Tyskerne kommer til Skagen

Oprettet 11. juli 2022

Luftfoto taget fra et tysk fly, der overflyver Skagen i 1941. Foto i privat eje

Luftfoto taget fra et tysk fly, der overflyver Skagen i 1941. Foto i privat eje

”De tyske bombeflyvere, der i morges ved 7½-tiden drønede ind over Skagen og dængede de grønne flyvesedler med deres lammende indhold om landets besættelse udover hustagene, kom som et chok for Skagboerne. Den voldsomme motorlarm fik folk til at tumle ud af sengene, og mere eller mindre påklædte løb de udenfor for at se, hvad der var på færde. Et sted så man en dame, som endnu havde pappelotterne i håret, flere løb rundt i bare ben og kun iført bukser med selerne flagrende bag efter sig, og atter andre havde kun en frakke over natdragten. Det illustrerer bedre end mange ord den panik, flyvemaskinernes tilsynekomst i første omgang vakte. Noget nøjagtigt tal over de tyske maskiner har man ikke, idet de fløj temmelig spredt og ofte forsvandt for senere at vende tilbage, men man tager næppe meget fejl, når man anslår tallet på den eskadrille, der nedkastede flyvesedlerne, til en halv snes maskiner. De fløj så lavt, at de ofte så ud, som om de ville ramle mod hustagene. Man kunne med lethed iagttage den mand, der sad i det typiske glasaflukke foran i maskinerne. Maskinerne kastede store mængder af flyveblade, der fløj fra dem som vældige skyer af papir og med begærlighed blev samlet op og læst af folkene på jorden. Deres indhold, som enhver nu kender, bragte de bevægede morgentimers andet chok. Da maskinerne havde udført deres hverv, forsvandt de igen, men hele dagen har der i luften over Skagen været livlig aktivitet af tyske maskiner, der i større eller mindre eskadriller er fløjet frem og tilbage over Skagerrak”.

Skagens Avis, tirsdag den 9. april 1940 

Gennem flere måneder havde den tyske værnemagt arbejdet med planer om en besættelse af Danmark og Norge. Den tyske Krigsmarine havde under diskussionerne fremført, at det var en forudsætning for videreførelse af krigen, at Tyskland fik flere og bedre udskibningshavne til rådighed til bekæmpelse af de allierede forsyningslinjer.

Den 20. marts 1940 var den første operationsbefaling ”Weserübung Süd” for besættelsen af Danmark udarbejdet.

Tyske tropper ved Fyrbakken omkring juni-august 1940 til udendørs undervisning i Batteri Lützow. I baggrunden ses generalmajor Rye´s og grosserer Rützebecks blokhuse samt opførte barakker, der efter krigsafslutningen i 1945 blev anvendt til tyske flygtninge. Foto: Museumscenter Hanstholm

Tyske tropper ved Fyrbakken omkring juni-august 1940 til udendørs undervisning i Batteri Lützow. I baggrunden ses generalmajor Rye´s og grosserer Rützebecks blokhuse samt opførte barakker, der efter krigsafslutningen i 1945 blev anvendt til tyske flygtninge. Foto: Museumscenter Hanstholm

Fra søsiden skulle mineskibet Hansestadt Danzig landsætte en forstærket bataljon fra 198. Infan-teridivision ved Langelinie i København, og færgen mellem Warnemünde og Gedser skulle overføre en forstærket bataljon fra 198. Division med en pan-sergruppe for at besætte Storstrømsbroen og fortsætte videre frem mod København.

Samtidig skulle linjeskibet Schlesvig Holstein sammen med flere hjælpeskibe, herunder Claus von Bevern, Nautilus og Pelikan, landsætte styrker fra 198. Division i Korsør og Nyborg. En mindre gruppe skibe skulle sikre sig Lillebæltsbroen.

