Oprettet 31. juli 2022

Omkring indvielsen af Klitgården skrev Frederikshavns Avis den 20. april 1914:

”Skagens påskegæster er vendt tilbage til København og fortæller et og andet om Klitgårdens indvielse. Klitgården er det endelige navn på den ny kongevilla på Skagen, efter at både Kongsgården og Skagenhus har været bragt i forslag.

Når kongen har tilskødet dronningen den ny ejendom, skyldes det, at han oprindelig har lovet hende et hus i Skagen i fødselsdagsgave. Dronningen blev nemlig under sit første besøg der så begejstret over den storslåede og ejendommelige natur, at hun ønskede, hun hver sommer kunne tilbringe en tid på Skagen, og i forfjor på hendes fødselsdag, juleaften, fik hun kongens løfte. Det er for øvrigt dronningen, der har givet huset dets endelige navn. Kongsgården fandt hun for fordringsfuldt, Skagenhus lidt for almindeligt, men Klitgården både betegnende og beskedent. Kongen fik brug for sine medbragte jagtbøsser under påskebesøget på Skagen. Der er en kreds af malere, der har lejet jagtterræn i en af de største plantager, og med den var kongen på jagt. Snepper er det eneste vildt, der må skydes på denne årstid, og kongen nåede at få ram på en halv snes snepper. Og mens kongen jagede, foretog dronningen og prinserne en udflugt til Råbjerg Mile, hvis storslåede natur begejstrede dronningen.

Hovedinteressen under opholdet knyttede sig imidlertid til den festlige indvielse af Klitgården. Hvem var indbudt? Skagens honoratiores, bygningens håndværkere og arkitekt og en del af de bekendte Skagensmalere. Og påklædningen var ganske tvangfri ligesom selve festen. Kongen var i kjole, dronningen i laksefarvet silke, men gæsterne mødte både i kjole, smoking og frakke. Damerne i overvejende lyse toiletter. Og stemningen, der straks ansloges af kongen, var fra først til sidst ypperlig og festlig. Croupieren var af pladshensyn anrettet stående, og der blev serveret ved flere borde. På hovedbordet var anbragt et mægtigt påskeæg, på hvis sider der stod, Glædelig påske og Velkommen, og da det åbnedes ved desserten, viste det sig at indeholde konfekt alle variationer. Menuen bød på skinke og ærter, lam og koldt bord, og af vine var der rødvin, madeira og champagne. Kongen talte for Skagen, som han atter og atter var vendt tilbage til, og som nu havde fået en ny tiltrækningskraft for ham og dronningen ved det smukke hus. Talen sluttede med et leve for Skagens by og dens beboere. Inden den smukke fest sluttede efter tre timers forløb, hørte man kongen sige, at han ville komme igen til pinse om bord på Dannebrog”. 

I sommeren 1944 begik de russiske soldater flere indbrud i kongevillaen, Klitgården, og i Poul Reumerts sommerbolig i Kandestederne samt i flere andre ensomt beliggende sommerboliger. ”Klitgården” havde været ubeboet siden krigens begyndelse, men sparekassedirektør Johansen havde haft tilsynet med kongevillaen. Området omkring Kongevillaen var på dette tidspunkt ikke afspærret, men i det sidste års tid havde der været mange forskellige civile arbejdere, der var beskæftiget med befæstningsarbejder og udgravning af en pansergrav, ligesom tyske soldater ofte havde afholdt øvelser.

Under opholdet ved Kongevillaen havde nogle russiske soldater muntret sig med badning i nærheden, men en af dem, Unteroffizier Alexander Romanow, druknede imidlertid. Romanow, der i sit civile liv var chauffør, blev begravet på Frederikshavn krigskirkegård. Til redningsarbejdet havde de stjålet en kano i et bådeskur, der tilhørte Klitgården. Nogle dage senere var der igen indbrud i Kongevillaen og der blev stjålet forskellige genstande. Der var set to soldater kravle ind gennem et vindue, og de blev sporet til ”russerlejren” i Byfogedskoven. Kommandanten blev kaldt op og blev meget nervøs, da han erfarede, at to af hans folk havde forbrudt sig mod selve kongens hus, og at han kunne vente en indberetning til højere sted, hvis de skyldige ikke omgående blev fundet og draget til ansvar. Hans Majestæt Kongen, Christian d. X., ønskede imidlertid ikke nogen erstatning for den skete skade eller de stjålne ting, men de russiske tyveknægte blev stillet for en tysk krigsret.