Skagen en by i krig og fred
Kystpolitiet kommer til Skagen
Oprettet 14. juli 2022
Kort efter den tyske besættelse af Danmark oprettedes kystpolitiet som en selvstændig enhed under rigspolitichef Eigild Thune Jacobsen, som senere blev justitsminister. Den daglige øverste ledelse blev varetaget af politikommissær Svend A. Holten. I efteråret 1941 udgjorde mandskabs-styrken omkring 300 mand, og antallet af kystbetjente var i 1943 vokset til 1.400 mand. Kystpolitiet, hvis opgave var at kontrollere ind- og udrejse fra Danmark, blev oprettet efter tysk krav. Hvis skibsforbindelsen mellem Danmark og Sverige skulle opretholdes, betingede tyskerne sig, at dansk politi skulle påtage sig denne opgave.
Østre havnebassin i Skagen havn. I baggrunden ses oliekajen med kamuflerede olietanke. Foto i privat eje.
Dansk minestryger M3 Søulven, der blev anvendt som bevogtningsskib i Øresund. Bygget på Orlogsværftet. besætning på 48 mand, 6 officerer og 42 befalingsmænd og menige. sænket 29. august 1943 på Holmen af egen besætning og blev så ødelagt, at tyskerne opgav fartøjet. Chef den 29. august 1943 var orlogskaptajn Svend G. Jørgensen. Foto i privat eje.
I praksis var det de enkelte politimestre i hver deres politikreds som i samarbejde med toldvæsenet og de lokale sognefogeder og strandfogeder udførte kystbevogtningsopgaverne. Til søs rådede man over toldvæsenets både og 10 lejede fartøjer. Bevogtningen var imidlertid efter tyskernes mening ikke tilstrækkelig, hvorfor de pr. 1. oktober 1940 forlangte, at det danske marine skulle overtage bevogtningen til søs. Fra Skagens kutterflåde udlejedes tre fiskekuttere, S. 226 ”Hadsund” (K26), S. 228 ”Emke” (K 20) og S. 244 ”Ideal” (K3) til den danske marine for at udføre kystbevogtningsopgaverne.
Kontrollen med skibsfarten i de indre danske farvande var en idelig plage for fiskerne og vanskeliggjorde deres muligheder for at komme til og fra fiskepladserne. Den 14. juni 1941 ankom to fiskekuttere fra Lohals til Skagen for at drive fiskeri, uden at fiskeskipperne Carl Martin Gregersen med kutteren RU 381 ”Martha” og Alfred Gregersen med kutteren RU 236 ”Helga”, begge af Lohals, havde skaffet sig sejltilladelser. Skibsprovianthandler Schultz i Skagen, som var klarerer for begge kuttere, måtte derfor henvende sig til politistationen for at bede om assistance.
De tyske myndigheder i Skagen havde truet med, at fartøjerne ville blive tilbageholdt, indtil der forelå godkendte sejltilladelser. Ved henvendelse til den tyske havnevagt i Rudkøbing fik man kun den besked, at man her ikke kunne udstede nogen sejltilladelse, fordi der ikke befandt sig nogen havnekommando der. Det lykkedes dog efter nogle dages forløb for købmand Schultz og politiet i Skagen at få fremskaffet gyldige sejltilladelser, men det krævende og tidsrøvende papirarbejde var en af mange grunde til, at rigspolitichefen besluttede at oprette en afdeling for kystpolitiet i Skagen.
Kystbetjent og 2 fiskere. I baggrunden ses det nye isværk. Foto i privat eje.
Torsdag den 26. juni 1941 ankom 10 mand fra rigspolitiets specielle kystbevogtningstjeneste, de såkaldte kystbetjente, til Skagen, hvor de indtil videre fik til opgave at føre en meget vidtgående kontrol med sejladsen på Skagens havn. Den pågældende politiafdeling stod under ledelse af overbetjent Bjurring, København, og allerede fra næste dag blev såvel skagensfiskerne som den øvrige sejlads på havnen underkastet meget vidtrækkende restriktioner.
Hvert eneste fartøj i havnen skulle herefter forsynes med et pas, og fartøjerne kunne kun komme ind og ud af havnen mod forevisning af dette pas. Endvidere ville hvert enkelt fartøj, inden det forlod eller kom i havn, blive underkastet en undersøgelse af det vagthavende politimandskab, og først når dette var i orden, fik bådene tilladelse til at sejle. Meningen med denne foranstaltning var at forhindre, at personer uden tilladelse forlod landet eller omvendt ankom hertil ad illegal vej. Lignende forholdsregler havde allerede gennem længere tid været truffet ved Øresundskysten og ved Hirtshals, og nu havde myndighederne besluttet at udvide denne kontrol til også at gælde Skagen, samt Frederikshavn og Sæby, der fik henholdsvis 10 og 5 kystbetjente.
Overbetjent Bjurring udtalte til Skagen avis: ”Vi vil naturligvis i videst mulig omfang tage så lempeligt på sagen som muligt, navnlig over for fiskerne, som vi nødig vil forsinke i deres erhverv. Men på den anden side må foranstaltningerne jo gennemføres, og vi håber, det vil kunne ske så gnidningsløst som muligt. De omtalte pas er endnu ikke ankommet hertil, men de er på vej, og vil antagelig allerede i morgen kunne uddeles til fartøjernes indehavere. Dette vil ske fra toldvagten ved den nye auktionshal, og herefter vil de nye forholdsregler straks blive iværksat”.
Det var ikke en ordning, der behagede fiskerne, og som skabte flere kollisioner ved kontrolstederne ved tværmolerne. Efter et par års forløb blev udsejlingsforholdene imidlertid bragt i orden på den måde at ved udsejling, skulle kutterne fra østre havnebassin anløbe kontrolstedet ved østre tværmole, og kutterne fra vestre havnebassin skulle anløbe vestre tværmole.
