Skagen en by i krig og fred
Tyveknægte og bøller
Oprettet 3. august 2022
De russiske enheder bestod af både russiske krigsfanger og af russiske frivillige, der var blevet indrulleret i den tyske hær. I november måned 1943 kom et stort antal russiske soldater til Nordjylland og en del af dem blev stationeret i Skagen. Den 30. december 1943 meddelte en dansk efterretningsrapport, at der ved Skagen befandt sig ca. 800 russere, hvis ånd ikke var særlig god. De stjal, hvor de kunne komme til det. Senere i januar 1944 oplystes det, at det kunne med nogenlunde sikkerhed siges, at der med hovedsæde i Nordjylland fandtes endnu en bataljon russere, heraf sandsynligvis et kompagni i Skagen, med sikkerhed et i Tversted, og sandsynligvis resten fordelt i statsungdomslejrene i Jerup og Råbjerg mellem Frederikshavn og Skagen. Der var ikke til Skagen kommet nye soldater for nylig.
Herluf Steen, Konge Eriksvej. Medlem af modstandsbevægelsen i Skagen. Foto: Lokalsamlingen i Skagen.
Den 20.november 1943 anholdte det tyske feltpoliti Bent Sørensen, Herluf Sten og Harald Dantoft, der blev sigtet for forsøg på køb af en pistol af en russisk soldat. Russerne falbød våben til befolkningen, men en af russerne havde henledt det tyske sikkerhedspoliti om forholdet. Når tyskerne reagerede så kraftigt, skyldtes det, at de åbenbart frygtede, at de anholdte var tilknyttet en illegal organisation, der foretog opkøb af våben. En af de anholdtes far, der var arbejdsmand, henvendte sig i sin nød til kriminalbetjent Bak-Jensen for at søge om hjælp til at få sin søn løsladt. Henvendelsen medførte, at kriminalbetjenten udfærdigede et bønfaldende brev til den tyske general i Silkeborg, og den 13. marts 1944 blev de tre personer løsladt fra den tyske arrest i Frederikshavn på grund af bevisets stilling.
Politibetjent Willy Børge Nielsen og CB-betjent Larsen var om aftenen den 1. maj 1944 på patrulje og lagde mærke til, at en beruset russisk soldat og en dansker var kommet i kraftig diskussion, der syntes at skulle udarte sig voldeligt. De fik imidlertid parterne skilt ad og sendt hver sin vej. Episoden fandt sted ud for boghandler Ejner Nielsens forretning. Samme aften hørte de et skud falde i retning fra hjørnet af Spliidsvej og Sct. Laurentiivej. Der var opstået håndgemæng mellem danskere og russere ved politiets ankomst. Der var 6 russiske soldater til stede samt nogle unge skagboer. En mand hævdede, at han var blevet ramt af pistolskud affyret af en russer. Senere forklaringer tydede dog mere på, at han var blevet slået i hovedet med en bajonet, der i øvrigt senere blev fundet på stedet. Den russiske soldat stak af fra stedet. Han kunne imidlertid genkendes af politiet fra episoden tidligere ud for boghandlerforretningen. Sagen sluttede med, at løjtnant Weber, Østbataljonen i Skagen, lovede, at de russiske soldater ville blive straffet for beruselse og for at have været ude efter kl. 22.00. Skagboen var dog ikke blevet alvorligt såret.
Sportspladsen ved taktørstedet Roligheden. Foto: Kriminalpolitiet i Skagen.
En uge senere meddelte reservebetjent Tage Sørensen til politistationen i Skagen, at han ved 14-tiden udenfor FIK´s fodboldbane var blevet forulempet af 4 fulde russiske soldater, der havde kastet sten efter ham, ligesom de havde tilsølet hans uniform. Sørensen havde kort forinden forsøgt at få russerne til at forlade fodboldbanen, hvor de var kommet i klammeri med nogle tilskuere. Kriminalbetjent Bak- Jensen ringede straks til den tyske havnekaptajn, der af Oberbootsmann Krisp fik underretning om det skete, og som lovede at sende en patrulje dertil omgående. Sørensen og Bak-Jensen tog derefter ud på fodboldbanen, hvor de fandt 4 russere omringet af omkring 200 mennesker og i heftigt klammeri med dem. De to betjente skred straks ind og forhindrede publikum i at forulempe de russiske soldater, hvilket åbenbart havde været deres hensigt, efter at de havde erfaret, at en dansk politibetjent var blevet tilsvinet af russerne, ligesom de havde truet betjenten med deres lommeknive.
Efter 25 minutters venten var besættelsesmagten endnu ikke kommet til stede, hvorfor Bak-Jensen løb hen til traktørstedet ”Roligheden”, hvorfra han igen ringede til havnekaptajnen og anmodede om assistance. Der blev igen givet tilsagn om, at der ville blive sendt en patrulje for at afvikle vanskelighederne. Da Bak-Jensen kom tilbage til fodboldbanen, havde russerne imidlertid trukket sig tilbage til deres barakker i plantagen, hvor Bak-Jensen ikke kunne få udstedt adgang til af vagtposterne. Han ventede herefter 1½ time på fodboldbanen, men da der ikke viste sig nogen patrulje udsendt fra besættelsesmagten, fik de menneskemængden til at fordele sig, hvorefter de kørte til politistationen.
