Skagen en by i krig og fred

Sabotage mod dampskibet S/S "Norden" i Skagen havn

Oprettet 28. juli 2022

Det havde været en dejlig varm og solrig sommer i 1943, men efter nogle varme dage i begyndelsen af august måned skiftede vejret og blev meget regnfuldt. Således var vejrforholdene også, da det tyske dampskib S/S ”Norden” torsdag den 19. august 1943 om morgen ved 8- tiden anløb Skagen havn.

S/S ”Norden” var på 947 tons og ejedes af rederiet August Bolten i Hamburg. Damperen var oprindelig bygget i England i 1907, men i 1929 blev den solgt til det tyske rederi. Skibet var egentlig chartret til fast sejlads med jernmalm fra Gøteborg til Bremen, men lidt uden for den sædvanlige rutefart var damperen nu kommet til Skagen havn for at losse en last med salt til Finsk Folkeforsyning, der havde lagerlokaler på oliekajen overfor nye auktionshal. Efter at S/S ”Norden” var losset for salt, havde besætningen blot været beskæftiget med almindeligt vedligeholdelsesarbejde, og flere af besætningsmedlemmerne havde benyttet lejligheden til både at gå på kaffebar i byen og tage til stranden for at bade, inden damperen skulle sejle fra Skagen havn til Gøteborg efter jernmalm mandag morgen den 23. august 1943.

S/S ”Norden” var ubevæbnet, men belært af sabotagen mod mineskibet ”Linz” i Odense i slutningen af juli 1943 havde rederiet August Bolten givet ordre til damperens kaptajn, Hass, at der skulle sættes en vagtmand om aftenen og natten. Søndag aften var hele besætningen og kaptajnen kommet om bord, og efter at have fået noget at spise var man klar til at gå til køjs. Imens måtte letmatros Rudi Kreutzer tage vagten ombord. 

Ved den voldsomme eksplosion var besætningen blevet grundigt vækket, og alle løb op på dækket for at se, hvad der var sket. Kaptajn Hass foretog straks en undersøgelse af sprængningsstedet, inden skibet sank, og han konstaterede da, at sprængningshullet var omkring 1 meter under vandoverfladen, og at hullets flige var bøjet indefter. Efter at den første forvirring havde lagt sig, satte kaptajn Hass sig i forbindelse med den tyske havnekaptajn Eckelmann, der havde residens på Hotel Royal, fordi han mente, at det måtte være en sabotageaktion.

Den tyske havnekaptajn virkede bl.a. som forbindelsesofficer mellem danske og tyske myndigheder, og som ofte tidligere, når der havde været skærmydsler mellem tyske soldater og danske civile borgere, måtte havnekaptajn Eckelmann anmode kriminalpolitiet i Skagen om også at foretage en grundig undersøgelse af sabotagen mod S/S ”Norden”. På daværende tid bestod kriminalpolitiet i Skagen kun af en person, overbetjent David Bak-Jensen, og han måtte som ved tidligere tilfælde rekvirere assistance fra rigspolitiets tekniske afdeling i Aalborg. Bjærgningsfartøjet ”Sigyn” fra bjærgningsselskabet Switzer blev kaldt til hjælp, og først den 6. september 1943, efter at damperen var blevet hævet, kunne der foretages en teknisk efterforskning af sabotagehandlingen. Der fandtes imidlertid ingen rester af sprængstof eller sprængbombe, men politiets tekniske efterforskning gav anledning til at fastslå, at der havde været tale om en magnetisk sprængbombe med tidsantændelse, der var blevet påsat den skibsside, der vendte ud mod vandet. 

Det østlige havnebassin, hvor S/S ”Norden” lå til kaj, var på daværende tidsrum ganske godt bevogtet. På oliekajen tæt ved S/S ”Norden” bevogtede marinevægtere, civile danskere i tysk tjeneste, døgnet rundt et stort tysk olielager. På kajen skråt over for S/S ”Norden” havde tyskerne opstillet en 5 cm kampvognskanon, der ligeledes altid var bevogtet af tyske soldater, og desuden patruljerede tyske soldater i hele havneområdet dag og nat. Under auktionskontoret havde kystpolitiet vagtlokale og herfra udgik der vagtpatruljer både til havnens tværmoler og i selve havneområdet. Ydermere opholdt der sig en havnebetjent og en toldbetjent i vagtlokalet på toldpieren døgnet rundt. Der var derfor god grund til at være optimistisk med hensyn til en opklaring af sabotagehandlingen, hvis det var det, man ville, og en meget stor og omfattende politimæssig efterforskning blev igangsat.

