Augusturolighederne dag for dag 1943 i Skagen

Oprettet 28. juli 2022

5. august: Slagtermester Christensen, Oddevej, fik sine butiksruder overmalet med påskriften ” Vi kommer snart – Royal Air Force”.

7. august: Oberleutnant Ludvigsen, Turisthotellet, anmeldte, at der var forøvet sabotage mod de tyske telefonledninger på Skagensvejen mellem Højen og Hulsig.

13. august: Slagsmål mellem danskere og marinevægtere i nærheden af biografteatret.

14. august: Urmager Hansens butiksruder overmaledes med påskriften ”Hammer & Segl – vi kommer snart”.

14. august: Ekviperingshandler Kruse Nielsen fik overmalet sine butiksruder med teksten ”Pas på – Hammer & Segl. Rudeknusning ved grønthandler Rosenkvist, og hans butiksruder overmaledes med ordene ” Her bor en landsforæder – Hagekorstegn – Hammer & Segl”.

15. august: Gavlen af ejendommen, Skråvej 10, var overmalet med teksten ”Ned med Hitler”.

16. august: Sabotage mod en tysk personbil på Skagensbanen.

17. august: Overklipning af tyske telefonledninger ved banegårdspladsen.

En lastbilejer anmeldte, at en person i natten løb havde forøvet hærværk mod hans lastbil, der var parkeret ved Foldens Hotel. Ledningsnettet var revet over.

22-23. august: Sabotage mod S/S ”Norden”.

23. august: Grønthandler Rosenkvist, Sct. Laurentiivej, fik en butiksrude knust.

24. august: En butiksrude i installatør JuuL Winther´s forretning knust.

25. august: 2 butiksruder til købmand N. P. Jensens forretning knust.

25-26. august: Rudeknusning ved slagter Hesselholt.

Butiksrude hos Jenny Juul Winthers konditori blev knust. 2 personer anholdtes.

Brand i en garage ved Foldens Hotel.

26. august: En tysk matros fra S/S Norden blev overfaldet af tre danskere i nærheden af det nye isværk. Letmatrosen fik tildelt nogle knytnæveslag og fik begge ben bundet sammen.

Flere ruder på Karstens Hotel knust. Der opholdt sig en del mennesker på gaden over for hotellet, men politiet mente dog, at attentatmændene skulle findes på banens terræn, der lå umiddelbart til højre for hotellet.

Rudeknusning på andelsmejeriet ”Norden” på Havnevej.

En butiksude til urmager A. Hansens forretning var blevet knust ved stenkast.

Herreekviperingshandler Kruse Nielsen, Sct. Laurentiivej, anmodede om politiets assistance, da hans spejlglasruder til forretningen havde været udsat for et attentat.

2 spejlglasruder knust hos installatør Juul Winther.

Butiksruden til grønthandler Rosenkvists forretning knust ved stenkast. Grønthandleren havde opholdt sig i forretningen, da stenen blev kastet gennem ruden. Den havde ramt ham i hovedet, og han var en del forslået i hovedet, og han havde skåret sig i foden i glasstumperne.

26-27. august: Tyske marinesoldater fra 10. Hafenschutzflotille havde anholdt et par civile danske mænd, som var mistænkt for at have kastet sten mod en værnemagtspatrulje på hovedgaden.

27. august: En tysk militærpatrulje gjorde politiet opmærksom på, at spejlglasruden til skomager Grüners forretning på Sct. Laurentiivej 53 var blevet knust ved stenkast.

28. august: Købmand Uggerholt anmodede politiet om assistance, da to af hans spejlglasruder var blevet knust ved stenkast. Senere på dagen anmodede købmand Uggerholt på ny om assistance, idet den tredje og sidste spejlglasrude til forretningen nu var blevet knust.

29. august: Den tyske havnekaptajn beordrede repræsentanter fra politiet og borgmesteren til Hotel Royal, hvor de skulle afgive loyalitetserklæring over for de tyske myndigheder.

Den tyske værnemagt erklærede landet i undtagelsestilstand.

30. august: Den tyske havnekaptajn ønskede oplysninger om 3 mænd i forbindelse med skyderi på havnen i nærheden af Hotel Royal.

31. august: Den tyske havnekaptajn beordrer arbejdsmand til Hotel Royal, idet han var mistænkt for at være kommunist.