Politirapporten indeholdt en bitter kommentar, der ganske godt viser, hvilke vanskelige forhold Skagen politi arbejdede under på dette tidspunkt.
”Det skal herfra stationen bemærkes, at hver gang der er sammenstød mellem danskere og russiske medlemmer af besættelsesmagten, er denne enten ude af stand til eller uvillig til at udsende den fornødne assistance, hvilket dels er til stor gene for den danske befolkning og dels for politiet, som faktisk står magtesløs over for de fremkomne episoder på grund af manglende forståelse af det russiske sprog og på grund af utilstrækkelig beføjelse til at gribe ind”.
Traktørstedet Rolighed. Foto i privat eje.
Skibsbygger Arthur Nipper havde i foråret 1944 fået stjålet en del brænde og træstykker fra sit skibsbyggeri. De russiske soldater havde brugt brændet til at fyre op i deres køkkenvogne. Skibsbyggeren ønskede forholdet bragt til ophør. Chefen for Østbataljonen, Preuss, lovede at påtale det over for sine soldater. Den tyske havnekaptajn blev brugt som mellemmand under forhandlinger. Det var ofte gennem havnekaptajnen, at politiet optog forhandlinger med værnemagten.
Den samme efterretningskilde, som nævnt ovenfor, angav endvidere den 10. oktober 1944, at der I Skagen lå mellem 1000-2000 mand, næsten udelukkende en blanding af russere og polakker, tilhørende infanteriet. Hovedparten var indkvarteret i barakker i byplantagen i Vesterby. Oberleutnant Ahlborn havde kommandoen over denne baraklejr.
Vestre Gåsemark ved Hans Baghsvej. Foto i privat eje.
En tømrersvend blev i juli 1944 overfaldet af 4 berusede russiske soldater, der skød omkring sig og var truende over for nogle civilpersoner på Højensvej. Betjentene Rønhild og Madsen kørte til stedet. Undervejs mødte de en tysk patrulje, der blev orienteret om forholdet og som tog med til stedet. 8-10 russere blev jagtet af den tyske patrulje, men russerne forsvandt ind i haverne på Hans Baghsvej. De 2 betjente kørte til havnen for at opsøge en mand, der skulle være blevet slået ned af russiske soldater på Højensvej. Da betjentene var i nærheden af Hotel Royal, bemærkede de 3 fulde russiske soldater komme gående, og Rønhild genkendte dem fra Hans Baghsvej.
De fik nogle tyske soldater til at føre de 3 russere til havnekaptajnens kontor. Russerne havde på Højensvej overfaldet en 52-årig tømrer fra Skagen, der sammen med sin kone var kommet gående på vej hjem fra en fodboldkamp. Helt umotiveret var en russer sprunget ind på ham. Det lykkedes dog for tømreren at ryste ham af sig. I samme blev imidlertid han angrebet bagfra af en anden russer og væltet omkuld, hvorefter han blev sparket i ryggen og hovedet. Han blev indlagt på Skagen sygehus med hjernerystelse og brud på to ribben. Han fremkom med et erstatningskrav på 600 kr. Den 4. august meddelte Oberleutnant Krannitz, Brøndums Hotel, at de skyldige russere var blevet straffet.
Efterretningsrapport fra september 1944, som nok er lidt for dramatisk:
”Hvad angår soldaterne er det stadig de såkaldte POA-soldater, der præger billedet, selv om de rigtige tyske soldaters antal heroppe er blevet forøget. POA-soldaterne er fortrinsvis rekrutteret blandt russiske og polske overløbere, og i de måneder, der er gået, siden de ankom, har de teet sig som en flok gale hærværksfolk, således var det en overgang almindeligt, at de spiste rå fisk. Morgen efter morgen kunne fiskere ved havnen finde deres hyttefade opbrudt og plyndret. Navnlig rødspætter havde deres bevågenhed, og de åd dem rå, således som de trak dem op af hyttefadene. De tyske officerer forsøgte forgæves at dæmme op for disse krigeres råheder, og der er ingen tvivl om, at der er blevet anvendt en jernhård lynjustits, men lige meget hjalp det. De var de mange, det vidste de, og de gjorde kun, hvad der passede dem. Helt galt var det, når de blev berusede, og af den grund blev det for nylig forbudt restauratørerne i det nordlige Jylland at skænke for disse POA-soldater samtidig med, at de blev kommanderet i kvarter kl. 20, alligevel blev de fulde. Kommandanten rasede. Hvem vovede at overtræde hans forbud mod at skænke for de vilde dyr. En undersøgelse blev indledt, og den førte til at højst usædvanligt resultat. Da russerne opdagede, at de ikke kunne få spiritus på restaurationerne, begyndt de at opkøbe alt, hvad der fandtes af hårmidler, brillantine, hårvand, Eau de Cologne, isvand osv. De rystede det hele sammen, fyldte godt med peber og salt i, og derefter holdt de drikkegilde.
Michaelowitch Plonikov. Foto: Rigsarkivet.
Efter kapitulationen var de russiske soldater ilde stedt. Som krigsfanger skulle de udleveres til Rusland, hvor de blev betragtet som desertører med efterfølgende dødsdom. Mange af dem forsøgte derfor på alle mulige måder at forhindre hjemtransporten. Således påstod Michael Michaelowitch Plotnikov, der var flygtet under en transport til en russisk fangelejr, at han havde haft forbindelse med den modstandsbevægelse, men hjem kom han til en usikker fremtid.