Skagen en by i krig og fred

1939-1945

Tankgraven ved Skagen

Leebstellung blev anlagt vest og nord for byen som en fremskudt forsvarslinje, bestående af en pansergrav, pigtrådsspærringer, maskingevær- og morterstillinger og enkelte svære mandskabsbunkers af typen R621.

Skitse af Leebstellung ved Skagen

Den endelige pansergrav var omkring 3 km lang og løb i zigzag form gennem hedeområdet fra Klitgården over Gl. Landevej, jernbanen og Højensvej til omkring Buttervej. Langs pansergraven og jernbanelinjen ind mod byen blev der bygget 5 mandskabsbunkers. 

Gl. Kirkesti 33C, bygget 1924 og ejer Agnes Heilmann fra 1940-1981?

Tankgraven med faskiner og pæle til støtte af siderne

Pigtrådsspærringer ved tankgraven, hvor græstørv er afskrællet. Alle fotos i privet eje

Den driftige konsul Stuhr havde allerede i 1941 udarbejdet et storstilet byggeprojekt med anlæggelse af en hel lille by på det klitfyldte terræn, der fra tennishallen strakte sig langs Gl. Landevej, tidligere hoved A10, til plantagen og mod syd gik et godt stykke hen mod Kattegat. Det var meningen at anlægge gode og brede veje og derefter udstykke 75 parceller med moderne villabebyggelse. Bag servicestationen skulle der på den høje klit opføres en smagfuld pavillon, hvorfra gæsterne ville få en storslået udsigt til land og hav. Sommerrestauranten var projekteret og tegnet af arkitekt Einar Packness, Aalborg. 

Konsul Stuhrs grunde. Foto i privat eje

Opførelsen af Leebstellung berørte i høj grad konsul Stuhr, der var ejer af store markarealer vest for byen. I august 1944 anmodede Stuhr Skagen kommune om at besigtige hans grund matr.nr. 254d af Skagen købstads markjorder og de på grunden anlagte befæstningsanlæg. Over grunden løber en zig-zak-formet pansergrav i nord-syd retning. Gravens længde var ca. 450 meter, dens bredde var ca. 24 meter incl. pigtrådsspærring. De græstørvbelagte arealer ved tankgraven udgjorde ca. 10.000 kvadratmeter. På de højere bakkepartier sydvest for servicestationen var anlagt en del kanonstillinger, skyttegrave og køreveje. Arealerne omkring stillingerne var beklædt med græstørv, der var afskrællet på arealer i nærheden samt på et større samlet areal syd for Gl. Landevej umiddelbart øst for servicestationen. Over arealet findes yderligere en pigtrådsspærring. Ingeniør og entreprenørfirmaet C. Carlsen opgjorde allerede i sommeren 1944 omkostningerne ved istandsættelse af hele området med tildækning og jævning af pansergrav, optagning af faskiner og pæle samt pålægning af græstørv til omkring kr. 170.000. 

Bunker R621 ved Hjælmevej. Foto i privat eje

Nogle af bunkerne ligger i dag på privat grund, medens andre bunkers stadig kan ses i dag. En af disse ligger tæt på Buttervej på Skagen cementstøberis grund. Bunkeren blev overdraget til radioamatører, og efter en større istandsættelse kunne de holde åbent hus den 4. marts 1979. En anden, der ligger ved Trindelvej tæt på jernbanen, blev i en årrække anvendt af luftmeldekorpset. Herfra blev luftværnssirenerne aktiveret hver onsdag kl. 12.00 efter krigen.

I begyndelse af 1946 var arbejdet med sløjfningen af tankgrave og pigtrådsspærringer omkring Skagen ved at være tilendebragt. Tankgraven blev tildækket, og hele det af tyskerne ødelagte areal blev derefter planeret. Arbejdet med sløjfningen blev udført af entreprenørfirmaet Rasmussen & Schiødt, Hjørring.

I august 1945 vendte dronning Alexandrine tilbage til Klitgården for bl.a. at se på tyskernes ødelæggelser ved boligen. Da dronningen så den ene bunker, var hendes kommentar blot: ”Den kan da bruges som frugtkælder”.

I forbindelse med et større og nødvendigt kystsikringsarbejde ved Damstederne blev de 3 bunkers ved Klitgården knust og fjernet i efteråret 1982.

I dag ses tankgravens forløb gennem terrænet stadigvæk. Der er nu anlagt en smuk gangsti i det naturskønne område fra Color Hotel Skagen og mod syd ud til Klitgården.