Oprettet 25. juli 2022

August Bagges sommervilla

I efteråret 1911 købte ingeniør O. Neergaard en byggegrund, der hørte under Skagen Badehotels jorder, matrikel nr. 14af, for at bygge sig en sommerbolig. Hotellets direktør Georg Jørgensen havde selv taget den lange tur fra København til Skagen for at udpege grunden. Villaen stod færdig året efter til sæsonen 1912.

I februar 1914 solgte Ingeniør Neergaard sommerboligen til direktør August Bagge, der var direktør for Gyldendal Bogforlag. Ved fredningen i 1940 af de store arealer på Grenen frafaldt August Bagge erstatning for fredningen mod at huset kunne blive stående.

Bygningen blev imidlertid revet ned af tyskerne under besættelsen af krigsmæssige årsager. Tyskerne byggede en ringstilling til maskingevær og mandskabsbunker på stedet.

Den 3. august 1941 afgik direktør August Bagge ved døden. Han blev angrebet af et hjerteonde under hestevæddeløbene i Klampenborg og var død ved ankomsten til hospitalet. Direktør Bagge blev 77 år gammel. Afdøde var indtil 1920 direktør for Gyldendal og derefter medlem af forlagets bestyrelsen og i bestyrelsen for Vett og Wessel. Tillige var han en kendt hestesportsmand og var næstformand i foreningen til den ædle hesteavls fremme. Boligen overdragedes til August Bagges enke, der efter krigen mod en krigsskadeerstatning på 18.000 kr.

Matriklen blev senere solgt til fru Else Thomsen gift med fiskeeksportør I. P. Thomsen med det formål at opføre en ny sommerbolig på grunden. Dette blev dog afslået af fredningsnævnet i 1957. 

Nabostridigheder i 1933

Mellem fru Alice Henriques, KBN, der ejede en sommervilla på Skagen, og Skagen Badehotel og direktør Eberth, København, der ejede en nabovilla, havde der været strid om færdselsretten fra fruens villa ud til landevejen. Striden førte til sagsanlæg, og retten i Frederikshavn sagde, at hotellet og direktøren måtte inddrage den hidtil benyttede vej, der gik over hotellets og direktørens grund, men at de til gengæld skulle anvise fru Henriques en 6 alen bred farbar forbindelse mellem hendes villa til landevejen. Landsretten tog imidlertid det sidste ord i sagen, og dens dom gik ud på, at hotellet og direktøren skulle respektere den gamle vejret fra fruens villa, der havde bestået i ca. 20 år, siden fruens bedstefar, etatsråd Hegel, købte grunden. Og i sagsomkostninger skulle hotellet og direktøren i forening betale fru Henriques 500 kr. 

I 1942 flyttede den tyske havnekaptajn Meyer ind i Direktør Hoppes sommerhus. Her levede han i utugt sammen med en gift dame fra Skagen, indtil han blev forflyttet.

Det illegale blad ”Folkets Kamp” skrev i foråret 1943: ”Da havnekaptajn Meyer i sin tid blev forflyttet fra Skagen angaves grunden at være den, at han var for danskvenlig. Det var han på en måde også. Hans svoger, Korvettenkapitän Becker i Frederikshavn, kunne nemlig ikke forlige sig med, at Meyer bedrog Beckers søster med en lokal dame i Skagen. Derfor blev Meyer sendt til Østfronten, og siden Stalingrads fald har hun ikke hørt fra ham. Hendes mand arbejder for tyskerne i Frederikshavn. Svigerfaderen, der ejer Karstens Hotel, har smidt dem begge ud fra hotellet, hvor der opholdt sig et rigt udvalg af tyske officerer”. 

Skagens Avis 3. maj 1940: ”I en alder af 81 år er direktør Viggo C. Eberth, København afgået ved døden. Direktør Eberth, der ved sin død var seniordirektør i A/S International Patentbureau, som han selv havde stiftet i 1882, var i vide kredse kendt for sin interesse for Skagens turistliv. Han var i 1910 med til at stifte A/S Skagens Badehotel, for hvilket han også var formand til sin død. Han havde vidtspændende planer om her at skabe et badested af internationalt format, men den forrige verdenskrig tilintetgjorde imidlertid disse planer. Endnu kort før sin død tumlede han med dristige planer om at lægge en række badehoteller fra Skagen og hele vejen ned langs den jyske vestkyst, men disse planer satte dels badehotellets brand, dels den nuværende krig en stopper for. Direktør Eberth, der var æresmedlem af de danske patentagenters forening og tillige beklædte en række internationale tillids- og æreshverv på dette område, overleves af sin hustru og flere voksne børn”.

Sommerboligen blev beslaglagt af tyskerne, og kommissionen for krigsskadeerstatning meddeler i 1947 at den stedlige vurderingskommission har opgjort de under ovennævnte benyttelse forvoldte skader til kr. 7754,00, der dog i henhold til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 21. december 1945 må afkortes med kr. 700.00, med hvilket beløb ejendommen må antages at være forbedret efter istandsættelsen. Der udbetales en erstatning på 5848, 60 kr.

