Skagen en by i krig og fred

1939-1945

Luftfoto af Grenen hvor man ser den menneskeskabte klitrække, der skulle kamuflere de tyske befæstningsanlæg. Foto i privat eje

De tyske bunkers i og omkring Skagen

Grenen forandres stadig af naturlige årsager på grund af de stærke strømforhold. Således er kystlinjen mod Kattegat trukket længere mod vest, og flere af de tyske bunkers ligger i dag ude i havet. På fem år undergik klitlandskabet på Grenen imidlertid en menneskabt forvandling, hvor der skabtes nye klitformationer til kamuflering af befæstningsanlæggene. I juni 1945 skrev Vendsyssel Tidende en artikel om Skagen hvori der stod: ”To svenske fiskere, en gammel og en ung, stod forleden på havnen i Skagen og sludrede med en Skagbo om, hvor helt anderledes her så ud, end da de sidst var her for år tilbage. Skagboen lod falde en bemærkning om, at tyskerne ikke blot havde bygget bunkers og tankspærringer. De havde også bygget nye klitter, og så vendte den gamle svenske fisker triumferende mod den unge og udbrød: ”Vad sa` inte jag, pojcka. Med sit øvede øje havde han straks, da de nærmede sig den danske kyst, lagt mærke til, at der var uorden i Skagens klitter. Således er det nemlig. Selv om man i dag kunne fjerne alle overfladiske spor af tre års tysk fæstningsbyggeri på Skagen, ville landskabet ikke komme til at ligne sig selv. Hvor der før var hede og møjsommeligt opdyrkede ager, ligger nu klit ved klit, og hvor der før var klitter, er terrænet fladt som et stuegulv”. 

Mandskabsbunker af typen 502 ved Sønderstrand. Foto: Lokalsamlingen i Skagen

Tyske befæstningsanlæg i Danmark

Fra 1941 og fremefter foretog den tyske besættelsesmagt et omfattende byggeri af befæstningsanlæg i Danmark. De største grupperinger blev kaldt forsvarsområder. De var delt op i Støttepunktsgrupper, der bestod af Støttepunkter, der igen bestod af Modstandsreder. Hvert Støttepunkt indeholdt et antal bunkers indrettet til mandskab, ammunition, maskingeværer, morterer, kanoner, radio og kommandostationer, el- og vandforsyning. Der fandtes flere hundrede typer af standard bunkers indrettet til de specielle formål. I princippet indgik altid de samme bunkertyper i et Støttepunkt, der var indrettet til et bestemt formål. Et kanonbatteri på kysten bestod således typisk af en ildledelsesbunker, fire kanonbunkere, to til fire mandskabsbunkere og to ammunitionsbunkere. Bunkerne fandtes i to hovedgrupper ”Svære bunkers” med 2 m tykke mure af jernbeton, og lette bunkers med en vægtykkelse på 30-150 cm. 

Skitse over tyske støttepunkter ved Skagen, oprindeligt tegnet af Jens Ole Christensen men har jeg tilladt at indtegne nogle kodenavne på støttepunkterne

Tyske støttepunkter i Skagen

I Skagen blev der etableret fem Støttepunkter. Leebstellung, der var en forsvarslinje mod vest. Bremen, der beskyttede Luftwaffes radarstation Schakal, Hamborg, der dels var indrettet til invasionsforsvar af Grenen og dels til beskyttelse af Kriegsmarines radarstationer. Lübeck indeholdt kystbatterierne og i Skagen by og havn etableredes Støttepunktet Danzig. Batteriet Lützow ved Fyrbakken bestod kun i få måneder og hører derfor ikke med som støttepunkt.