Hærværk og chikane
Oprettet 13. juli 2022
I de første besættelsesår var det et yndet tidsfordriv at overklippe tyske telefontråde eller overskære cykel- og bildæk. Alle disse foreteelser blev betegnet som hærværk og chikane, som måske ikke nedsatte tyskernes kampindsats men snarere havde en psykologisk virkning for kampen mod tyskerne. Dog var der under alle omstændigheder enkelte danskere, som på denne måde forsøgte at udtrykte deres modstand og fjendskab over for besættelsesmagten, og helt ufarligt var det heller ikke.
Hærværk på Østre Strandvej og havnen Den 2. august 1940 anmeldte den tyske havnekaptajn, Oberleutnant zur See Forch, til Skagen politistation, at en tysk telefonledning på Østre Strandvej mellem Batteri Lützow på Fyrbakken og Hotel Royal i løbet af natten var blevet skåret over to steder, og at et tysk ”Forbudt skilt ” og en afspærring ved østre mole var kastet i vandet. Havnekaptajnen ville ikke undlade at anmelde det skete, men han agtede ikke at forfølge sagen videre, da han gik ud fra, at det var en fuld fiskers gerning; men samtidig lod han forstå, at han ville træffe alvorlige forholdsregler, hvis lignende hærværk skulle ske. Hærværket blev aldrig opklaret, men sagen bevirkede dog, at advarsler om lignende tilfælde blev indrykket i Skagens Avis.
Justitsminister Harald Petersen meddelte den 16. august til Reuters Bureau, at der var afsagt flere domme for hærværk, forøvet overfor telefonledninger, som var udlagt af den tyske værnemagt syd for Viborg og ved Skive.
Efter hvad Ritzaus Bureau erfarede, drejede det sig om to sager, der begge var behandlet ved Københavns byret 10. afdeling. Hærværksfolkene var ganske unge mennesker, der blev idømt fængselsstraffe fra 5 til 8 måneder.
Trods de strenge straffe fortsatte overklipningerne af de tyske telefonledninger. Den 9. september 1943 altså efter, at den danske regering havde afbrudt samarbejdet med den tyske værnemagt, skete der ikke mindre end 6 overklipninger af værnemagtens telefonledninger i Mygdal ved Hjørring. Det tyske telefonledningsnet var ophængt i master tilhørende Jydsk Telefon. Sagen blev henlagt som uopklaret
Hærværk mod telefonledninger i Skagen.
Tidligt om morgenen den 17. august 1943 opdagede man, at en tysk telefonledning ved Banegårdspladsen i Skagen havde været udsat for hærværk ved overklipning med en bidetang. Pågældende telefonledning bestod af 2 isolerede tråde, der var anbragt i 4-5 meters højde, og som gik langs nordlige side af Sct. Laurentii Vej. Telefonledningen var øjensynlig klippet over ud for posthuset, og stumperne var faldet ned og lå tværs over Banegårdspladsen. Der fandtes ingen spor efter gerningsmanden. Feldgendarmeriet i Frederikshavn ved Feldwebel Zhimmelpfeng og 2 tyske telefonmontører kom senere på dagen til Skagen for at reparere telefonledningen. Den havde efter tyskernes oplysninger sidst været i brug om natten kl. 4,21, og da den var afbrudt før kl. 6, måtte hærværket være sket inden for disse tidspunkter. I forbindelse med sagen henvendte kriminalpolitiet sig på postkontoret, hvor postmester Carl Fryd boede oven over postkontoret. Postmesteren havde siddet oppe om aftenen til omkring midnat, men alt var da stille i byen. Han havde lige efter midnat lagt mærke til, at en af skodderne nedenunder i postkontoret stod lidt åben. Han var derfor gået ned for at lukke den, men der var på dette tidspunkt intet som helst usædvanligt at se. Han og hans hustru var derefter gået i seng og var ikke blevet forstyrret af støj eller andet bemærkelsesværdigt fra gaden. Da han i går morges stod op, havde overklipningen allerede fundet sted. Ved nattelefonen på postkontoret havde telefonisten, fru Ibsen, haft tjeneste. Nattelefonen var imidlertid installeret i en fløj af posthuset, der vendte bort fra hovedvejen. Ydermere var samtlige vinduer tildækket med meget svære skodder, så heller ikke hun havde bemærket eller hørt det mindste. De overklippede ledningsstykker blev sendt til politiets tekniske afdeling i Aalborg, og her kunne man blot meddele, at ledningerne var forsøgt overklippet ved hjælp af en bidetang, skævbider eller lignende, og sagen forblev således uopklaret.
