Fiskekutterne "Orkney" og "Søstjernen" sænkes

Oprettet 12. juli 2022

Opdateret 25. januar 2023

I de to første besættelsesår blev adskillige danske fiskekuttere, når de var på fiskeri i Nordsøen, angrebet både af engelske og tyske flyvemaskiner. Den engelske marine gik endda så vidt, at den udstedte ordre om, at danske fiskekuttere også skulle sænkes af ubåde.

Skagens Avis kunne således den 24. maj 1940 meddele: ”Kutteren L 137 ”Grethe” er indkommet til Thyborøn med kutteren L 61 ”Terje Vigen” på slæb. ”Terje Vigen” blev fundet drivende uden mandskab 50 sømil ude i Nordsøen nordvest til vest for Thyborøn. Bundventilerne var revet op for at sænke kutteren, og den var halv fuld af vand. Besætningen har forladt fartøjet uden at have haft tid til at tage noget med. På bordet stod der halvspist mad. ”Terje Vigen” havde fisket sammen med kutteren L 400 ”Emanuel”, der er sporløst forsvundet og formentlig sænket. Føreren for den anden kutter L 126 ”Gadus”, Osvald Olesen, er blevet prajet af en engelsk ubåd, der meddelte ham, at man kunne vente, at der ville blive sænket mange kuttere, men besætningerne skulle nok blive bjerget”.

Pressens radioavis den 3. juni 1940.

”Politimesteren i Frederikshavn efterlyser to Skagenskuttere S. 130 ”Orkney”, ført af skipper Peter Kragh, og S. 175 ”Søstjernen”, ført af skipper Jens Kragh. Kutterne sejlede for fjorten dage siden på fiskeri, og der er ikke siden hørt fra dem”. 

Avisudklip fra politirapport. Foto: Rigsarkivet

Avisudklip fra politirapport. Foto: Rigsarkivet

S.139 "Orkney" af Skagen. Foto: Lokalsamlingen i Skagen

S.139

På grund af de forringede adgangsforhold til gode fiskepladser efter den tyske besættelse af Danmark var de to fiskekuttere ”Søstjernen” og ”Orkney” sejlet til Thyborøn for at drive fiskeri derfra ud i Nordsøen sammen med kutteren L. 106 ”Conny” af Thyborøn. Den 20. maj 1940 befandt de tre kuttere sig 80 sømil syd til vest for Thyborøn. Da det var fuldstændigt vindstille, bandt de kutterne sammen, og alle fiskerne drak kaffe om bord på kutteren ”Conny”. De blev nu enige om at sejle til Klægdyb for at fiske der. De aftalte, at de skulle holde sammen og ikke sejle længere væk fra hinanden, uden at de kunne se hinanden.

Mandag morgen ved 3-4-tiden lå alle tre kuttere inden for hinandens synsvidde. Skipper Simonsen på ”Conny” var gået ned for at drikke kaffe, da han pludselig hørte en kraftig skydning fra området, hvor ”Søstjernen” og ”Orkney” lå. Han så nogle kraftige ildglimt og hørte straks derefter et par mægtige knald. Både ”Søstjernen” og ”Orkney” var ikke længere i syne, men i stedet for lå to mindre krigsskibe på stedet, hvorfor han drejede roret på ”Conny” og sejlede 118 sømil mod nordøst for at fortsætte fiskeriet.

De savnede fiskere blev efterlyst som værende:

S.175 "Søstjernen af Skagen med

fiskeskipper Jens Peter Kragh,

Sct. Laurentiivej 15, Skagen

fisker Viggo Nielsen, Fjordgade, Nykøbing M

fisker Johannes Christian Evald Andersen,

Albuen 9, Skagen

S.130 "Orkny" af Skagen

fiskeskipper Christian Peter Kragh,

Sct. Clemensvej 6, Skagen

fisker Niels Erik Kragh, Trindelevj 8, Skagen

fisker Søren Kjeld Hansen, Albuen 7, Skagen

fisker Carlo Bærentsen Thomsen,

Sct. Laurentiivej, Skagen.

                                                                                             

Besætningsmedlemmer fra Skagenskutteren S.130 ”Orkny” og måske også S.175 "Søstjernen" poserer 1937 på Toldpieren i Skagen havn.

Johnny Kragh har venligst tilladt anvendelse af billedet og skriver: ”Nummer 2 fra venstre er Jens Kragh og nummer 1 fra højre er min bedstefar Peter Kragh.

Kutterens navn angives både som ”Orkny” eller ”Orkney”.





Besætningsmedlemmer fra Skagenskutteren S.130 ”Orkny” eller ”Orkney” poserer 1937 på Toldpieren i Skagen havn. Johnny Kragh har venligst tilladt anvendelse af billedet og skriver: ”Nummer 2 fra venstre er Jens Kragh og nummer 1 fra højre er min bedstefar Peter Kragh. Kutterens navn angives både som ”Orkny” eller ”Orkney”.

Den 15. juni 1940 fik politimester Platou, Frederikshavn, meddelelse om, at samtlige efterlyste personer befandt sig i England, og familierne til de pågældende kunne overgives de gode nyheder.

Skagens Avis kunne således meddele i juni 1940: ”Som bekendt har man i Skagen i den seneste tid været ængstelig for den skæbne, der havde ramt Skagenskutterne ”Orkney” og ”Søstjernen”, der førtes af skipperne Peter Kragh og Jens Kragh, som er brødre, og som havde henholdsvis 4 og 3 mands besætning. Om bord på ”Søstjernen” var således foruden skipperen den 21-årige skagbo Johannes Andersen, søn af enke Cecilie Andersen, samt en ung fisker fra Nykøbing M. Viggo Nielsen. På ”Orkney” bestod besætningen af den 16-årige Søren Kjeld Hansen, søn af enke Kristine Hansen og den 15-årige Carlo Thomsen. Kutterne forsvandt sporløst under fiskeri i Nordsøen for nogle uger siden. I går er der imidlertid via Bergen indløbet telegram om, at begge kuttere er krigsforlist i Nordsøen, men at besætningerne er reddet og nu befinder sig i god behold i en engelsk havn. Yderligere enkeltheder foreligger derimod ikke”. 

