Tysk krigsgrav på Skagen Assistens Kirkegård

Oprettet 11. juli 2022

Den tyske krigsgrav på Skagen kirkegård i april 1940. ”Her hviler 22 tyske soldater, der døde for Stor-Tyskland”. Gravstedet lå tæt ved jernbanelinjen, og ejendommen i baggrunden er Toftegård på Markvej. Foto: Lokalsamlingen i Skagen.

I 1946 skrev Vendsyssels Tidende om det tyske mindesmærke:

Det har i den sidste tid været kritiseret, at mindesmærket over den tyske fællesgrav fra 1940 på Skagen kirkegård bærer et jernkors. Vi har spurgt menighedsrådets formand sognepræst Waage Beck om hans syn på sagen. Vi havde, siger sognepræsten, mindesmærket nede i efteråret og fjernede Hagekorset fra det. Tilbage er et påmalet jernkors, som jo dog ikke er noget specielt nazisymbol. Jernkorset finder man på grave længe før nazismens tid. Fællesgraven har en fredningstid på 20 år, og jeg mener ikke, vi kan gøre mere ved mindesmærket.

Tyske marinere går i land og marcherer til Skagens badehotel på Grenen for at fejre 20 årsdagen for ”Skagerrakslaget ved Jyllands vestkyst. Foto er i privat eje

På Skagen Assistens Kirkegård lå i mange år en glemt og ukendt tysk krigsgrav, hvor omkomne tyske soldater og flygtninge fra 2. verdenskrig var blevet begravet. Ofrene blev aldrig officielt fra dansk side mindet ved nogen som helst højtidelighed.

I modsætning hertil var de tyske ofre fra 1. verdenskrig blevet æret adskillige gange i mellemkrigstiden. Således opankrede i juni 1936 et hidtil uset antal tyske flådefartøjer på Skagen Rev. Mere end 30 tyske flådefartøjer med bl.a. panserskibene ”Deutschland” og ”Scheer” med kontreadmiral Carl og kommandørkaptajn Paul Fanger havde anmeldt deres ankomst til Skagen for at højtideligholde og minde de tyske marinesoldater, som var omkommet under ”Skagerrakslaget” den 31. maj -1. juni 1916. Det blev en smuk mindehøjtidelig med mange kransenedlægning og flere taler, hvor også repræsentanter for det officielle Skagen deltog.

Efter 2. verdenskrig var stemningen og holdningen til tyskerne imidlertid skiftet, og det tyske gravsted på Skagen Assistens Kirkegård lå blot som et ukendt og glemt gravsted, der blev forbigået i tavshed. 1 civil tysk matros, 22 tyske soldater og 50 tyske flygtninge, der alle havde mistet livet under 2. verdenskrig, var blevet begravet i den tyske krigsgrav.

Damperen M/S ”Florida”

Den 9. april 1940 iværksatte den tyske værnemagt den store invasion af Norge. Store troppestyrker, heste og materiel skulle i den kommende tid overføres ad søvejen fra både Tyskland og Danmark til Norge. Tyskerne var helt klar over, at det var en meget farefuld sejlads at skulle overføre så mange tropper gennem den nordlige del af Kattegat og Skagerrak. Flere tyske observationer havde godtgjort, at flere engelske ubåde opererede i området, og tyskerne havde derfor udlagt et større minefelt i Skagerrak mellem Hanstholm og Lindenes natten til den 9. april 1940 og nogle dage senere fra Skagen over mod den svenske kyst kaldet Paternoster-spærringen. Til trods for disse enorme minespærringer var det lykkedes for flere engelske ubåde at trænge igennem, og adskillige tyske transportskibe blev sænket med alvorlige tyske tab til følge. 

Tysk lazaretskib Glückauf i Skagen havn april 1940. Skibet var sammen lazaretskibet Rügen indsat i Kattegat, således at de hurtigt kunne nå frem i tilfælde af skibsforlis under de mange troppetransporter til Norge i krigen første måneder. Foto: Lokalsamlingen i Skagen.