To arbejdere, Poul og Henning, fornærmede i juli 1942 den tyske værnemagt ved at øve hærværk mod forskellige tyske figurer, der var dannet af rullesten nedlagt i sand foran ”Brøndums Anneks”, der var udlejet til tyskerne. Figurerne forestillede bl.a. Hagekorset og den tyske ørn.
Den 8. oktober 1942 faldt dommen over de to unge tømrere fra Skagen, der var tiltalt for hærværk mod nogle tyske nationale figurer, der var arrangeret foran ”Brøndums Hotels Anneks”. De to unge mænd blev idømt henholdsvis 14 og 8 dages hæfte
Fra bestyrelsen for Brøndums Hotel havde indkvarteringskommissionen 10. november 1942 modtaget anmodning om at søge nedenstående forhold mellem den tyske værnemagt og hotellet bragt i orden.
”Det til hotellet hørende store strandanneks blev af den tyske værnemagt krævet og gennem indkvarteringsmyndighederne på Skagen stillet til disposition for indkvartering, hvorefter der oprettedes lejekontrakt, som fra værnemagtens side blev opsagt i sommeren 1942, og den 15. august forlod værnemagten annekset og afleverede nøglen til hoveddøren. Da bygningen befandt sig i frygtelig hærget og tilsmudset tilstand, foruden at en del af inventaret enten var ødelagt eller helt bortfjernet, rejste bestyrelsen krav om erstatning herfor, og den tyske værnemagt berammede besigtigelsesforretning og forhandling på åstedet med amtet og bestyrelsens repræsentanter til den 26. oktober 1942. To dage før aflyste den tyske værnemagt imidlertid mødet. I midten af forrige uge blev man imidlertid opmærksom på, at der var begået indbrud på annekset, der henstod ganske urørt af hensyn til besigtigelsesforretningen. De tyske tropper var i færd med at gøre bygningen rede til en større indkvartering, de rensede ud, reparerede rørledninger til WC´erne, belagde gulvene med træuld, alt uden at der hverken til indkvarteringsmyndighederne på Skagen, til bestyrelsen eller til selve ”Brøndums Hotel” var rettet nogen som helst anmodning om benyttelse af bygningen eller genoptagelse af lejemålet. Efter hvad de herværende indkvarteringsmyndigheder har fået oplyst, var den tyske øverstkommanderende i Frederikshavn ikke bekendt med, at man havde til hensigt atter at benytte annekset”.
Den 7. december 1942 kom en tysk militærkolonne marcherende og syngende gennem Skagen ad Sct. Laurentii Vej, og da de passerede en mindre gruppe unge danskere ved ”Foldens Hotel”, råbte en af dem meget højt: ”HOLD KÆFT”.
”Sabotage” mod tysk bil på banegården.
Overassistent Nielsen ved Skagensbanen opdagede i august måned 1943, at der var sket ”sabotage” mod en lille tysk personbil, der havde stået parkeret nogle dage på Skagensbanens terræn. Det viste sig, at alle 4 dæk med slanger var gennemskåret. Bilen var en lille 2-personers coupe bil af mærket Simca med kendingsnummer WL 203767. Vognen var ankommet til Skagen fra Tyskland på en tysk jernbanevogn. Den stod ved Skagensbanens rampe, der lå forholdsvis afsides ude af banelinjen omkring et par hundrede meter fra selve jernbanestationen, hvorfra rampen i øvrigt var skjult af et pakhus og nogle træer.
Bilen var bestemt til Feldwebel Kurt Leichsenring´s militærafdeling på Nordstrand, og han havde dagen før, sabotagen var blevet opdaget, sendt nogle af sine folk til banen for at losse en jernbanevogn med koks. Hans soldater var da henne for at bese personbilen, og man opdagede da, at der var skåret i dækkene. Reservehjulet sad uskadt på bilen, og for at dette ikke også skulle blive ødelagt, havde man taget det med. Siden da havde de tyske soldater holdt vagt ved bilen. Sabotageaktionen forblev uopklaret.
Chikane på strand Den tyske værnemagt i Skagen anmeldte den 10. maj 1943, at tre unge mennesker, Johannes, Leif og Jørgen, alle boende Skagen, med store bogstaver havde skrevet ”Rød Front” på stranden i Gl. Skagen. De tre personer erkendte sig alle skyldige i den nævnte forseelse og forklarede, at de den pågældende dag var gået en lang tur langs med stranden ved Gl. Skagen. Ved en pludselig indskydelse skrev de med en stok i fællesskab den forannævnte indskrift i strandsandet.