Bagermesteren på Ankerhus

Oprettet 31. juli 2022

Opdateret 20. september 2022 med nyt billede af Ankerhus

Havneparti, hvor opførelsen af Ankerhus ses i baggrunden. Foto i privat eje.

”Købmand N. M. Pultz store forretningsejendom, Ankerhus, ved Skagenshavnen. Arkitekt Julius Berg indgår som et naturligt led i rækken af de skildringer, vi i årenes løb har bragt for at vise, hvor smukt og praktisk der bygges på Skagen, både når talen er om offentlige bygninger, forretningsejendomme og private huse. Det er aldeles uomtvisteligt, at mere end en menneskealders kunstnervilje har præget denne by også i arkitektonisk henseende. Derom er alle sagkyndige enige. Det friske navn Ankerhus, har købmand N. M. Pultz givet sin nye store ejendom.

En fortrinlig beliggenhed har denne prægtige købmandsgård, idet den er opført ved den smukke havneplads uden naboer og derfor med fri udsigt over hav og havn. Man kan fra ejendommens vinduer følge hvert et fartøj, der står ud og ind gennem havnemundingen. Stilfuld og fornem er bygningen. Man kan let se, at den tegnet af en kyndig og sikker hånd, og man vil også indrømme os, at det er yderst sjældent, man i en dansk provinsby træffer en så skøn ramme om dygtige næringsdrivendes daglige virke. Arkitekt Julius Berg er husets skaber. Følgende kyndige Skagenshåndværkere har været hans udmærkede hjælpere: Murermester Jens Jensen, tømrermester B. Truelsen, snedkermester Niels Bertelsen, malermester Chr. Petersen og glarmester V. Berg. Den elektriske installation er besørget af Martin Møller og R. Petersen. I tre af Ankerhus nydelige og moderne indrettede lokaler har konditor G. Stilling, slagter I. M. B. Leth og Engelsk beklædnings Magasin etableret sig. Hr. Stilling har, før han drog til Skagen, i 8 år bestyret et af Vestfyns mest søgte konditorier, og Leth er uddannet i storforretninger i danske provinsbyer bl.a. i Aarhus. I begge forretninger er chefernes unge hustruer daglige og imødekommende medhjælpere i butikken. De tre forretninger har alle i løbet af kort tid erhvervet sig en fast kundekreds af Skagboer og fremmede. Det er overordentlig heldigt for en mindre by som Skagen at eje forretningsmænd af Hr. Pultz type. Mænd med vovemod og foretagsomhed parret med levende sans for et steds udviklingsmuligheder. Disse egenskaber har købmand Pultz vist at besidde, både da han opførte sin tidligere store skibshandel, da han satte sig i spidsen for at tilvejebringe andelsejendom på Gotfred Jensen grund ved hovedgaden, og da han nu i en vanskelig byggeperiode rejste Ankerhus. Hans bysbørn har bevist ham deres tillid ved at gøre ham til formand i en af Skagens mest ansete sammenslutninger: Borger- og grundejerforeningen. Og alle glæder sig over, at vor by i hvert fald ikke foreløbig mister købmand Pultz, endskønt han netop nu fra 1. november har fået overdraget en meget betydelig virksomhed, nemlig generalrepræsentation i Sønderjylland for det landskendte firma Kgl. Hofvinhandler Joh. Schalburg”. Redigeret tekst fra Vendsyssel Tidende 18. oktober 1920 

En dag i efteråret 1944 fik bagermester, Rasmussen, på Ankerhus besøg af en dansk dame ved navn Hinrichsen og nogle civile tyskere, der kom for at foreslå, at bageren skulle bage og sælge brød til værnemagten. Bagermesteren var ikke selv til stede i forretningen, men både fru Rasmussen og bagersvend Friis stod i forretningslokalet, da de fik overrakt en kontrakt, hvori der stod, at de skulle bage for tyskerne. Bagermesteren, der i mellemtiden var kommet til stede, ville dog ikke påtage sig dette arbejde, og damen, der var meget ivrigt i sit forlangende, forklarede, at bagermester Rasmussen gjorde bedst i at underskrive kontrakten, og samtidig truede hun med, at tyskerne ville ekspropriere bageriet, hvis han ikke makkede ret.

Bagermesteren mente, at hans ovn var for lille, men hertil svarede damen, at en bager i Løkken, der bagte for tyskerne, kun havde en ovn, der var halvt så stor. Endvidere sagde damen, at der var en god fortjeneste ved at bage for tyskerne, og det var endvidere klogt at gå ind herpå. Bagersvenden blandede sig i diskussionen og forklarede damen og tyskerne, at der ikke kunne være tale om bagning, da der ikke kunne skaffes varer hertil. Damen mente nu nok, at de kunne få de varer, der skulle bruges. Bagersvenden forsøgte fortsat at finde en undskyldning for ikke at bage for tyskerne og mente, at de ikke kunne skaffe brændsel. Hertil svarede damen, at de nok skulle få de kul, der skulle bruges, og da han nu sagde, at de ikke kunne bruge kul i deres fyr, da dette var et specielt fyr, svarede damen overlegent, at Rasmussen gjorde bedst i at bage og rette sig efter det, tyskerne ville have, da de ellers ville beslaglægge bageriet på Ankerhus.

Damen kom kun denne ene gang til bagermester Rasmussens forretning, og Ankerhus fortsatte kun med at bage til danskere.