Indledning til tyske befæstningsanlæg ved Skagen

Oprettet 9. august 2022

Luftfoto af Grenen hvor man ser den menneskeskabte klitrække, der kamuflerede de tyske befæstningsanlæg. Foto i privat eje.

Grenen forandres stadig af naturlige årsager på grund af de stærke strømforhold. Medens landet vokser mod øst, eroderes den vestvendte kyst og sydsiden af Grenen. Det sker ved tilvækst af sand, der tilføres af bølger og stærk strøm op langs den jyske vestkyst. Ved mødet med det roligere Kattegat dannes aflejringer af sand. En sådan hed i gammel tid en ”Skaga” – landstrimmel. Således har havets erodering medført, at flere tyske bunkers i dag ligger begravet ude i havet. På fem år undergik det egenartede klitlandskab på Grenen imidlertid også en menneskabt forvandling, hvor der skabtes nye klitformationer til kamuflering af befæstningsanlæggene. 

Grenens forandring udarbejdet af landinspektør Poul Hauerbach, Randers. Skagens Avis 12. november 1989

I juni 1945 skrev Vendsyssel Tidende en artikel om Skagen hvori der stod:

”To svenske fiskere, en gammel og en ung, stod forleden på havnen i Skagen og sludrede med en Skagbo om, hvor helt anderledes her så ud, end da de sidst var her for år tilbage. Skagboen lod falde en bemærkning om, at tyskerne ikke blot havde bygget bunkers og tankspærringer. De havde også bygget nye klitter, og så vendte den gamle svenske fisker sig triumferende mod den unge og udbrød: ”Vad sa` inte jag, pojcka”. Med sit øvede øje havde han straks, da de nærmede sig den danske kyst, lagt mærke til, at der var uorden i Skagens klitter. Således er det nemlig. Selv om man i dag kunne fjerne alle overfladiske spor af flere års tysk fæstningsbyggeri på Skagen, ville landskabet ikke komme til at ligne sig selv. Hvor der før var hede og møjsommeligt opdyrkede ager, ligger nu klit ved klit, og hvor der før var klitter, er terrænet fladt som et stuegulv”. 

Regelbau 502. Skitse af afdøde oberst M. Svejgaard

Regelbau 502 Speerbatteri ved Skagen. Foto: Lokalsamlingen i Skagen.

Tyske befæstningsanlæg i Danmark

Fra 1941 og fremefter foretog den tyske besættelsesmagt et omfattende byggeri af befæstningsanlæg i Danmark. De største grupperinger blev kaldt forsvarsområder. De var delt op i Støttepunktsgrupper, der bestod af Støttepunkter, der igen bestod af Modstandsreder. Hvert Støttepunkt indeholdt et antal bunkers indrettet til mandskab, ammunition, maskingeværer, morterer, kanoner, radio og kommandostationer, el- og vandforsyning. Der fandtes flere hundrede typer af standard bunkers indrettet til de specielle formål. I princippet indgik altid de samme bunkertyper i et Støttepunkt, der var indrettet til et bestemt formål. Et kanonbatteri på kysten bestod således typisk af en ildledelsesbunker, fire kanonbunkere, to til fire mandskabsbunkere og to ammunitionsbunkere.

Bunkerne fandtes i to hovedgrupper ”Svære bunkers” med 2 m tykke mure af jernbeton, og lette bunkers med en vægtykkelse på 30-150 cm.

Skitse over tyske støttepunkter ved Skagen, oprindeligt tegnet af Jens Ole Christensen, men jeg har tilladt mig at indtegne nogle kodenavne på støttepunkterne.

I Skagen blev der etableret fem støttepunkter. Leebstellung, der var en forsvarslinje mod vest. Bremen, der beskyttede Luftwaffes radarstation Schakal. Hamborg, der dels var indrettet til invasionsforsvar af Grenen og dels til beskyttelse af Kriegsmarines radarstationer nær Drachmanns grav. Lübeck indeholdt kystbatterierne. I Skagen by og havn etableredes støttepunktet Danzig.