Skagen en by i krig og fred

1939-1945

Stützpunkt Hafen

I en håndbog for den tyske marine for Skagerrak og Kattegat beskrives Skagen som en lille badeby med ca. 4.000 indbyggere i 1939. Til byen hører Østerby, Vesterby og Gl. Skagen eller Højen. Skagen har jernbanestation, og i byen findes posthus og telegraf samt fjernskriverstation. Skibsudrustning og levnedsmidler kan leveres fra havnen, og drikkevand kan fås fra en vandledning på toldpieren. Havnen består af en for-havn med 4-6 meters dybde og en østlig og vestlig inderhavn med 4 meters dybde. Havneindsejlingen er 60 meter, og tværmolen er 40 meter lang. Vandstanden i havnen varierer efter vindretning og styrke. 

Oversigt over tyske installationer ved Skagen havn i 1945 udarbejdet af Vandbygningsvæsenet, udlånt af museumsinspektør Jens Andersen, Bunkermuseum Hanstholm.

Som tidligere nævnt blev Hotel Royal beslaglagt af den tyske marine fra allerførste besættelsesdag og blev oprettet som hovedkvarter for den tyske havnekaptajn, der havde en mindre minestryger til sin rådighed. I maj måned 1943 blev sidefløjen til hotellet af militære grunde rømmet af danske beboere. Skagen kommune havde hidtil lejet et antal lejligheder af ejeren blikkenslagermester Sørensen til afhjælpning af den store boligmangel i byen. På grund af havnens lidenhed og ringe vanddybde kunne havnen kun besejles af mindre skibe, og tyskerne anvendte derfor aldrig havnen som udgangspunkt for transporter af mandskab, udrustning og ammunition til Norge. Imidlertid havde man nogle mindre trækuttere til rådighed for patruljering og minestrygning i farvandet ud for Skagen. 

Hafenschutzflotille Skagen ud for Havnen. Foto i privat eje

Hafenschutzflotille Skagen.

Organisation pr. 20. juli 1940:

H.S.Fl. Skagen - Lt.z.See Storch

A-Gruppe (Wach)

1) H 1528, 4 dän. MFK

2) H 409

3) H 1509

4) H 20 (kendingsbogstav H for Hundested)

B-Gruppe (Minensuch)

1) Pi 68, 6 deut. MFK.

2) Pi 76

3) Pi 62

4) Pi 29

5) Pi 37

6) Pi 52 (kendingsbogstav P for Pillau)

Oversigt via museumsinspektør Jens Andersen, Bunkermuseum Hanstholm 

Netspærring

I maj-juni 1942 forstærkedes forsvaret af havnene i Esbjerg, Frederikshavn, Hirtshals og Skagen ved anlæggelse af netspærringer i havneindløbene. Spærringen bestod af et kraftigt metalnet, der blev holdt oppe med store bøjer. I Skagen blev den under ledelse af kaptajnløjtnant Christiansen byggede havnespærring søsat 23. maj 1942, og 2 dage senere var spærringen driftsklar efter montering af spil.

Billedserie, der i 4 billeder viser, hvorledes netspærringen ved Skagen blev udlagt. Foto i privat eje

Havnen blev således lukket fra solnedgang til solopgang. I 3 år måtte fiskerne i Skagen ærgre sig mange gange, når de kom for sent til havnen efter dagens fiskeri og fandt havneindsejlingen spærret. Kutterne måtte ankre op udenfor, indtil havnen åbnedes næste morgen. Efter tyskernes kapitulation blev netspærringen straks trukket til side, og senere i juni 1945 blev den afhentet af en tyske damper med tysk besætning. Damperen, der var under engelsk ledelse, indsamlede alle netspærringerne ved de danske havne.