Både skibets kaptajn, Wilhelm Haas, og hans 13 mands store besætning blev afhørt. Den danske 1. styrmand, Huustfeldt, fra Thurø havde været i Horsens for at besøge sin hustru og var først kommet til Skagen sent søndag aften med Skagenstoget, og hverken han eller de øvrige besætningsmedlemmer havde bemærket noget usædvanligt under damperens ophold i Skagen. Derimod havde vagtmanden på S/S ”Norden”, letmatros Rudi Kreutzer, set 2 personer i en robåd tæt ved skibet omkring midnatstid. Det var imidlertid meget mørkt denne aften og nat, og han havde intet tydeligt kunne se. Han havde råbt dem an, og de havde svaret, at de fiskede efter ål. Lidt senere havde en af mændene i robåden råbt tilbage, om vagtmanden havde cigaretter at sælge, men det havde han dog ikke. Herefter sejlede robåden straks over til kajen ved auktionshallen, og han så ikke mere til hverken robåd eller de to personer, og han tænkte heller ikke over, at det måske var mærkeligt, at man fiskede efter ål i nærheden af skibet. Den pågældende nat, hvor eksplosionen på S/S ”Norden” fandt sted, havde havnebetjentene Christian Olesen og Thorvald Thomsen samt toldbetjent Poul Jensen vagt. De havde begge patruljeret havnen rundt flere gange og også været i nærheden af damperen, men uden at have set noget usædvanligt. Havnebetjenten havde også set en robåd på ålefiskeri i østre havnebassin, men det var der ikke noget mistænkeligt i. Det var ganske normalt at drive ålefiskeri i havnebassinerne. Ved 3.30-tiden var de begge kommet tilbage fra en patruljering og sad i vagtkontoret på toldpieren for at drikke en kop kaffe, da de hørte en voldsom eksplosion. De gik ud for at se, hvor eksplosionen havde fundet sted. De så imidlertid ikke noget usædvanlig, heller ikke ved S/S ”Norden”, og de gik derfor ind igen, idet de regnede med, at det var en mineeksplosion på havet. Først om morgenen, da flere fiskere og havnearbejdere kom til havnen, blev de gjort opmærksom på, at der var sket en eksplosion på S/S ”Norden”. I østre havnebassin, hvor S/S ”Norden” lå, var der den pågældende weekend en del fiskekuttere. Flere fiskere havde været om bord i deres kuttere på sabotagenatten. Man havde lagt mærke til en lille jolle, der lå ufortøjet mellem nogle af fiskekuttere. En af de mange fiskere, der blev spurgt, om de kendte noget til sabotagen, var ålefiskeren, Ferdinand Sørensen, der boede i Vesterport. Han kunne imidlertid fortælle, at han aldrig fiskede efter ål med kroge men udelukkende med ruser, og at han altid fiskede i yderhavnen eller uden for denne. Trods den meget grundige politimæssige undersøgelse omkring sabotageaktionen mod dampskibet S/S ”Norden” lykkedes det ikke at finde sabotørerne. Det var dog påfaldende, at ingen af de mange personer, der befandt sig i nærheden af skibet, pludselig af den ene eller anden grund ikke havde set eller hørt noget, der kunne hjælpe med til en opklaring. 

Først mange år efter blev det afsløret, at sabotørerne var Svend Marling og Tage Hansen. Modstandsbevægelsen i Frederikshavn, der havde forbindelse til Skagen, havde i sommeren modtaget en sending med bl.a. sprængstoffer. Poul Jacobsen, kaldet ”Lange Poul”, havde foreslået Svend Marling, at de skulle forsøge sig med en magnetisk bombe, nu da der lå en tysk damper i Skagen havn. Poul Jacobsen og en anden modstandsmand transporterede bomben på en tandemcykel til Skagen, hvor den blev afleveret til Svend Marling, som på dette tidspunkt var ansat som kommis hos købmand Hesselholt. Det var en såkaldt skildpaddebombe, der var meget stærkt magnetiseret, så den kunne sidde fast på en skibsside. Bomben var forsynet med et teleskopskaft, så den kunne stikkes ned under vandet og anbringes på skibssiden. Svend Marling og hans makker fik fat på en jolle og under foregivende af, at de drev ålefiskeri, fik de placeret bomben ud for maskin- og fyrrum på S/S ”Norden”. Bomben var tidsindstillet, og sabotørerne havde indstillet uret således, at bomben skulle udløses, når skibet havde forladt havnen og var i rum sø. Måske på grund af den høje vandtemperatur sprang bomben imidlertid, mens skibet stadigvæk lå i havnen.