Allerede få år efter krigens begyndelse blev rationeringen af brændstof mærkbar for de danske elektricitetsværker ikke mindst for Skagens vedkommende, der lige pludselig efter den 9. april 1940 havde fået nye brugere syd fra.

I sommeren behandlede byrådet et forslag fra elektricitetsværkets udvalg om køb af en Aeromølle, der kunne producere 150.000 KW. Årligt. Møllen blev fremstillet af F. L. Schmidt & Co og kostede ikke mindre end 110.000 kr. plus 28.000 kr. til forrentning. Efter et kortvarigt byrådsmøde besluttede man at købe vindmøllen, der skulle være et supplement til elværket.

I godt 10 år kom møllen til at producere elektricitet til byens indbyggere, men efterhånden blev møllen utidssvarende og urentabel, og en produkthandler fra Aalborg fik i sommeren 1957 overdraget hvervet med at nedtage møllevingerne og andet metal. Selve betontårnet skulle blive stående som sømærke for de søfarende.

I slutningen af 50´serne hvor fjernsynet også nåede til Skagen, opstod tanken hos en lokal radio- og TV-forhandler om placering en TV-forstærker på møllen, idet Skagen på grund af sin geografiske beliggenhed frembød særlige tekniske vanskeligheder for modtagelse af fjernsynssignaler. Møllens top forsynedes med et mærkeligt kors, som fik lov til at sidde i mange år. 

Sådan stod møllen uvirksom i mange år, indtil man i 1989 udskrev en konkurrence om forskønnelse af vindmøllen.

Kunstneren Gerda Thune Andersen vandt konkurrencen blandt 39 forslag med opsætning af en ”Kogle” på møllens top i 1993. ”Koglen var inspireret af Lotusblomsten, der i Indien er en hellig blomst og betragtes som et udødelighedssymbol.

Sådan står møllen i dag, og udsmykningen har gennem årene givet anlednings til mange fortolkninger bl.a. ”Håndgranaten”.