Ved kystpolitiets kontrolsted skete i vinteren 1942 en uhyggelig ulykke, da kutterne var på vej ud, hvor en yngre fisker, Peter Gunnar Larsen, forhyret med S. 50 ”Walpole”, brækkede det ene ben. Peter Larsen ville i farten springe over på broen med kontrolbogen men gled i det samme og faldt ned mellem de store sten, et fald på mere end to meter. Herved fik han det ene ben ned mellem stenene, og det var ikke muligt at få ham løs med det samme. Først efter en times forsøg fik man stenene rokket så meget, at han kunne komme op, og det viste sig da, at han havde pådraget sig et lårbensbrud. I en taxa kørtes han til sygehuset.
Kystpolitiets kontrolpost ved vestre indre mole i foråret 1942. Første kutter, der anløber til kontrol er S. 62 Agnes. Få måneder senere ramtes kutteren af en mine. Foto i privat eje.
På Skagen Fiskeriforenings generalforsamling spurgte fiskeskipper Anders Ledet om, hvorfor der ikke var sat et træskur op til kystpolitiet, nu da pladsen var bevilget. Fisker Hans Hansen bemærkede, at fiskeriforeningens bestyrelse gang på gang havde forhandlet med politiet om sagen. De havde tilsyneladende vist stor interesse for det, men stadigvæk var det ikke blevet til noget, og det kunne de i længden ikke være tjent med. Tilladelsen var blevet givet flere gange, men hvorfor det ikke var blevet til noget endnu, kunne vel kun ligge deri, at den ledende overbetjent blev udskiftet for tit.
Siden kystpolitiets oprettelse i Skagen havde der ikke været ansat nogen fast overbetjent, idet der var blevet skiftet ud med kortere eller længere mellemrum. Først fra den 15. marts 1942 kom en fast overbetjent til kystpolitiet Skagen, idet politibetjent Nygaard, Hobro, blev udnævnt til overbetjent ved kystpolitiet og forflyttedes til Skagen.
Modstandsbevægelsen i Skagen gav den pågældende overbetjent et lidet flatterende skudsmål. Charles Nygaard, overbetjent i kystpolitiet, savner fuldstændig forståelsen af, at kystpolitiet er oprettet i tyskernes interesse. Han er meget tjenesteivrig i kontrol af fiskerbåde for udadgående. Overbetjent Nygaard blev i 1943 afløst af overbetjent Jørgen Storm, som var en helt anden type politibetjent. Han boede til leje hos barbermester Voxnæs på Havnevej.
Sidst i juli måned 1943 var Svend Pedersen fra Randers kommet til Skagen for at drive sortbørshandel. Efter at være ankommet med Skagenstoget gik han ned på havnen, hvor han satte sig på en bænk ved Sømandshjemmet. Lidt senere gik han ned på kaffebaren på Havnevej for at nyde en kop kaffe og lidt kage, inden han søgte at få solgt sine medbragte varer. Han kom imidlertid kun til Ankerhus ved Østre Strandvej, hvor han blev standset af en kystbetjent, Børge Nielsen, der syntes, at det var lidt påfaldende, at denne ukendte mand gik rundt med en større kuffert i hånden. Ved nærmere eftersyn af taskens indhold viste det sig, at den var fyldt med barberblade, tandbørster, barbersæbe, stoppegarn og synåle m.m. Handelsmanden måtte erkende, at det var hans hensigt at få afsat varerne i Skagen, men han havde dog endnu ikke fået solgt noget.
En anden kystbetjent, som gjorde sig uheldig bemærket, var reservebetjent Jensen, som var nazistisk indstillet. Han drev jagt på norske fiskere, som forsøgte at fremskaffe fødevarer til deres sultende landsmænd. Således stod i året 1943 tre forretningsfolk fra Skagen og fem norske fiskeskippere frem i retten tiltalt for salg og køb af fødevarer og beklædningsgenstande. Alle varerne blev imidlertid konfiskeret af toldvæsenet i Skagen.
Norske og svenske fiskekuttere i Skagen havn. Foto i privat eje.
En tredje kystbetjent, Carl, som var ved kystpolitiet i Skagen i sommeren 1943, fik sin sag behandlet under retsopgøret. Han var nazistisk indstillet og kom meget sammen med nogle marinevægtere, der var stationeret i Skagen. Han tog imidlertid selv sin afsked med den motivering, at han ikke kunne føde kone og børn med den løn, han fik som reservebetjent. Overfor nogle fiskere i byen havde han udtalt, at han ville søge ind som marinevægter. Han var marinevægter i Skagen i vinteren 1944-45.
I marts måned 1943 stod det nye auktionskontor umiddelbart vest for den store auktionshal helt færdigt. kystpolitiet fil hårdt tiltrængt nye lokaler i autionskontorets kælder, og fiskerikontrollen fik lokaler i det gamle auktionskontor.
En af kystpolitiets sidste opgaver blev identifikation af et lig, der blev fisket op nord for Skagen. Skipper Tage Stocklund havde været på fiskeri med sin kutter FN 488 ”Doris” af Læsø og havde fået et lig i voddet. Den følgende dag den 8. august 1945 blev liget, der var iført en tysk officersjakke, læderbenklæder og brune snørestøvler, identificeret som Leutnant zur See Klaus Eilmann, boende Roonstrasse 23, Aachen. Han blev begravet på krigskirkegården i Frederikshavn som en ukendt tysk soldat.
I november 1945 blev kystpolitiet i Skagen nedlagt, og kontorlokalerne i kælderen på auktionsmesterbygningen blev rømmet.
Kystbetjent på vagt. Foto i privat eje.