Skagen en by i krig og fred

Evakuering af Skagen

Oprettet 6. august 2022

Overflyvninger

I løbet af krigsårene steg antallet af allierede overflyvninger over Nordjylland. Selv om det fra tysk side skønnedes at de fleste var kureroverflyvninger, kunne de civile danske luftbeskyttelsesmyndigheder ikke udelukke et allieret luftangreb på de tyske stillinger omkring Skagen. I efteråret 1942 og foråret 1943 havde kaptajn Frederiksen og ingeniør Meyer sammen med mange andre personer fra de danske luftværnsmyndigheder forberedt en større luftværnsøvelse i Skagen, der skulle finde sted i foråret 1943. Formålet med øvelsen var bl.a. at afprøve det civile beredskab ved et eventuelt flyverangreb mod Skagen. 

Redningstjenesten, der fik hjælp fra CBU-kolonnen i Vrå, kørte frem og tilbage i fast rutefart mellem ulykkesstederne og Skagen sygehus, hvor der i løbet af natten blev behandlet omkring 30 ofre.

Hen imod morgenen afsluttedes luftværnsøvelsen, og lederne kunne i første omgang konstatere, at øvelsen havde haft sin berettigelse. For ganske vist havde redningsmandskabet arbejdet hårdt og effektivt, men der var også mange forbedringer at foretage i de næste måneder. Øvelsen afsluttedes på god dansk maner med, at Danske kvinders Beredskab serverede bouillonsuppe og hjemmebagte boller til øvelsesdeltagerne.

Forholdene i Danmark i marts 1945.

En kæmpemæssig og hurtig evakuering af de jyske byer øst for hovedvej 10 var under forberedelse. Baggrunden var den militære udvikling i Tyskland. Man måtte regne med, at store tyske styrker efterfulgt af en ny tysk flygtningestrøm ville blive presset op i Jylland, når de allierede hære mødte de russiske i Nordtyskland. Evakueringsplanerne blev fremskyndet efter et besøg i Aalborg af den særlige kommitterede for det Det civile Luftværn i Jylland, direktør Ruge fra Aarhus. Evakueringen ville blive iværksat, så snart ordrer kom fra de tyske militære myndigheder.

Fra Statens civile Luftværn side fortsatte man derfor omgående udarbejdelse af de fornødne planer for denne omfattende evakuering af civilbefolkningen. De forskellige truede byer havde fået instrukser, og man regnede med, at der i løbet af ganske få dage ville blive udsendt meddelelse til civilbefolkningen om, hvorledes en evakuering af byen skulle foregå. Når dette kunne ske så hurtigt, var grunden den, at alle større byer for længst havde været i gang med forberedelser til en eventuel evakuering i efteråret 1944 trods alle de forhindringer, tyskerne i tidens løb havde lagt i vejen. 

Evakuering af Skagen luftbeskyttelsesområde

På foranledning af Statens civile Luftværn blev i efteråret 1944 nedsat et evakueringsudvalg i Skagen, der skulle udarbejde meget omfattende og detaljerede evakueringsplaner for Skagen luftbeskyttelsesområde. Den endelige og sidste evakueringsplan var først færdigudarbejdet den 1. maj 1945.

Evakueringsudvalg

Evakueringsudvalget bestod af følgende: Borgmester Th. Geisnæs, formand. Byrådsmedlem, driftsleder A. M. Nielsen. Byrådsmedlem, arbejdsmand Jens Andersen. Luftværnssekretær kommandørkaptajn N. T. Michaelsen, stedfortræder for borgmesteren. Vagtværnsleder B. Nielsen. Læge Knud Jensen. Stadsingeniør J. Vestergaard, transportleder. Kontorassistent Helge Sørrig, leder af socialtjenesten. Blikkenslagermester Jacob P. Sørensen, repræsentant for Dansk Luftværnsforening. Bestyrerinde frk. Marie Bagh, repræsentant for Danske Kvinders Beredskab (D.K.B.). 

