Oprettet 9. juli 2022

Det var blæst med sneorkan, ringe sigtbarhed og stærkt faldende temperaturer, da M/S ”Chile” skulle passere Skagen på rejse fra Nakskov til Immingham i ballast. Motorskibet valgte at søge læ i Ålbæk bugt 15.-16. februar 1940. Skibet fik imidlertid maskinskade og ankrene rev sig løs, mens skibet langsomt drev mod kysten, indtil det grundstødte ud for Strandby. Skibet udsendte i nattens løb nødsignaler, og Skagens havn redningsbåd og lodsbåden stod ud af havnen ved 1-tiden. Eftersøgningen blev imidlertid afbrudt efter flere timers forløb, og både redningsbåd og mandskab var blevet dækket af et tykt lag is, så det var blevet uudholdeligt for mandskabet at fortsætte eftersøgningen. Da båden endelig ud på morgenen nåede tilbage i havn, gik der flere timer med at hugge is af redningsbåden. Det lykkedes ikke for hverken lodsbåden eller redningsbåden at lokalisere M/S ”Chile”, der selv i løbet af natten var kommet fri af grunden og var forsat dets rejse. 

Mandskabet ved Skagen redningsbåd modtog fra Østasiatisk Kompagni et beløb på 500 kr., som en påskønnelse for redningsbåden eftersøgning efter motorskibet ”Chile” under snestormen.

Da Ø. K.´ s „Chile“ natten til tirsdag i den forrygende orkan grundstødte, var Ålbæks redningsmandskab også ude med redningsbåden og raketapparaterne og havde „Chile“ i sigte helt fra Knasborg, og til redningsbåden nåede Bratten Strand lidt nord for Strandby. Opsynsmand ved Ålbæk redningsstation Laurits Holm, Ålbæk, fortæller om den hårde tur: Mellem kl. 18 og 19 udkommanderedes strandvagten, og redningsfolkene erklærer, at det var den værste tur, de har været ude på siden julestormen i 1923. isslag og snefog slog dem ustandselig i ansigtet og blændede øjnene, så afpatruljeringen af kysten fra Knasborg i syd til Bunken Strand mod nord var næsten umulig. Kl. 3 om natten blev opsynsmanden ringet op fra Frederikshavn, at der stod en stranding ved Strandby, og at denne vistnok var en stor damper. Straks efter ringede også overtoldbetjenten i Strandby og afgav den samme besked. Laurits Holm fik da omgående redningsmandskabet purret ud, og heste rekvireret, men da vejen var spejlglat, måtte hestene broddes, men endskønt denne ekstra foranstaltning måtte foretages midt om natten, var man dog klar til at køre redningsbåden sydpå kl. 4. Opsynsmanden fik endvidere tilkaldt ekstramandskab til raketapparaterne, der blev læsset på en bil og kørte bagefter redningsbåden. Men da denne nåede et stykke ude ad landevejen, var den kørt fast i en snedrive, så folkene måtte kaste sig gennem sneen ved hjælp af medbragte skovle. Redningsbåden sad for øvrigt fast flere gange. Vejret var frygteligt, og både folk og heste var meget medtaget. Men opsynsmanden, der fulgte med sine folk, udtaler at humøret alligevel var glimrende, og at folkene nok skulle have taget deres tørn med redningsbåden, hvis den var kommet i søen. Da redningsbåden kom til Nielstrup station, kørte man derfra østpå til stranden ved Bratten. Her var det hensigten at sætte båden i havet for at have et tilpas drivningsrum ud til damperen, der sås ca. 1000 favne ude lidt nord for Strandby. I opklaringen mellem snebygerne kunne redningsmandskabet øjne damperen, da de kom til Knasborg, og blive ved dermed til de nåede Bratten Strand. Hertil ankom de efter en iverordentlig besværlig kørsel ca. kl. 7 om morgenen. Omtrent ved samme tid må det have været, at ”Chile” kom fri af grunden ved egen hjælp. Den var nemlig ude af syne, før redningsmændene fik båden sat i havet, og opsynsmanden fik så telefoneret oplysning om, at ”Chile” var kommet flot.