Skagen en by i krig og fred

Salzburg og Signalstation

Oprettet 19. august 2022

I infanteristøttepunktet på Grenen havde det tyske luftvåben ladet opstille et radartårn, Wassermann S, og den tyske marine havde 2 installationer, nemlig marineradarstationen Salzburg og marinesignalstation Skagen.

Begyndelsen til Salzburg blev gjort allerede i 1940 med opstillingen af en flyvarslingsradar tæt ved Drachmanns grav. Stillingen havde sandsynligvis navnet Nordpol. Radaren, en FuMO 301/2 Freya, stod på en bunker af typen V157, og formålet var at kontrollere det vigtige farvand rundt Skagen. For bl.a. at beskytte radaren mod vejrliget og som kamuflage omsluttedes den af et træskur, der også stod tilbage ved befrielsen.

”En af de bunkers, der rager mest op i den storladne natur, er sprængt bort. Som bekendt bevilgede Skagen byråd for nogle måneder siden 15.000 kr. til forskønnelse af Grenen, som siden tyskertiden faktisk har ligget hen i et forfærdeligt kaos, om end der er blevet gjort meget for at skærme den storladne natur. De kraftige storme med sandfygning bevirkede, at de grimme bunkers atter blev afdækket. Der var ikke noget at stille op mod de stærke naturkræfter. Derfor bevillingen, fordi man indså, at noget af det grimmeste måtte fjernes med menneskelige kræfter, for at få det hele til at se så naturligt ud som muligt. I første omgang drejede det sig om en bunker på stien fra Drachmanns grav ud mod selve Grenen, og den eneste måde at få det til at se naturligt ud var at få denne bunkers fjernet. Det er stadsingeniørkontoret, som har fået overdraget at forskønne Grenen. 

Fra stadsingeniørens kontor havde man overladt arbejdet til det kendte Aalborgfirma Norvin og Larsen, der er eksperter på sprængningens område. Det var som bekendt det firma, der sprængte de mange bunkers og spærremure inde i byen, hvor man gik meget forsigtigt til værks ved kun at anvende 6 kilo sprængstof for ikke at ødelægge de omliggende huse. Sprængningerne gik glat, og så vidt det er bekendt, var der ikke tale om ødelæggelser af nogen art under disse sprængninger. Men den bunker, som i går skulle sprænges bort, ligger så afsides, at der ikke var hensyn at tage, og man benyttede ikke mindre end 200 kilo sprængladning af plastisk sprængstof, som blev benyttet meget under den sidste krig af sabotører.

Jeg mener alt foregik forsvarligt. Vi havde god hjælp af politikompagniet ligesom ved sprængningen i efteråret af den samme bunker, og som sidste gang blev der dannet en kæde. Så hele sikkerhedszonen blev undersøgt, konstaterer major J. Søndergaard fra hjemmeværnsdistrikt Vendsyssel i Sæby. Med de sidste tre sprængninger i går, at bunkeren nu så findelt, at vores arbejde på Grenen er overstået. Tilbage står oprydningsarbejde med at jævne ud og skære det jern, der stikker ud af mindre stykker, og så mener vi, at bølgerne kan klare resten, siger J. Søndergaard. Arbejdet med at sprænge den sidste stump af bunkeren på Grenen blev i går forsinket flere gange, fordi det var nødvendigt at fordæmme med sand. Det betød, at den første sprængning der var berammet til omkring klokken syv i morges, først fandt sted klokken 8,30, og tilsvarende blev også de andre sprængninger forrykket. Sprængningen af den gamle bunker på Grenen blev i første omgang aktuel sidste år, da Bangsbomuseet fandt to dybvandsbomber i et af rummene i bunkeren. Minørerne turde ikke flytte de to bomber, og de lod dem derfor sprænge i bunkeren, der ved denne lejlighed blev så beskadiget, at man senere samme efterår forsøgte at sprænge hele bunkeren. Trods brug af cirka 1360 kilo trotyl blev en rest af bunkeren stående. Denne rest var der nu fare for kunne vippe i vandet, og man valgte derfor i går at sprænge den sidste rest”. Uddrag fra Skagens Avis 29. maj 1990.

Marinesignalstationen havde til huse i den danskbyggede signalstation på Grenen, og var udstyret med bl.a. et par over 40 m høje signalmaster. Allerede fra besættelsestiden dag 1 overtog den tyske Kriegsmarine den danske signalstation. Hvilke opgaver, der blev udført fra signalstation under tysk herredømme, er jeg ikke bekendt med, så derfor er de følgende beretninger kun antagelser, men det er vel ikke helt usandsynligt, at signalstationens tidligere opgaver med hensyn til kontrol og overvågning af skibsfarten rundt Skagen fortsatte blot under tysk herredømme. Måske har der også været en forbindelse mellem forsøgsminerne og lytteapparatet ud for Nordstrand og marinesignalstationen. 

Om forsøgsminerne på Skagerrakkysten ved Højen fyr kan oplyses, at de herværende danske minører allerede har fået til opgave at påbegynde minernes fjernelse. Man kan ikke sige, at dette minefelt betyder en virkelig fare for skibsfarten. Men for fiskerne er det en meget betydelig gene, da der både snurres og trawles, og det er næsten umuligt at undgå, at redskaberne får hold i minerne, hvorved grejerne ødelægges eller går tabt, og er minerne eksplosive kan endnu frygteligere ting ske. En norsk båd fik for nylig en af disse miner i sin trawl. Han slæbte den ind på 15-16 favne vand og lod sin trawl i stikken, idet han ikke turde have mere med minen at gøre. Så gik minekutteren ”Argus” ud og bugserede minen øst på til Grenen, hvor den toges i land og afmonteredes. Det viste sig, at den var fyldt med cement og altså ufarlig. Men hvem siger, at alle forsøgsminer har samme indhold. Fiskerne er som sagt af mange grunde meget interesserede i, at forsøgsminerne med deres tilhørende forankring fjernes så snart som muligt. Og det er glædeligt, at de danske myndigheder straks er gået i gang med arbejdet. Særlig stedkendte Skagenskuttere bistår ”Argus” med at finde minernes liggeplads. Man må desværre befrygte, at oprensningen af det pågældende farvand, selv i heldigste fald, vil tage lang tid. Under Skagenskutternes fiskeri efter rødspætter efter nytår har det vist sig, at der på det meget benyttede område af Skagerrakkysten på begge sider af Buttervejen og især på strækningen vestpå ad Højen fyr til, har været så mange hold i vandet, at fiskeredskaberne ofte har været helt ødelagt. Dette volder selvfølgelig fiskerne store kvaler og koster dem store udgifter til reparation. Man er klar over, at disse forhindringer i vandet stammer fra forankringer af de forsøgsminer, som tyskerne i sin tid lagde ud på denne strækning. Uddrag fra Nordjyske aviser 1945-46 og rapporter fra Generalstabens efterretningstjeneste i Skagen.