På landsiden skulle tropper fra 170. Infanteridivision og en motoriseret 11. Schützen Brigade overskride den dansk-tyske grænse og fortsætte op gennem Jylland over Aarhus og Viborg for derefter at skabe kontakt med luftbåren III. Infanteriregiment med 1 faldskærmsjægerkorps, der var landet på flyvepladsen i Nørresundby. Fremmarchen skulle endelig fortsætte videre mod nord for at sikre sig Frederikshavn og Skagen. Grundlæggende skulle det tilstræbes, at besættelsen af Danmark skulle have en fredelig karakter, og at formålet med den var at beskytte landet mod en engelsk invasion. Imidlertid var hovedformålet at skabe bedre forbindelser til besættelsen af Norge bl.a. ved indtagelse af Aalborg lufthavn. Den 2. april gav Hitler ordre til, at Weserübung skulle iværksættes den 9. april kl. 5.00 tysk sommertid. 

Den 9. april 1940 sent på eftermiddagen kom de første tyske tropper til Skagen, hvor de gjorde holdt på Banegårdspladsen, medens en mindre gruppe fortsatte ud til signalstationen på Grenen.

Flere somre før krigsudbruddet havde professor Mörbe, der var specialist i botanik, aflagt besøg i Skagen, hvor kommunen overgav ham et areal på Grenen til studieformål. Selv om enkelte Skagboer mistænkte den pågældende botanikprofessor for at være spion, kunne man dog ikke bevise noget. 

Signalstationen på Grenen, der fungerede som kystmeldepost. Gennem flag- og blinksignaler formidledes meddelelser til og fra passerende skibe. Foto i privat eje.

Signalstationen på Grenen, der fungerede som kystmeldepost. Gennem flag- og blinksignaler formidledes meddelelser til og fra passerende skibe. Foto i privat eje.

Området omkring signalstationen var imidlertid blevet grundigt kortlagt og beskrevet, således at den tyske fortrop direkte kunne køre ud til signalstationen for at oprette en radiostation og opstille mindre antiluftskyts.

I begyndelsen af maj opstillede tyskerne en tjekkisk kanon, der skulle fungere som kystbatteri, lige vest for Skagen Badehotel. Allerede i slutningen af samme måned blev kanonen imidlertid nedtaget.

Al fiskeri blev forbudt i området omkring Grenen i de næste dage, og den lille tyske fortrop indlogerede sig i Skagensbanens ventesale. 

Tyske soldater på østlige molehoved i april 1940. På vestre molehoved anes 3,7 cm panserværnskanon. Foto: Museumscenter Hanstholm

Tyske soldater på østlige molehoved i april 1940. På vestre molehoved anes 3,7 cm panserværnskanon. Foto: Museumscenter Hanstholm

Den tyske Standortkommandant tog sæde på Karstens Hotel, og den tyske havnekaptajn Sudmann ankom også med to Vorpostenbåde til Skagen havn i løbet af aftenen. Al sejlads til og fra havnen blev stoppet, og alle radio- og telefonforbindelse blev afbrudt.

Senere på aftenen rullede en afdeling tyske soldater gennem hovedgaden i deres store transportvogne med afblændede lygter, medens en større menneskeskare stod forsamlet på banegårdspladsen, hvor de tyske vogne i mørket blev parkeret uden uheld og sammenstød. Det vakte en vis beundring fra tilskuerne side af den tyske organisation, selv om stemningen var trykket.

De tyske officerer blev indkvarteret på Karstens hotel, medens de menige tyske soldater måtte tage til takke med Kappelborgskolens gymnastiksale, der fik strøet halm ud på gulvet for at give plads til de kommende nætters søvn. 

Tidligt om morgenen den 9. april var Skagen politistation telefonisk blevet informeret om, at den tyske værnemagt var i færd med at besætte landet, og efter korte men blodige kampe i Sønderjylland havde den danske regering med kongens godkendelse opgivet kampen og erklæret Danmark som et neutralt land.

Fra rigspolitichefen fik stationen ordre til at træde i kontakt med de tyske soldater, når de ankom til Skagen. Desuden skulle der sørges for god ro og orden under de nye forhold. En opgave som det senere skulle vise sig, at dansk politi efter den tyske værnemagts mening ikke magtede at løse.