Antal evakuerede

Socialtjenesten havde opgjort antallet af personer, der skulle evakueres til 6.674 personer, hvoraf man regnede med, at 1.174 personer skulle befordres med bil, og til at forestå evakueringens gennemførelse rådede man over 274 personer, som alle havde modtaget detaljeret instruks om, hvorledes de skulle forholde sig ved en eventuel evakuering. Et særligt tilfælde udgjorde de danske arbejdere, der arbejdede for den tyske værnemagt. Man regnede med, at de i en evakueringssituation ville blive vist væk fra værnemagtens områder og forsøge at rejse hjem. Dette skulle forhindres, indtil evakueringen af de evakueringspligtige i Skagen var overstået. I mellemtiden skulle der sørges for indkvartering af dem på skolens gymnastiksal og nogle hoteller.

Alarmering

Ved alarmeringen skulle kirkebetjent J. Jensen kime med kirkeklokken i 3 x 3 minutter med 2 minutters mellemrum, medens Søren Lauritsen skulle foretage kimingen i Gl. Skagen. Samtidig havde installatør M. Juul Winther stillet en højtaler til rådighed, der kunne påmonteres taget på en bil. Winther skulle selv være chauffør, medens vagtværnsmand Hansen skulle råbe følgende meddelelse i højtalertragten, så det kunne høres over det meste af byen: ”Hallo, hallo. Vagtværnet her. Der er givet ordre til, at alle kommunens beboere skal evakueres snarest muligt. Læs de opslåede plakater og henvend Dem snarest på det nærmeste opsamlingssted”. Til opklæbning af plakater var der udtaget CB værnepligtige, der skulle sørge for ophængning af plakater på gadehjørner eller andre iøjnefaldende steder i byen. Ikke mindre end 500 plakater havde man ladet fremstille. Opsamlingssteder og registrering Inden beboerne måtte forlade det område, der skulle evakueres, skulle de møde på et af de 6 opsamlingssteder, hvor de skulle registreres samt modtage trykte kort, hvorpå der fremgik yderligere oplysninger om det endelige indkvarteringssted, og om evakueringen skulle foregå pr. jernbane eller ad landevejen, og om hvorledes man skulle forholde sig undervejs. 

Opsamlingssteder og registrering

Inden beboerne måtte forlade det område, der skulle evakueres, skulle de møde på et af de 6 opsamlingssteder, hvor de skulle registreres samt modtage trykte kort, hvorpå der fremgik yderligere oplysninger om det endelige indkvarteringssted, og om evakueringen skulle foregå pr. jernbane eller ad landevejen, og om hvorledes man skulle forholde sig undervejs. Jeg er et afsnit. Klik her for at tilføje din egen tekst og redigere mig. Jeg er et rigtig godt sted for dig, at fortælle din historie, så besøgende på din hjemmeside kan lære dig lidt bedre at kende.

Det sidste opsamlingssted skulle kun tages i brug ved en egentlig flugtevakuering, hvis krigshandlinger havde nødvendiggjort en øjeblikkelig evakuering fra byen. Da man frygtede, at opholdet her kunne blive af længere varighed, var der truffet aftale med byens bagere og mælkehandlere om levering af brød og mælk til området ved Flagbakken. Vognmand Chr. Christensen, Markvej, skulle transportere borde og stole, og de gule spejderes telte til stedet.

Hvis en umiddelbar evakuering ikke kunne gennemføres, kunne man gøre brug af byens hoteller og pensionater, hvoraf der fandtes et større antal. På grund af krigsårenes ringe besøg af turister rådede hotellerne og pensionaterne over et stort antal ledige lokaler og sengepladser, ligesom bespisning kunne finde sted for i alt 1250 personer.

I tilfælde af flyverangreb skulle luftværnspersonalet møde på kommandocentralen på Sct. Laurentii Vej, medens socialtjenestens personale mødte først, efter angrebet var ophørt. Man forudsatte at et bombenedslag ville kunne høres over hele byen, og at al personale ville være klar over, når et angreb fandt sted. De evakuerede fra de ramte områder skulle samles på luftværnskvartererne, hvor der dog kun var plads til omkring 200 personer. 

