Skagen en by i krig og fred

1939-1945

Myten om den kulsorte slave i Plantagen

Skagen gamle kirkegård med indgang fra Markvej blev taget i anvendelse omkring 1810, da Skagboerne måtte opgive kirkegården ved Den Tilsandede Kirke på grund af flyvesandets hærgen. Kirkegården eller Mindelunden er absolut et besøg værd. Her ligger mange spændende fortællinger gemt under gravstenene, der fortæller mangt og meget om Skagen bys historie. Her findes således også myten om den kulsorte mand fra South Carolina i USA gemt.

Kirkegården blev imidlertid erstattet af en ny kirkegård, Skagen Assistens Kirkegård, omkring 1864. Efter at den nye kirkegård blev taget i brug, blev der kun i enkelte særlige tilfælde foretaget begravelser på den gamle kirkegård, og den lå i de efterfølgende år nærmest hen som et vildnis, hvor hvidtjørn, guldregn, fyr m.m. fik lov til at brede sig uhæmmet. Gravstederne blev fuldstændigt skjult af tætte næsten ufremkommelige buskadser, og de forvitrede gravstene lå efterhånden hulter til bulter. Kun de nyeste gravsteder blev vedligeholdt af efterkommere. 

Jan Letons gravsten på den gamle kirkegård

Minde over byfoged Lunds tjener

Jan Leton

Født i Vestindien 1771

Død 28.4. og begravet 5.5.1827

En af byens borgere, købmand Jens Tønnesen, var imidlertid meget interesseret i byens historie og forskønnelse. I mange havde han ufortrødent agiteret og arbejdet for en istandsættelse af den gamle kirkegård, der nu var så forfalden, at Skagen ikke kunne være den bekendt. Tanken om at få kirkegården bragt i en værdig stand mødte imidlertid hård modstand fra menighedsrådet, men lokalhistorikerens tanker vandt efterhånden gehør, og det meget store arbejde med registrering af omkring 200 navne på mænd og kvinder, der havde fået deres sidste hvilested på den forfaldne gamle kirkegård, kunne gå i gang. Man opsporede de fleste men endnu ligger endnu enkelte ukendte. Under arbejdet med omdannelsen af kirkegården til en mindelund fandt man en hidtil upåagtet grav. Hans minde kom under oprydningen til ære, idet der blev placeret en beskeden mindesten over byfoged Lunds kulsorte tjener i 1943.

 

Om hvorledes Jan Leton havnede i Skagen, skrev Skagens Avis den 19. juni 1969: ”Jan Leton kom til Skagen på følgende måde: Byfoged Lund husede engang en strandet skibskaptajn, der her fik et uforglemmeligt ophold, hvilket også gav sig udslag i, at kaptajnen ville give byfogeden en stor gave ved afskeden. Byfoged Lund afslog, men udtalte dog ved afskeden, at hvis han ville give noget, kunne han tage en meget sort mand med næste gang, han kom. Byfoged Lund regnede ikke med dette, men allerede året efter kaptajnens afsked, ankrede et skib op udfor Skagen, og en båd kom i land. En sort mand blev sendt op til byfoged Lund medbringende et brev. Byfogeden åbnede det, og der stod kort og kort: Tak for sidst”. Den kulsorte mand, Jan Leton, blev derefter optaget i huset som tjener hos byfoged Lund. 

Kirkebogen

Ifølge rygterne skulle byfoged Lund´s kulsorte slave være blevet begravet i den Plantage, som han selv havde hjulpet byfogeden med at plante. Jan Leton døde den 28. april 1827, og byfogeden ville gerne give ham en kristen begravelse, men præsten i Skagen nægtede pure at deltage i begravelsen på den gamle kirkegård af en mand, der ikke var døbt. Stadigvæk ifølge overleveringen blev den sorte slave så begravet under et stort træ i Plantagen.

I flere årtier bestod myten om Jan Leton´s grav i Plantagen, og i 1930´verne undersøgte overklitfoged Heilmann forholdet, og man fandt frem til en ældre Skagbo, der helt sikkert vidste, hvor gravstedet lå. Under påvisningen af dette viste det sig, at den gamle mand nu var kommet stærkt i tvivl, og stedfæstelsen af gravstedet faldt til jorden.

Ved købmand Jens Tønnesens arbejde med oprettelsen af mindelunden, blev det imidlertid fastslået, at Jan Leton ligger begravet på den gamle kirkegård, da hans navn står indført i den ældste kirkebog, der findes i arkivet i Skagen, og hans navn står i den rækkefølge med begravelser dengang.

Et rygte blev aflivet i 1944, troede man, men myten om Jan Leton´s begravelse i Plantagen lever i bedste velgående den dag i dag.