Leebstellung

Oprettet 12. august 2022

Spærring med cementstubbe af Hovedvej A10, jernbanen og Højensvej. Desuden ses del af tankgraven med faskiner. Foto: MuseumCenter Hanstholm.

Spærring med cementstubbe af Hovedvej A10, jernbanen og Højensvej. Desuden ses del af tankgraven med faskiner. Foto: MuseumCenter Hanstholm.

I efteråret 1943 påbegyndtes en udbygning af kystforsvaret i dybden mod vest og nord. Forsvarsstillingen, Leebstellung, anlagdes af den tyske hær fra sydvest for Klitgården til det tyske luftvåbens forsvarsstilling Schakal på Nordstrand. Stillingen bestod af en omkring 3 km lang zigzag formet pansergrav samt pigtråds- og minespærringer, der blev understøttet af spredte grupper af befæstningsanlæg. Tankgraven havde sit udspring lige vest for Klitgården og fortsatte herfra omkring 2 km nordpå, hvor den krydsede hovedlandevejen A10, jernbanelinjen og Højensvej og fortsatte lidt østpå lidt nord for jernbanen til Buttervej. Herefter fortsatte stillingen med pigtråds- og minespærringer 2 km nordøst på til den vestlige side af luftvåbnets støttepunkt. Hvor tankgraven krydsede de to landevej og jernbanelinjen var opstillet cementklodser. Gennemkørslerne kunne spærres med jernbaneskinner, der kunne trækkes frem og tilbage, således at gennemkørsel kunne forhindres eller tillades. Under forberedelserne til bygning af Leebstellung truede tyskerne en overgang med at ville nedrive Klitgården og den tilsandede kirke. Skagen kommune protesterede voldsomt, og de tyske planer om nedrivning af de to vartegn for Skagen blev opgivet.

Der byggedes 5 mandskabsbunkere af typen 621, og 2 var under bygning i februar 1945 og 1 var planlagt. Ligeledes byggedes en del mindre bunkere af typen 58c til anbringelse af maskingevær eller granatkaster, og forskellige kampstillinger i området.

Område ved tankgraven, hvor græstørv er afskrællet.

Område ved tankgraven, hvor græstørv er afskrællet.

Tankgraven med faskiner til støtte af siden.

Tankgraven med faskiner til støtte af siden.

Lauges hus med tilskoddede vinduer og omgivet af pigtråd.

Lauges hus med tilskoddede vinduer og omgivet af pigtråd.

De tre ovenfor viste billeder, er fotograferet illegalt af modstandsfolk. Foto fra Generalstabens efterretningstjeneste.

Pansergraven, der var forsynet med faskiner, var omkring 2,5 m dyb og 2 m bred i bunden. På hver side af pansergraven var græstørv skrællet af i 12 meters bredde, og de afskrællede græstørv blev anvendt til sløring af forsvarsstillingerne.

I forbindelse med privat byggeri på Hjælmevej stødte man på denne bunker, der er af typen R 621. Mandskabsbunker til omkring 6 mand.

I forbindelse med privat byggeri på Hjælmevej stødte man på denne bunker, der er af typen R 621. Mandskabsbunker til omkring 6 mand.

Opførelsen af Leebstellung berørte i øvrigt i høj grad konsul Stuhr, der var ejer af store markarealer vest for byen. Den 21. august 1944 fik konsulen udarbejdet en rapport over ødelæggelserne på hans jorder med henblik på økonomisk erstatning, og omkostningerne til reetablering af området blev vurderet til at være 125.000 kr.

Med bygningen af Leebstellung var alle adgangsveje over land til og fra Skagen fuldstændigt kontrolleret af den tyske værnemagt. I dag ses tankgravens forløb tydeligt i terrænet fra Color Hotel og videre mod Klitgården, hvor der i dag er anlagt en gangsti.

Nogle af bunkerne ligger i dag på privat bebygget område, medens 2 bunkere stadig kan ses i dag. Den ene ligger ved jernbanelinjen tæt på Buttervej på Skagen cementstøberis grund. Den anden, der ligger på Trindelvej tæt ved jernbanelinjen, blev i en årrække anvendt som luftmeldepost, hvorfra byens luftværnssirener blev aktiveret hver onsdag kl. 12.00 i en række år efter krigen 

Mandskabsbunker ved Buttervej

Mandskabsbunker ved Buttervej

Bunkeren ved cementstøberiet blev i en periode anvendt af radioamatører.

Den blev i 1978 overdraget til foreningen af Skagen kommune og lignede ved overtagelsen en svinesti, men efter en større istandsættelse kunne radioamatørerne holde åbent hus for interesserede den 4. marts 1979.