Oprettet 17. juli 2022

I juli 1917 blev der på et møde Skagen dannet et aktieselskab kaldet Cornimit. Til bestyrelsen for dette valgtes: konsul Fabricius, formand, fiskeeksportør Holger Munch, Fredericia næstformand, fiskeeksportør Wilhelmsen, Frederikshavn, grosserer Dam, København, direktør Halberg samt fiskehandlerne Th. Geisnæs og Lars Andersen, Skagen. Aktiekapitalen var på 70.000 kr. Selskabet havde købt en opfindelse af en kendt dansk kemiker og havde eneret til udnyttelse deraf her i landet samt forkøbsret for Sverige.

Virksomheden skulle ved køb af billig fisk og fiskeaffald udvinde olie samt et stof Cornimit, der havde vist sig at have stor modstandskraft mod elektrisk påvirkning, og derfor egnede sig til fabrikation af kamme, knapper m.m. Nogen bestemt plads for fabrikken var endnu ikke udpeget, men den ville i hvert fald komme til at ligge udenfor byen. Der ville med det snareste blive taget fat på opførelsen af bygningerne og gik ellers alt efter bestemmelsen, håbede man at kunne have fabrikken i gang i løbet af november måned. Fabrikken blev den første af sin art ikke alene her i landet men også på hele kloden, idet der ikke tidligere var gjort forsøg på at udnytte opfindelsen ad fabriksmæssig vej. Selskabet gik dog fallit allerede i 1921, og der afholdtes tvangsauktion over aktieselskabets ejendom på Markvej i Skagen, og bygningen blev opkøbt af Det danske Frysningskompagni A/S ved direktør A. Ottosen.

Han havde opfundet og taget patent på nye nedfrysningsmetoder af fisk, der var til direkte gavn for fiskerbefolkningen på landets største fiskeplads.

Kornimit-fabrikken, der nu havde ligget ubenyttet hen i ca. 15 år, blev i 1936 solgt til fiskeeksportør Niels Nordmann, Skagen, for en købesum af 10.000 kr. Fabrikken blev købt med det for øje at anlægge en moderne fiskehermetikfabrik og røgeri i bygningen. Niels Nordmann begyndte i sin tid som kutterfisker i de dage, da Englandsfiskeriet gav store penge.

Han gik senere over til at blive fiskeeksportør og nåede også her ved sin ualmindelige dygtighed og sin sikre forretningssans at skabe en god og solid forretning. Men det var dog først som starter af KKKK´ s hermetikfabrik, hans evner som leder og administrator kom til deres fulde ret, og han skabte her en stor og blomstrende virksomhed. Han indrettede fabrikken i den under krigen opførte Cornimitfabrik, og omkring 1937 overdrog han den til KKKK, mens han selv overtog stillingen som direktør for virksomheden.

Direktør Normanns navn blev særligt kendt under den store kampagne om fredningens af Skagens Gren, hvor han skarpt og harmfuld gik i brechen for lodsejernes sag. Han var lige midt i denne kamp, da en frygtelige sygdom ramte ham. Nordmann døde på rigshospitalet 19. august 1939 af en uhelbredelig hjernesvulst.

De fire K´er står for Københavns Kul & Koks Kompagni, der blev stiftet i København 1909 af købmand og skibsreder Albert Jensen sammen med H. J. O. Kirschner, V. J. A. Müller og M.E.H. Møller. K.K.K.K. satsede på salg af kul og koks til kunder i primært hovedstaden. Snart efter opstarten opkøbte eller etablerede selskabet firmaer i flere danske byer, og i løbet af ganske få år blev det landsdækkende. Virksomheden havde bl.a. kuloplag på Islands Brygge. De nu nedrevne bygninger her var tegnet af Valdemar Sander, der i årene 1911- 44 udbyggede anlægget.

Selskabet var også et rederi, og under 2. verdenskrig transporterede to af firmaets skibe malm for Tyskland. Jeg er et afsnit. Klik her for at tilføje din egen tekst og redigere mig. 

Rederiet Albert Jensen under administration 23. november 1946.

Gennem statstidende meddeltes det torsdag officielt, at det københavnske rederi Albert Jensen var sat under administration med overretssagfører O. V. Bay, København, som administrator.

Årsagen til denne fremgangsmåde var, at der ventedes rejst tiltale mod rederiets befragtningsafdeling og dens leder, skibsinspektør Simonsen for overtrædelse af værnemagerlovene. Skibsinspektøren, der også indtog en ledende stilling indenfor det tyske kapitalinteresserede selskab ”De 4 K ´er” fortsatte efter tyskernes kapitulation indenfor rederiet. Sigtelserne mod ham gjaldt, at han i sommeren 1940 berejste danske fiskerihavne for at hverve danske fiskekuttere til den tyske flåde. Resultatet blev, at der i Skagen, Frederikshavn og Odense hvervedes ca. 50 kuttere, der af tyskerne sendtes til Frankrig, Holland og Belgien, og de anvendtes til krigsmæssige formål.

Tyskerne betalte en leje på 90 kr. pr. dag, og indenfor de millionbeløb, der til dette formål udbetaltes gennem nationalbanken, fik rederiet Albert Jensen 5%, samtidig med at den danske stat måtte påtage sig at dække over eventuelle skader på kutterne, hvad der nu medførte, efter at kutterne var kommet temmelig medtagne hjem, at staten kom til at svare betydelige erstatningsbeløb.