Ofrene fra torpederingen af M/S Florida blev begravet på Skagen kirkegård. Blandt de 22 omkomne tyske var Unteroffizier Alex Speckmann, født den 24. februar 1916 i Ihrhove og Unteroffizier Ferdinand Wienhusen, født 4. februar 1907 i Haaren, tilhørende henholdsvis Reserve Flakabteilung 605 og 333. På billedet ses i baggrunden gravstenen for de tyske marinere, der omkom i ”Skagerrakslaget”, kapellet og kirken. Foto i privat eje.

Et af de deltagende skibe var damperen M/S ”Florida” af Bremen, 3. Seetransportstaffel, der var i konvojsejlads på vej fra Tyskland til Norge med en last af tyske soldater, materiel og ammunition.

Den 14. april 1940 befandt M/S ”Florida” sig nord for Skagen på en position 57.59 N og 10.51 Ø, da den kl. 15.15 blev ramt af en salve på 5 torpedoer fra den engelske ubåd HMS ”Snapper”, under ledelse af Ll. William King, Selv om ”Florida” var blevet alvorligt beskadiget ved torpederingen, sank damperen først 20 minutter senere.

Tililende redningsfartøjer, herunder ”M 20” og ”Claus von Bevern”, fandt 22 dræbte tyske soldater, der blev bragt ind til Skagen, og efter ligsyn blev de af en tysk feltpræst begravet på Skagen Assistens Kirkegård.

M/S ”Pionier”

Flere andre tyske skibsforlis fulgte i kølvandet. Den største katastrofe fandt sted den 2. september 1940 nord for Skagen, hvor transport-damperen M/S ”Pionier” blev torpederet af den engelske ubåd HMS ”Sturgeon”. M/S ”Pionier” var afsejlet fra Frederikshavn kl. 18.30, og nogle timer senere samme aften, kl. 21.10. kunne man fra Skagen både høre kraftige detonationer og voldsomme ildglimt ude i Kattegat. 

M/S Pionier laster tropper og militært udstyr i Frederikshavn april 1940. Foto er i privat eje.

Korvettenkapitän Eduoard Becker, Frederikshavn, kommanderede straks 15. Havnebeskyttelsesflotille og 10. Vorpostflotille til søs trods høj søgang og vindstyrke 7-8 og begav sig selv skyndsomst til Skagen for at lede redningsarbejdet herfra.

Ved forliset omkom 338 tyske personer, hvoraf 245 blev bjærget umiddelbart efter forliset. Blandt de hårdt sårede blev flere indlagt på Skagen sygehus, hvor to soldater afgik ved døden den 4. september. Alle omkomne blev imidlertid begravet på Frederikshavn krigskirkegård.

En tysk flyver

Torsdag den 28. november 1940 fandt fisker Christian Sørensen, Øster Klit i Tversted, et uniformeret lig drivende i strandkanten ved Tversted, og sammen med strandfoged Ahlmann Sørensen i Tversted fik de liget, som manglede hoved, hænder og fødder, anbragt i en kiste og ført til ligkapellet i Tversted. Unteroffizier Korn, Ortskommandanturen i Frederikshavn, kom sammen med 4 tyske soldater til stede og kunne fastslå, at det drejede sig om en tysk flyverofficer ved navn Werner Palm, hvis fly den 16. september 1940 var blevet ramt af engelsk flak og derefter styrtet ned i Nordsøen. Liget blev udleveret til den tyske officer, som sørgede for at flyveren blev begravet på Frederikshavn krigskirkegård. Strandfogeden i Tversted fik efter tilladelse af Ortskommandant major von Meier, Frederikshavn, udbetalt 100 kr. til dækning af omkostningerne for kiste og løn. 