I de to første besættelsesår var Skagen havn kun interimistisk befæstet, men allerede i slutningen af 1942 beslaglagde Organisation Todt et stykke jord tilhørende Skagerak Fiskeindustri på hjørnet af Vestre Strandvej og Hans Baghsvej, og firmaet Brandt & Ravntoft begyndte støbning af et kanonfundament. Samtidig gjorde tyskerne forberedelser til opstilling af en kanon få meter fra det nyopførte auktionskontor lige vest for den nye auktionshal. Det gav anledning til stor protest fra kommunen, idet man anførte, at auktionskontoret lå på havnens mest befærdede plads, og flere hundrede mennesker færdedes daglig forbi, og man mente derfor, at det var uforsvarligt at anbringe en kanon så at sige klos op ad bygningen. Dertil kom, at det lettere end ellers kunne give anledning til ”mudder” mellem de to nationer at anbringe kanonen på et så centralt og befærdet sted. Lige lidt hjalp protesterne for i sommeren 1943 opstilledes en 5 cm kampvognskanon med skudretning imod havneindsejlingen.

Resterne af bunkeren på hjørnet af Vestre Strandvej og Hans Bagsvej fjernes i 2001

I efteråret 1943 påbegyndtes støbning af tre bunkere i havneområdet. Den ene R 655, mandskabsbunker for 6 mand med ammunitionsrum, blev anlagt lidt øst for sømandshjemmet, hvor skipperskolen efter krigen blev bygget. Den anden R 621, mandskabsbunker, blev bygget på Vestre Strandvej overfor Hotel Royal, den store parkeringsplads ved det tidligere rådhus, og den tredje R 655 blev anlagt på Skagerak Fiskefabriks grund. Alle tre bunkere var delvis nedgravet. Desuden byggedes flere ringstillinger i havneterrænet, hvilket fremgår af vandbygningsvæsenets skitse af havneområdet. 

 

Generalstabens efterretningstjenestens forklaring til bunker R621 på havnen

Skagen 10/5 1943. Der bygges 20 stk. bunkers: 1 sydvest for og nordøst for havnen, begge i Skagen by. Resten fordel over terrænet fra Grenen og mod vest til pigtrådsspærringen langs vejen mod nord fra karantænestationen til redningsstation. Til den enkelte bunker medgår ca. 800 kubikmeter beton.

Vandret snit: a=Opholdsrum, forbundet ved en gang. b=skydeskår, hvorfra trappen og de nærmeste få meter af forterrænet kan bestryges. c=Indgang og Gassluse. d=Trappe, yderste trin i højde med omgivende terræn.

Lodret snit: e=Panserkuppel (eller pansertårn) naglet fast i betonen, kanonens kaliber kendes ikke. f=Opholdsrum for kanonbetjeningen (2 mand). g=Betonvinger, der skal hindre granater i at nå ned under bunkeren. h= Skorsten for kakkelovnen j. Trænger fjenden op på anlæggets tag og putter håndbomber ned i skorstenen, ruller de ned i i, hvor de ingen skade kan gøre. Pansertårnet er det egentlige kampanlæg, herfra beherskes det omliggende terræn. Opholdsrummene a er vist blot kommandostation. Der er telefon- og talerørsforbindelse mellem a og e, men skal man fra a til e må man ud i fri luft. 

Efter krigen overtog det maritime hjemmeværn mandskabsbunkeren over for Hotel Royal i sommeren 1955. Her var plads til omtrent 10 mand samt et særligt aflukke til radiosender og modtager. Desuden fandt man plads til diverse materialer. Tysk bunker i Skagen sprænges i stykker, Skagens Avis 6. januar 1960: ”Midt i den stærkest trafikerede del af havnen i Skagen er Aalborg firmaet Norvin & Larsen gået i gang med at fjerne en af besættelsestiden store bunker, der nu må vige for den udvidelse af havnesporene, som er nødvendig i forbindelse med projektet til en ny fiskehermetikfabrik med lynfrost som speciale. Bunkeren har et fladeareal på 135 kvadratmeter og indeholder hen ved 700 kubikmeter armeret beton. Den blev i sin tid opført som kommandocentral for tyskerne i det nordlige Jylland, men man nåede ikke at fuldføre installeringen af det omfattende signalmateriel, før krigen sluttede, og i første omgang opgav man enhver tanke om at fjerne mastodonten. For en del år siden fik det maritime hjemmeværns Skagens-division tilladelse til at benytte bunkeren, og flotillen indrettede bag de 2½ meter tykke mure en kommandocentral, der snart vandt ry som en af landets bedste. Der var også plads til både mødelokale, radiorum og kabys. Hjemmeværnsfolkene fik lagt gulv og beklædte væggene og fik indlagt lys og flaskegas, men nu har de måttet rømme lokaliteterne og er i stedet gang med at opføre et nyt tilholdssted på vestre mole. Arbejdet med nedbrydningen af den store bunker begyndte før jul, og man regner med, at der går hen mod tre måneder, før de sidste betonbrokker er fjernet og nyttiggjort i gadeudbygningen i Skagen”. 

