Tysk soldat mister huen

Oprettet 15. juli 2022

To CB-betjentene, Svend Marling og Børge Petersen, havde nattevagten på politistationen søndag den 4. maj 1941, da en tysk soldat, Obergefreiter Hopp, fra et batteri på Grenen, kom ind på politistationen og fortalte han og en anden tysk soldat havde stoppet en dansker, der havde været ifølge med en anden dansker, og de havde slået huen af en af de tyske soldater. De to danskere havde været til drikkegilde på Afholdshotellet og på et tidspunkt i løbet af aftenen havde de besluttet sig for at tage en cykeltur for at få lidt frisk luft. Da de passerede apoteket, kom de forbi to gående tyske soldater, og idet de passerede dem, ragede en af danskerne huen af en af soldaterne. De var imidlertid hurtige til bens og indhentede dem og væltede dem om på gaden. En af dem var imidlertid snarrådig og smuttede væk. Han mistede dog sin grå filthue under episoden, medens den anden måtte opgive navn og adresse. Det blev til et bødeforlæg.