Den første besættelsesdag blev en uendelig travl og hektisk dag for Skagen politi. Inden mørket faldt på, skulle det sørge for og kontrollere, at bestemmelserne om mørklægning, en bekendtgørelse af 31. august 1939, blev fuldstændigt overholdt. 

Byens boghandlere og andre forretningsdrivende havde gode dage. Folk strømmede til for at købe mørklægningspapir og mørkt stof, og snart måtte forretningerne melde alt udsolgt. Alle vinduer og andre lyskilder skulle afblændes fuldstændigt fra kl. 19 til næste morgen kl. 6. Mørklægningstiden gav anledning til en lang række bøder i byen. Både fordi man ikke overholdt mørklægningen i privatboliger og andre bygninger, men også fordi mange cyklister glemte at afblænde deres cykellygter.

Annonce i Skagens Avis i april 1940

Annonce i Skagens Avis i april 1940

Mange mindre ulykker opstod i kølvandet af mørklægningstiden, og Skagen elektricitetsværk måtte lade male hvide ringe omkring lysmasterne på de mest befærdede veje i en højde af en meter over jorden, og de lokale husejere blev anmodet om at male hvide striber på deres trappestene, så de kunne ses i mørket.

For fiskekutternes vedkommende gjaldt mørklægningsbestemmelser også. Kutterejerne skulle således afskærme lanternerne, så lyset ikke kunne ses fra luften.

Man kan vel næppe sige, at de mange bødeforlæg på grund af overtrædelse af mørklægningsbekendtgørelsen gjorde politifolkene særligt populære. Ingen kunne jo dengang vide, at Skagen aldrig under besættelsestiden blev udsat for luftangreb.

To luftværnssirener blev opsat henholdsvis på Brøndums Hotel og på ejendommen Sct. Laurentiivej 99. To luftværnssirener i Skagen by skulle imidlertid vise sig ikke at være tilstrækkelige, idet der kom mange klager fra byens borgere over, at man ikke overalt i byen kunne høre luftværnsalarmerne. En fisker, der blev stoppet cyklende på gaden under en luftalarm, påstod således, at han ikke havde hørt aftenens luftalarm. Sagen medførte, at Skagen kommune måtte bevilge penge til opstilling af yderlig en luftværnssirene på købmand Ole Jensens ejendom på Kong Eriks Vej, og luftværnssirenen på Sct. Laurentiivej blev flyttet længere vestpå til bundgarnsfisker Thomas Moses hus på Krøyersvej 14. 

Skagen politistation lå under krigen på Drejerstien 9. I dag ”Virkelyst”. Foto: Nordjyllands Politihistoriske Selskab

Skagen politistation lå under krigen på Drejerstien 9. I dag ”Virkelyst”. Foto: Nordjyllands Politihistoriske Selskab

Mørklægningstiden forvoldte adskillige andre alvorlige ulykker. Således kunne Skagen Avis i 1942 berette:

”I de sidste par dage har man næret nogen ængstelse for fisker Carl Jensen, Østerby, der torsdag aften gik hjemmefra for at gå en tur til havnen. Siden har man ikke set noget til ham, og man formoder, at han under den herskende mørke er styrtet i havnen og druknet, idet man ikke andre steder har kunnet få nogen efterretning om hans skæbne. Man har derfor i dag alarmeret Falcks Redningskorps fra Frederikshavn til en undersøgelse af havnen, først i nærheden af kutteren, hvor han er forhyret, men uden resultat, og derfor har man begyndt en systematisk undersøgelse af hele havnen med dræg.

Ved 5-tiden lørdag eftermiddag fandt redningsfolkene, der foretog eftersøgningen i havnebassinet, liget af den savnede fisker Carl Jensen, der havde været forsvundet siden torsdag aften. Liget fandtes der, hvor bundgarnsjollerne ligger til, og det må derfor anses som sandsynligt, at Carl Jensen i mørket er snublet og styrtet i vandet”.