Fiskere i England. Foto: Frihedsmuseet

Fiskere i England. Foto: Frihedsmuseet

Søforklaring afholdtes på det kongelige danske konsulat i Newcastle upon Tyne den 19. september 1940. Dansk fiskekutter ”Orkney” nummer 130 af Skagen afgik fra Thyborøn den 17. maj 1940 kl. ca. 6 eftermiddag, satte kursen vest til syd, ikke sønden om, loggen udsattes visende 0. Søndag den 18. maj kl. 8 eftermiddag log 146 loddede 27 favne vand, fint lyst sand, lod ankeret gå, fik et træk men ingen fisk. Lettede ankeret, sejlede 4 mil på kurs vest, loddede 29 favne vand, fint lyst sand, ankrede og satte vagten for natten. Kragh overtog vagten. Den 19. maj 1940 kl. 4 morgen startedes motoren og fik et træk, men ingen fisk. Kutteren ”Søstjernen” havde lettet anker og kom langs siden af ”Orkney”. Efter samtale besluttede vi at lette vore ankre og gå til sydsiden af Dogger Banke for der at forsøge at fiske. Styrede kutteren syd og vest og satte loggen visende 0, da vi havde sejlet 52 mil, loddede vi 22 favne, fin lys sand, fortsatte sydover 3 mil, loddede igen 24 favne fint sand. ”Søstjernen” ankrede da og vi styrede SSØ en ½ mil, fandt samme dybde, lod ankeret gå, fik et træk, satte derefter vagten, som føreren overtog. Den 20. maj 1940 kl. 12.45 formiddag var jeg på dækket og i styrehuset, da jeg så noget i NNØ, som jeg formente var ”Søstjernen”. Jeg gik ned i lukafet og satte mig på kisten, hvor jeg forblev til kl. 1,30. Jeg hørte nu, at der kom noget langs siden af ”Orkney”, gik straks på dækket og så, det var en undervandsbåd, fra hvilken der forespurgtes, hvor mange mænd, jeg havde om bord. Spørgsmålet blev besvaret. Vi fik ordre til alle at komme om bord i undervandsbåden, der hed ”Spearfish”. Vi kom om bord i denne. Jeg havde medtaget ”Orkneys” papirer. Chefen for undervandsbåden kom hen til mig og beklagede, at han skulle sænke mit skib, hvilket han bragte til udførelse. Vor 4 mands besætning forblev i undervandsbåden ”Spearfish” til den 24. maj 1940, da vi efter ankomst til Blyth alle blev taget i land. Ovenstående rapport fra skipper C. P. Kragh er oplæst for samtlige af besætningen, der alle som en samtykkede med ordlyden og indholdet af nævnte rapport og i øvrigt intet haver at tilføje. Efter behørig formaning af konsulen har samtlige aflagt ed på ovenstående forklaring. Efter at de ombordværende i undervandsbåden havde landet besætningen i Blyth den 24. maj 1940 blev samtlige sendt til Durham, hvor de har været interneret indtil 14. september, da de alle blev givet fri og sendt til Newcastle under konsulens varetægt og beskyttelse. Jeg har nu skaffet samtlige af besætningen arbejde på landjorden indtil videre. På samme måde blev der afholdt søforhør over besætningen på ”Søstjernen”. Efter 5 års udlændighed kom skipper Peter Kragh og hans søn Erik den 30. maj 1945 til Skagen. Efter interneringen i England blev de sendt på arbejde i skovene, men efter et lille års tid mønstrede de et større dansk skib, der sejlede i fast fart mellem England og Canada. Peter udnævntes til 2. styrmand, medens Erik sejlede som matros. De sidste år opholdt de sig i en lille fiskerby, Buckie, i Skotland, hvor de gik på fiskeri sammen med den lokale befolkning. Peter Kragh fortalte til Skagens Avis ved hjemkomsten, at skotterne havde meget tilfælles med danskerne, ligeså hjertelige og ligeså gæstfrie, og det var med vemod midt i glæden, at de forlod Buckie. 

I 1944 opererede ”HMS Melbreak hovedsageligt i den engelske kanal og deltog bl.a. som eskorteskib ved landsgangsoperationen ved Normandiet i 1944. 28. august samme år blev destroyere angrebet af en ukendt flyvemaskine, hvorved 20 besætningsmedlemmer såredes, medens 5 mistede livet. (Foto: Imperial War Museums)

I 1944 opererede ”HMS Melbreak hovedsageligt i den engelske kanal og deltog bl.a. som eskorteskib ved landsgangsoperationen ved Normandiet i 1944. 28. august samme år blev destroyere angrebet af en ukendt flyvemaskine, hvorved 20 besætningsmedlemmer såredes, medens 5 mistede livet. (Foto: Imperial War Museums)

Søren Hansen meldte sig som frivillig til den engelske marine, hvor han deltog tre år i krigen som signalør på destroyeren ”HMS Melbreak”, hvis opgave under den allierede invasion ved Normandiet den 6. juni 1944 var at bombardere invasionskysten. For sin indsats i krigen modtog Søren Hansen tre engelske medaljer. Atlantic Star med roset for deltagelse i minestrygning langs den franske kyst inden D-dage. Franch Germany Star med roset for deltagelse i invasionen. 1939-1945 Star for deltagelse i krigen som helhed