Pansermure.

I perioden januar-marts 1944 blev der støbt fjorten pansermure i de veje, samt over jernbanen, der førte til havnen. Heraf havde de fem små gennemkørsler, der kunne lukkes med pigbukke om nødvendigt. Dette er beskrevet under siden "Pansermure" 

Fiskekuttere skulle ødelæggelse

Den tyske overkommando, OKW, udstedte den 14. Maj 1944 en ordre på behandling af danske og norske fiskekuttere i tilfælde af allieret landgang: Fiskekuttere, der kan være af værdi for fjenden, skal destrueres, forudsat at deres overførsel til sikre områder ikke er besværlig. En sådan ordre skal dog kun gives i den mest ekstreme nødsituation og skal falde sammen med kommandoen til at sprænge havnefaciliteterne i luften. 

Minering af moler og kajanlæg

I sommeren 1944 begyndte den tyske marine at minere kajanlæg og moler i Skagen havn. Den 20. april 1945 meddeler en efterretningsmand i Skagen, at der i Skagen havn ligger 4 hollandske Tjalke, der er lastede med magnetminer, klar til at lade disse rulle i havnen i tilfælde af en eventuel invasion. Det oplyses endvidere, at havnekajerne er mineret. For hver 25 meter er der nedgravet sprængladninger, der menes helt op til 1200 kg. I hver ladning. Udvalgte soldater havde hver et bestemt stykke havneterræn, hvis sprængning de skulle sørge for. 

 De sprængladninger tyskerne havde nedlagt i moler og kajer blev straks efter kapitulationen taget op. Der var 32 franske torpedoer med tilsammen 8320 kg sprængstof. Seks franske dybvandsbomber med 600 kg og 37 engelske minetønder med tilsammen 10.360 kg sprængstof, altså i alt godt 19 tons sprængstof.

1959 under udbedring af vestre tværmole fandt man højeksplosivt sprængstof, der lå gemt i nogle hulrum i molen. Sprængningskommandoen fra Nordjysk Marinedistrikt blev tilkaldt og fik fjernet de farlige genstande. Tværmolen blev under besættelsen benyttet meget af tyske krigsfartøjer, når de anløb havnen. 

Luftbomber og dybdebomber på Skagen havn. Foto: Bunkermuseum Hansen vis museumsinspektør Jens Andersen

Bunker på molehovedet, hvorfra minerne i havneindløbet kunne aktiveres. Foto: Bunkermuseum Hanstholm via museumsinspektør Jens Andersen

Minelægning i havneindløbet

I foråret 1945 begyndte tyskerne udlægning et minefelt, hvis sprængning kunne styres elektrisk fra en mindre bunker på vestre molehoved, i selve indsejlingen til havnen. 

I 1946 arbejde vandbygningsvæsenet på fuld kraft for at slette de tyske spor på havnen. De mange mindre bunkers, nærmest skydestillinger og bunkeren ude på vestre molehoved blev destrueret. Desuden blev to betonfundamenter til kanoner fjernet. Tilbage stod blot de tre bunkers på havnen. Bunkeren på fiskefabrikken, "Skagerak", blev fjernet i december 1948 på den måde, at man blot sprængte toppen væk.