Oprettet 9. juli 2022

Endelig i går faldt afgørelsen om den langvarige og bitre strid om fredningen af Skagens Gren, idet fredningsnævnet, der har grublet over Sagen siden den sidste store dyst på Clausens hotel den 19. maj, afsagde sin kendelse. Den blev – i overensstemmelse med naturfredningens ønsker, idet man besluttede at totalfrede et areal på Grenen på ca. 262 ha øst for Batterivej. Det drejer sig om de ikke allerede fredede arealer fra det hvide fyr og badehotellet og ud mod spidsen af Grenen. Fredningen foretages på det for taksationskommissionen forelagte grundlag, således at udgifterne til erstatningerne, i alt kr. 106.875, udredes med to tredjedele af staten og en tredjedel af Skagen kommune. Det udtales dog i kendelsen, at man er enig med naturfredningsforeningen og turistforeningen i, at der ikke i anledning af fredningen bør påføres Skagen kommune nogen betydelig udgift, men efter hvad der er overfredningsnævnet bekendt, er der også grund til at antage, at der fra privat side vil blive fremskaffet midler til afværgelse heraf. Fredningen går i øvrigt ud på, at arealerne ikke må bebygges, beplantes eller opdyrkes til ager og eng, men skal henligge i naturtilstand. Badehotellet må foretage ombygning og tilbygning, ligesom de til driften nødvendige foranstaltninger må foretages, og fyrvæsenet må foretage de nødvendige tilbygninger til fyrets drift. Men ellers er Grenen altså fuldstændig tabu. Hermed har sidste instans i fredningsvæsnet talt, og med denne kendelse kan man betragte fredningsaffæren for Grenen som afsluttet. Ganske vist har bevillingsnævnet endnu et par ord at skulle have sagt, idet der nu skal søges bevilling af statskassen til de to tredjedele af erstatningen, som staten skal udrede, men man kan sikkert regne med, at denne side af sagen vil blive ordnet uden videre vanskeligheder. Selve fredningen blev for flere år siden af Danmarks naturfredningsforening og turistforeningen for Danmark, der krævede, at fredningsnævnet for Hjørring amt skulle tage affære, fordi der var begyndt en skræmmende bebyggelse på arealet, som man fandt, var af mindre heldig art på disse vidtstrakte lave hedeområder, der både i geologisk og botanisk henseende frembyder interesse. Sådan var motiveringen. Der rejste sig et ramaskrig blandt de ca. 40 lodsejere, der havde interesser på Grenen, man mobiliserede omgående et lodsejerudvalg til at modarbejde fredningen, og en protest fra dette udvalg blev tiltrådt af byrådet. Fredningsnævnets kendelse, der faldt i september 1938, var da også forholdsvis moderat. Efter den skulle kun en del af arealet fredes. Mens der for den øvrige dels vedkommende blev pålagt grundene en byggeservitut. Naturfredningsnævnet var selvfølgelig ikke tilfreds med det resultat og indankede sagen for overfredningsnævnet, der opnåede forligsmæssig ordning med en enkelt af grundejerne, kaptajn Cl. Nielsen, hvis grund i modsætning til de andre, ligger på byjorderne. De øvrige lodsejere stillede imidlertid så store erstatningskrav, at det blev nødvendigt at lade taksationskommissionen træde til, og denne fastsatte så de endelige erstatninger sidste efterår, ca. 107.000 kr. i alt og langt under de fremsatte krav. Der har herefter været stilhed om sagen, indtil kendelsen i går nu har sat punktum for den omstridte fredningsaffære, der så ofte har givet genlyd i aviser og institutioner landet over.

Det stod i Skagens Avis torsdag 25. januar 1940