Skagen skytteforening indvier ny bane

Oprettet 25. juli 2022

I maj 1942 tog Skagen skytteforening en ny skydebane, der var beliggende mellem Højen fyr og den gamle Skinnevej, i brug. Det var en 250 meters bane med fire dobbelte drejeskiver.

Markørdækningen var udført i beton af murermester Thomsen, og der fandtes desuden et komplet telefonanlæg mellem markørdækningen og standpladsen.

Forfalden bygning ved skydebanen. Foto i privat eje.

Markørgrav. Foto i privat eje.

Skydebanen blev indviet af formanden for Vendsyssel Skytteforening, amtmand Friis Jespersen, og efter at man havde sunget ”Der er et yndigt land”, lagde amtmanden for med skydningen.

Bagefter skød kommandørkaptajn Michaelsen, men resultatet blev ikke særlig godt og til undskyldning gav kommandørkaptajnen, at han var vant til kanoner, og ikke til små våben.