Alle 4 sommerboliger lå ret øde og var måske derfor allerede før besættelsen et yndet mål for indbrudstyve. Tyverierne fortsatte imidlertid efter, at tyskerne havde beslaglagt området, hvor sommerboligerne lå. I de første 2 år af besættelsestiden modtog Skagen kriminalpoliti ikke mindre end 15 anmeldelser om indbrud og tyverier fra fyrpasser Henrik Lindholm og maskinmester Kaj Hoffmann, der havde tilsynet med sommerhusene.

Den 1. september 1940 opdagede fyrassistent Henrik Lindholm, at der havde været indbrud i Henriques sommerbolig, og selv om bygningen fuldstændigt havde været gennemrodet af gerningsmanden, var der formentlig ikke stjålet noget. Huset havde været ubeboet, da K. Henriques var blevet forment adgang til sin bolig af tyske vagtposter, der patruljerede i klitterne. Inde i sommervillaen fandtes ingen brugbare spor efter indbrudstyven, men ved undersøgelse uden for bygningen fandt man et iturevet brev, der var skrevet på tysk. Brevet var dateret 24. juni 1940 og stilet til ”Lieber Hans” og var underskrevet ”Erich”. Yderligere fandt man side 135 og 136 udrevet af en tysk tryksag, hvor side 135 indeholdt et digt og side 136 en artikel ”Die Stimme des Dichters im Kriege”.

Samme dag, hvor der havde indbrud i Henrikques villa, opdagede maskinmester Kaj Hoffmann, at der også havde været indbrud i direktør Hoppes sommerbolig, der lå inde i det af den tyske marine afspærrede område. Heller ikke ved dette indbrud syntes at være stjålet noget, selv om huset var blevet gennemrodet. På et gulvtæppe i pejsestuen, kunne ses utydelige aftryk, der muligvis kunne være afsat med sømbeslåede såler eller hæle. Alle gode gange tre. Også direktør Eberts sommervilla, der ligger omkring 150 øst for Hoppes sommerbolig, havde samme nat haft besøg af ubudne gæster. I villaen fandtes forskellige genstande herunder en halv tømt vinflaske, der ikke tilhørte ejendommen. Da der muligvis var blevet afsat fingeraftryk på de fundne ting, blev de sendt videre til centralbureauet for identifikation i København for nærmere undersøgelse. På vinflasken og de andre genstande fandtes imidlertid ikke brugbare fingeraftryk.

I begyndelsen af marts måned 1941 opdagede fyrassistent Henrik Lindholm, at der atter havde været indbrud i Henrikques sommerbolig på Grenen. Han vidste, at en person var blevet set cyklende på vejen fra Skagen Nordstrand ind mod byen, og fyrassistenten havde mistanke til, at denne person kunne sættes i forbindelse med indbruddet. Måske var der gennembrud i tyverisagerne, så kriminalbetjent David Bak-Jensen kørte hen til mandens bopæl. Han havde ganske rigtigt været ude at cykle og var kørt ud på Grenen til det afspærrede område tæt ved Skagens fyr, men han havde højst været borte fra hjemmet i en halv time, hvilket hans forældre kunne bekræfte. På grundlag af disse forklaringer kunne det fastslås, at det umuligt kunne have været ham, der havde begået indbruddet, idet dette ikke ville kunne nås på en halv time.

Ved et nyt indbrud i direktør Henriques sommervilla sidst i oktober 1941 fandtes på en plysbetrukket stol aftryk efter en højre støvle, sømbeslået og forsynet med en skinne af zink, sandsynligvis en militærstøvle. Kriminalbetjent Bak-Jensen henvendte sig derefter til Feldwebel Aulinger, der havde kommandoen over nogle af de tyske soldater i nærheden af gerningsstedet på Grenen. Feldwebel Aulinger kunne dog ikke forestille sig, at nogle af hans underordnede kunne have noget med indbruddene at gøre, men han lovede da at forhøre sig, men hans undersøgelser gav dog intet resultat.

Indbruddene fortsatte imidlertid i det afspærrede område, og ved et indbrud midt i november måned 1941 i Henriques sommerbolig fandt man en knap af messing og mærket med et anker, som man formodede var blevet tabt fra en tysk kystartilleriuniform. Indicierne for at det skulle være tyske soldater, der havde forvoldt de mange indbrud, var nu vokset til et så stort omfang, at politimesteren i Frederikshavn sendte kriminalpolitiets bevismateriale til Das Gericht des Befehlshabers der Deutschen Truppen in Dänemark. Nogle dage senere kom Oberleutnant Fischer, der havde kommandoen over de tyske stillinger omkring sommerhusene, til Skagen politistation og meddelte, at det ved hans undersøgelser havde vist sig, at to af værnemagtens soldater, Feldwebel Schönfildt og Feldwebel Meyer, havde stjålet fra de pågældende sommervillaer. Oberleutnanten oplyste endvidere, at han havde sendt sagen til den tyske krigsret.

Indbruddene og tyverierne i sommerboligerne på Grenen forsatte imidlertid indtil sommeren 1942, hvor hele området fra Nordstrand, hvor Skagens nordligste sommerhus ligger, til Grenen, blev grundigt afspærret med pigtråd, og al adgang for civilbefolkningen var strengt forbudt.