Oprettet 26. juli 2022

”Jeg var fisker forhen og kan vel blive det igen, selvom det godt nok føles lidt underligt, men alt det andet er jo forbi. Og jeg må tjene til føden på en mere almindelig måde, men hvem ved, måske bliver det alligevel helt hyggeligt at få sig et fredsommeligt job igen. Således ender den 36-årige Vilfred Petersen, søn af teglbrænder Johannes Petersen, Hvalpsund, sin beretning om en årrækkes spændende og dramatiske oplevelser. Han er netop i disse dage vendt hjem til sin lille hyggelige fødeby for at puste ud. Og en eftermiddagsstund fortæller han løst og fast om alt, hvad han har været ude for siden han i 1940 blev interneret i Casablanca i Afrika.

Jeg var ude at sejle med en af rederiet Lauritzens både siger han, og da DK blev besat i 1940, var vi udenlands og gik i allieret tjeneste. Da Frankrig kapitulerede i sommeren 1940, lå vi i Casablanca på Afrikas vestkyst, desværre for nu blev vi interneret ombord i vores skib af Vichy myndighederne. I mere end et år sad vi interneret på skibet, og da det var skralt med føden, stak vi sommetider af for at hamstre lidt mad i byen. Nogle gange gik det godt, men af og til blev det opdaget, og så måtte vi nøjes med at leve af suppe to gange om dagen i nogen tid. Det var straffen.

En dag fik vi ad omveje at vide, at vi skulle sendes til en tysk eller fransk koncentrationslejr inde midt i Saharas ørken og fem mand ombord, deriblandt jeg, besluttede os til at flygte fra skibet. Det var oktober 1941. Vi ville til Gibraltar, der jo er engelsk. Vi kaprede en robåd, og uden at vide at rejsen i det skrøbelige fartøj skulle tage ni døgn, stak vi til søs i Atlanterhavet. Vi havde kun lidt franskbrød og en stor dåse sardiner med, at det skulle netop give en skive brød og to sardiner daglig til hver mand, men det gik. En drøj tur var det imidlertid. I lige linje er distancen fra Casablanca op til Gibraltar kun 240 sømil, men vi drev for den hårde vind, og på et tidspunkt af sejladsen var vi 500 sømil fra vort mål. Udmattede af strabadserne nåede vi dog frem til Gibraltar efter de ni døgns sejlads- på den sidste del af turen måtte vi oven o købet klare os med en åre, fordi den anden faldt udenbords. Vi blev halet op af en engelsk trawler, og da vi ønskede at gå ind i den engelske hær, blev vi sendt til England. Her kom jeg ind i special Forces og fik uddannelse i sabotage.

Under dæknavnet Valdemar Poulsen, man kaldte mig for resten aldrig andet end Valde, uddannede jeg sabotører og ledede en lang række sabotageaktioner i Nordjylland. I denne periode levede jeg i kældre og på lofter rundt om i Nordjylland, men til sidst blev det mig dog for hedt. Efter sprængningen af den tyske Ortskommandantur i Aalborg fik tyskerne færten af mig, og da man foranstaltede en husundersøgelse på mit hemmelige logi på Kastetvej, foretrak jeg at stikke af til Sverige. Det var i foråret 1944. jeg holdt en lille ferie hos svenskerne, indtil jeg blev hentet af en engelsk maskine og ført tilbage til England. Her deltog jeg som premierløjtnant i Special Forces i uddannelsen af faldskærmsfolk, der skulle benyttes i samme mission, som jeg selv havde været ude i, og da det var forbi, var det meningen, at jeg skulle have været sendt til tjeneste i Østen, hvor jeg skulle med i kampen mod Japan, men atombomben kom først. Siden krigens slutning har jeg været i England og er først nu blevet hjemsendt. Vilfred Petersen er af det engelske krigsministerium blevet dekoreret med The Military Cross som en anerkendelse af hans indsats som sabotageleder i DK”.

Aalborg Stiftstidende 9. april 1946

Den 10. april fik vi meddelelse om, at vor kære ven Vilfred Petersen, Frejasvej 17, Skagen, var afgået ved døden 82 år gammel. Vilfred var der ikke mange, der kendte. Han var bedre kendt under navnet ”Valle”, hans dæknavn under krigen. Jeg vil også hellere bruge betegnelsen vor kære ven Valle har fået fred. Han har de sidste par år været på plejehjem, og kontakten til omverdenen har været meget lille. Valle var sømand, der strandede ved Frankrigs fald i Casablanca, hvor han blev interneret. Fra denne isolation flygtede han sammen med den meget omtalte ”Marokko Jensen” og kom til England, hvor de begge kom på militærskole og blev uddannet som faldskærmsfolk. I marts 1943 dalede Jensen ned fra sit fly, og et par måneder senere nemlig den 17. Maj kom Valle. Det blev en hektisk tid månederne derefter med at få gang i sabotageaktioner i det nordjyske. Valle var med ved sprængningen af Gestapohovedkvarteret i Aalborg og mange andre steder bl.a. ved jernbanesabotager. Tiden i Danmark blev dog forholdsvis kort, og allerede først på året 1944 begyndte det at knibe med at holde sig fri af Gestapo, og de måtte til Sverige. Valle den 16. februar, men indsatsen havde været stor. Under opholdet i Danmark var Valle for det meste i Aalborg, herunder hørte som arbejdsområde også både Hjørring og Frederikshavn. En kort periode, hvor det var hedt i Aalborg, var han i Viborg. Den 27. marts returnerede Valle og Marokko Jensen til England med fly fra Sverige. Efter krigen fiskede Valle en periode fra Hirtshals, men det gik ikke. Senere fiskede han fra Skagen og i flere perioder var han på Grønland som sprængningsekspert. For 23 år siden slog han sine pæle fast i Skagen sammen med sin ”Fie”, hende sender vi i dag vore tanker. Allerede i halvfjerdserne begyndte det at gå ned ad bakke med Valles helbred.

Æret være hans minde.

Børge.