De vilde rygter

På grund af uvidenhed gik rygterne i folkemunde, at tyskerne begravede deres døde i klitterne. Dette er imidlertid en bevislig skrøne. Skagens Avis kunne således i sommeren 1940 skrive: ”I forbindelse med søkrigen og de lig, denne nødvendigvis må afgive til havet, har der i de sidste dage her i byen verseret de mest fantastiske rygter om, at havvandet er inficeret, og at det er farligt at bade i det. Der er blevet snakket om tyfus og andre dramatiske sygdomme, og man har fået det indtryk, at folk i almindelighed tror på rigtigheden af disse tåbelige rygter, skønt ethvert fornuftigt menneske burde kunne indse, at det er noget forfærdeligt vrøvl, der kun er egnet til at skræmme folk. Den omstændighed, at der indtil dato kun er drevet et eneste lig i land her ved Skagen, bidrager også til at stille disse rygter i et latterligt skær. Dr. Jarnum, som vi har forelagt rygterne, betegner da også disse som fuldkommen vanvittige. Det er kun i yderst sjældne og ganske specielle tilfælde, siger han, at en infektionssygdom som f.eks. tyfus opstår gennem havvandet, og at eventuelle lig skulle kunne inficere vandet må betegnes som fuldstændigt udelukket. De måtte da optræde i så enorme mængder, at det ville være ganske forfærdeligt, men tyfus, der almindeligvis opstår gennem forurenet mælk og drikkevand, kunne der overhovedet ikke blive tale om, uden at de pågældende har haft denne sygdom. Man må i denne forbindelse også tænke på de tusinder af ådsler, der til stadighed befinder sig i havet, og de millioner af liter kloakvand, der løber ud i det, uden at man mærker det. Der er således ingen grund til at være ængstelig for at gå i vandet, slutter Dr. Jarnum, i særdeleshed ikke her ved Skagen, hvor vandet er så friskt og i så stadig bevægelse”. 

Tyske æresvagter ved krigsgraven 1940. Foto: Lokalsamlingen i Skagen

Gravflytning

Der skulle gå 5 år mere, førend der igen blev begravet tyske statsborgere i den tyske fællesgrav. I perioden 1945-1947 blev således 50 tyske flygtninge begravet på Skagen Assistens Kirkegård.

I 1962 blev der indgået en aftale mellem udenrigsministeriet og den vesttyske forbundsrepublik, der gav tyskerne lov til her i Danmark at samle deres døde i større tyske fællesgrave.

I oktober måned 1966 blev den tyske krigsgrav i Skagen tømt, og de afdøde blev overført til den store tyske krigskirkegård i Grove. I det følgende er et citat fra Skagens Avis, som både giver et godt indtryk af befolkningens holdning til det tyske gravsted fra 2. verdenskrig og til gravfreden. 

Skagens Avis 1966:

”I forrige uge blev 73 kister flyttet fra Skagen kirkegård til Grove, der ligger ved Karup flyveplads. Det var flygtninge- og soldatergrave, som de frivillige specialarbejdere fra Frankrig, Italien og Tyskland, flyttede. Kisterne, eller det der var tilbage, blev nummereret, og provst Waage Beck fik en kvittering på dem. Stedet, der blev gravet op, har arbejderne udjævnet, så der intet er at se.

Det er en tysk forening, der har foranstaltet flytningerne. Idet de mener, at man skal samle alle gravene på et centralt sted, så eventuel familie til de døde ikke skal rejse langt for at besøge gravene. Men hvorfor så ikke føre dem til Tyskland, når de nu alligevel skal flyttes? Gravflytningerne er for danskere meget vanskeligt at gennemføre, og man betragter de nu forestående flytninger som noget, udenrigsministeriet har bestemt hen over hovedet på kirkeministeriet. Inden for kirkelige kredse er dette efterhånden en offentlig hemmelighed. Når en tilfældig selvbestaltet forening kan krænke gravfreden uden særlige vanskeligheder, hvorfor er det da så svært for danskere at få lov til at flytte en enkelt grav? Det eneste gode ved flytningen er, at der nu bliver plads på Skagen kirkegård, hvilket er yderst tiltrængt”. 

I dag eksisterer blot den tyske krigsgrav fra 1. verdenskrig og de engelske krigsgrave fra både 1. og 2. verdenskrig på Assistens Kirkegården i Skagen.