Transport til opsamlingssteder og videre syd på til Hulsig og Ålbæk

Transporten skulle ledes fra stadsingeniør, J. Vestergaard´s, kontor, Sct. Laurentii Vej 20, og 170 personer stod til rådighed for gennemførelsen af transporten. Evakueringsudvalget havde truffet aftale med ejerne af 12 personbiler og flere ejere af lastvogne og hestekøretøjer om at bistå ved transporten. Man havde planlagt, at størsteparten af de evakuerede i første omgang skulle evakueres til Ålbæk jernbanestation, hvor sognefoged Elling sammen med sine hjælpere skulle tage imod de evakuerede, og derfra skulle de flygtende fordeles til indkvarteringssteder i de omkringliggende sogne pr. rutebiler og lastbiler.

Vagtværnets personale skulle bistå med motorcykelpatruljer på landevejen mellem Skagen og Ålbæk, hvor de skulle standse og eventuelt sende vogne tilbage, der forsøgte at unddrage sig deres pligt til at assistere ved evakueringen. 

Til evakueringen havde man 18 lastbiler, 54 hestevogne og 12 personvogne til rådighed. Befordring med bil eller hestevogn var forbeholdt syge, svage og gamle personer samt småbørn med deres mødre.

Under evakueringen ad landevejen havde man oprettet forplejnings- og hvilestation i Hulsig, hvor damer fra D. K. B. stod parate til at hjælpe de evakuerede, og de gule spejdere havde dannet cyklende patruljer mellem Skagen-Hulsig-Ålbæk, hvor de skulle yde de evakuerede al mulig fornøden hjælp, såsom lapning og reparation af cykler og give oplysninger om, at der var oprettet samarit-, forplejnings- og hvilestation i Hulsig. Opsatte skilte viste vej til de tre forplejningsstationer ved gårdejerne Otto Hesselholt, Adolf Christensen og Lars Johansen.

Kvinderne fra D. K. B. skulle hos købmand P. Saxberg indkøbe: Richs 10 pakker. Kaffeerstatning 50 pakker. Bouillonterninger 1000 stk. Havregryn 30 pakker. Salt 1 kg. Sukker 15 kg. Flaskefløde 1 kasse. Saft 30 flasker.

Byens 3 læger skulle møde på sygehuset, hvor de skulle bistå med evakueringen af patienter fra Skagen sygehus. Herfra måtte omkring 26 patienter befordres pr. bil til opsamlingsstederne med Falcks redningskorps og Skagensbanens vogne. På De gamles hjem var der 28 beboere, der skulle transporteres med Skagensbanens rutebil P. 2436. Hvis det ville blive muligt, skulle evakueringen også ske med Skagensbanen, hvor driftsbestyrer Utskov ville sørge for, at al planmæssig jernbanekørsel ville blive suspenderet, og alt jernbanemateriel blive stillet til rådighed for evakueringsudvalget. Alt personale både i trafik- og maskinafdelingen skulle melde sig til tjeneste, og der skulle sørges for en hurtig oprangering af alle tog.

Hvis evakuering med jernbanen ikke blev mulig, var der kun en mulig flugtvej tilbage nemlig ad hovedvej nr. 10. Der var ingen spadserestier, og det var ikke muligt at færdes langs strandbredden, idet den var afspærret og endog nogle steder mineret.

Forholdene i den evakuerede by

I alt skulle 192 personer blive tilbage i byen, idet man ville søge at opretholde byens vigtigste institutioner og føre tilsyn med de større virksomheder. Samtidig skulle 8 personer blive tilbage for at passe kreaturer og svin på evakuerede landejendomme. De personer, der skulle forblive i byen, skulle fortsat bo i deres hidtil benyttede lejligheder, og forplejningen skulle socialtjenesten stå for. Clausens og Foldens hotel havde overladt deres spisesale, køkkener og service til brug for socialtjenesten. Hos købmand Poul Saxberg, bagermester Åge Thellufsen og slagtermester Poul Munch, der også skulle blive tilbage i byen, kunne der indkøbes de nødvendige fødevarer. Tilbage blev også vagtværnet, der ikke blot skulle kontrollere, at der var lukket for gas, vand og elektricitet, men også forhindre, at der blev begået tyverier fra de evakueredes hjem.