Skagen en by i krig og fred

1939-1945

Infanterie Stützpunkt Hamborg

I efteråret 1943 var opbygning af infanteristøttepunktet på Grenen stort set færdigt. Det bestod af mandskabsbunkere, skytsbunkere, ammunitions-, observations- kommandostationsbunkere samt sanitetsbunker. Arbejdet havde stået på siden sommeren 1942. Til transport af de mange byggematerialer anlagdes en tipvognsbane langs Grenens østkyst. Anlæggene blev særdeles godt slørede med kunstige klitter og sløringsnet, således at det forholdsvis flade klitområde på Grenen fuldstændigt havde ændret karakter. Infanteristøttepunktets opgave var hovedsageligt at forsvare marinens kystbatterier mod fjendtlige angreb. 

Tegning af infanteristøttepunktet på Grenen oprindeligt udført af Generalstaben i 1945.

Bunker til tjekkisk 4,7 cm panserværns kanon (4,7 cm FestungsPAK). Regelbau 506 ved indkørslen til infanteristøttepunktet på Grenen. Foto: Bunkermuseum Hanstholm via museumsinspektør Jens Andersen

Kanonstilling ved det grå fyr

Ved Fyrvej, der går fra Skagen by og ud til Grenen, ligger der tæt ved det grå fyr en bunker, der tilhørte infanteristøttepunktet på Grenen. Bunkeren var udstyret med en 4,7 cm anti-tank kanon og opstillet således, at den havde hovedskudsretning langs Fyrvej ind mod byen. Der var plads til 8 mand i bunkeren. Stillingen var bygget færdig i sensommeren 1943. Indtil sommeren 1943 var det muligt for civilpersoner at komme helt ud til det grå fyr, hvor den tyske afspærring ud til Grenen begyndte. Her lå en kontrolpost med tyske soldater, og for at komme videre ud mod Grenen måtte man vise Ausweis. Senere blev området fra det hvide fyr ud mod Grenen også afspærret. 

Denne bunker blev ligesom alle andre tømt for farligt og brugbart indhold f.eks. skyts og måleudstyr kort efter krigens ophør, og bunkeren blev i nogle år derefter anvendt af en kartoffelgrossist til oplagring af sine varer. Bunkeren blev i 1962 fundet egnet til at huse en transformator, der skulle virke som et led til relæstationen på det grå fyr. Post- og telegrafvæsenets teknikere begyndte i januar 1963 nedlægning af et kabel fra elværket til transformeren. Med den nye relæstation ville man kunne forvente en bedre TV-dækning i Skagen. Ligeledes ville relæstationen forbedre strømforholdene til Restauration Grenen, hvilket havde været påtrængt i flere år. Restaurationen blev officielt indviet den 28. juni 1959. 

I 1993 blev der anlagt en cykelsti fra det hvide fyr ud til parkeringspladsen på Grenen, men forinden måtte man fjerne en del af den tyske bunker, hvorpå der i mellemtiden var opstillet en vejrstation, og den gamle bunker mistede således en del af sin identitet.

Samme bunker i 1993, hvor en del af bunkeren blev fjernet, af hensyn til udvidelse af vejen med en cykelsti til Grenen. Foto: Lokalsamlingen i Skagen

Foto: Bunkermuseum Hanstholm vis museumsinspektør Jens Andersen

Panserklokker fra Maginot-linjen i flere bunkers på Grenen

”Nok har man i Skagen været klarover, at det var meget solide bunkers, tyskerne byggede på Grenen under krigen, men at de har været pansrede i den hel store målestok, er man først for nylig blevet klar over. Det er entreprenørfirmaet Berg og Lindberg i Hjørring, der har fundet ud af, at en del af de i øvrigt skæmmende bunkers er forsynet med nogle såkaldte panserklokker. 

De mange bunkers har ganske vist været tildækket nu i flere år for på denne måde at slette de skæmmende spor, men vind og vejr farer ikke altid lige lempeligt hen over klitarealerne, og afdækning finder sted og synlige spor fra denne tid kommer frem, og det er under disse besøg man har fundet ud af, at der ligger ikke så få værdier gemt under de kunstige klitter. Entreprenørfirmaet har i disse dage sluttet kontrakt med Skagen kommune, der nu står som ejer af de pågældende arealer, om fjernelse af panserklokkerne, der i øvrigt stammer fra Maginot-linjen og i sin tid ført til yderligere forstærkning af fæstningsværkerne. Foreløbig har man fundet frem til flere bunkers, der er forsynet med sådanne klokker. At det bliver et meget stort arbejde med at få dem fjernet, ser man deri, at hver panserklokke vejer ca. 30 tons. De bliver simpelthen skåret i stykker, og panserklokkerne fra Maginot-linjen vil ende deres dage i stålvalseværket i Frederikshavn og senere blive til mere nyttig gavn for det danske samfund”.

Skagens Avis 2. april 1958