses kun enkelte forvitrede betonrester på stedet.

Til venstre skitse af kystbatteriet på Ålbæk Strand.

Efterretningstjenestens beskrivelser:

Den 12.4.1945

Øst for banen bygges der nogle blokhuse i nybyggerstil. Det drejer sig foreløbig om 15-20 stykker, men de skal ikke blive liggende her. Det er meningen, at de efterhånden skal flyttes. Et par stykker skulle allerede være flyttet ned til stranden eller klitrækken ved kysten noget syd for plantagen. Her skal de antagelig danne kerne i nogle ”sandbunkers” eller eventuelt bygges op udenom de nylig nævnte 5 kanoner. Disse er på ca. 50 mm, er opstillet på beton, nogle af dem står på klittoppe. Kanonerne står i området mellem 22,2 km til 23,5 km stenen. Dette område er afspærret yderst dårligt af pigtråd. Nogle marineinfanterister eller marineartillerister, antagelig polakker, arbejder med spanske ryttere. De hører antagelig til Bunken.

Den 18.4.1945.

Batteriet er endnu under etablering og ser meget interimistisk ud. Kanonerne står ret højt på løst sand og uden nogen sprængstyksikring, dog ser det ud, som om der skal laves nogle volde af sand foran og ved siderne af kanonerne. Der er endnu ingen beskyttelsesrum, men der er lavet nogle nødtørftige løbegrave bag kanonerne. Ammunition kan man ikke se noget sted. Der er ca. 50 marineartillerister, der bor i sommerhusene i det afspærrede område. 200 m nord derfor ligger den gammelkendte udkigs- og lyttepost. 200 m nord derfor er der en af de sidste dage blevet opstillet en projektør på en klit. Der er opsat en smule pigtråd udenom.

Betjeningsmandskabet bor i et lille sommerhus ved siden af.

Billede til højre viser kanonstilling på Ålbæk Strand. Foto af Kurt Stigaard.