Skagen en by i krig og fred

1939-1945

Tre store fisk gik i nettet

Rygterne

I anledning af vedholdende rygter efter at krigen var endt om at tyske ubåde skulle have sejlet højtstående tyske officerer sammen med store mængder af guld til Sydamerika, udtalte en tidligere tysk ubådskommandant, at der ikke var den fjerneste grund til at tro, at den tyske undervandsbåd, der blev sænket af det engelske luftvåben, R.A.F., i Lillebælt i 1945 og nu var ved at blive hævet, havde stornazister om bord. 

Overskrift i Vendsyssels Tidende 1945

Kommandanten, Hugo Deiring, fortalte, at de tyske undervandsbåde, der opererede i Danmark og Nordøsttyskland, ikke var i stand til at tilbagelægge længere distancer. De fundne levnedsmidler i torpedorørene er i Danmark blevet fortolket som tegn på, at undervandsbåden var på vej til et fjernt land muligvis Sydamerika. Det var praktisk taget umuligt, at der kunne være stornazister om bord i fartøjet. Desuden var naziførerne alt for skræmte til, at de turde flygte i en undervandsbåd.

Hvad angik levnedsmidlerne pegede Deiring på, at der i krigens sidste dage pludselig dukkede store mængder fødevarer op i Nazityskland. Derimod var der mangel på ammunition, og det var ikke usædvanligt, at ubådsbesætninger stjal mad og gemte den i torpedorørene.

I øvrigt oplyste Deiring, at størsteparten af ubådene i Kiel stak ud af havnen den 3. maj 1945, inden de allierede nåede frem, og de øvrige ubådsbesætninger fik ordre til at sænke deres fartøjer. En del større fartøjer sejlede til Norge, medens de mindre fartøjer fik ordre til at gå op gennem Lillebælt og afvente udviklingen der.

Tre tyske marineofficerer forsøgte at flygte fra Norge til Kiel.

Tirsdag den 22. maj 1945 var fiskeskipper Christian Thorsen for indadgående med sin kutter efter endt fiskeri nord for Grenen. Ret ud for Grenen havde han observeret en mistænkeligt udseende båd, der tilsyneladende drev rundt for vind og vejr med tre personer om bord. Straks efter ankomsten til Skagen havn tog han kontakt til medlemmer af modstandsbevægelsen i Skagen. Man henvendte sig til skipper William Hytting, der siden efteråret 1944 uhindret havde sejlet danske flygtninge til Sverige, for at spørge, om han med sin kutter, S. 280 ”William Hytting”, ville sejle ud til Grenen. Skipper Hytting var straks med på den, og i løbet af kort tid havde man samlet nogle modstandsfolk og politibetjentene Axel Olesen og Erik Andersen.

Ud for Grenen fandt man en 15 meter lang landgangspram drivende med 3 personer. De blev beordret til at gøre sig klar til at blive taget på slæb. Dette nægtede de dog, idet de forklarede, at de var tyske marineofficerer på vej til Kiel. Efter af de var blevet truet med anvendelse af våbenmagt, såfremt de ikke frivilligt lod sig tage på slæb, efterkom de dog ordren og lod sig slæbe ind til Skagen havn. De tre tyske marineofficerer blev foreløbigt interneret på Brøndums Hotel, og prammen, der var forsynet med en B&W motor, blev sat under bevogtning.

De tre personer var ikke særlig meddelsomme, og de havde for så vidt ret til at nægte at udtale sig, da de var tilfangetagne værnemagtsmedlemmer. Af deres soldaterbøger fremgik det imidlertid, at det var fine personer, som man havde fået i garnet ud for Grenen. 

Kapitänleutnant Gerhard Bielig´s soldaterbog. Foto: Bangsbo lokalsamling

De tre personer var ingen mindre end:

Kapitänleutnant Gerhard Bielig, født den 28. april i Berlin, var højt dekoreret med bl.a. det tyske ridderkors og havde deltaget i ubådstogter på Atlanten i ubådene U-20, U103 og U-177. Gerhard Bielig havde begyndt sin maritime karriere i april 1934. Han sejlede med tre ubåde i mere end 650 dage, og han reddede ubåden, U-177, op til overfladen, efter at den var blevet alvorligt skadet af dybvandsbomber, hvorfor han blev højt dekoreret. 

Oberleutnant zur See Franz Säck, født 31/12 1909 i Leithe ved Gelchenkirchen, var også en højt dekoreret tysk marineofficer. Franz Säck var ankommet til Holmenstrand i Norge den 5. maj 1945 i Ubåden, U-2502, fra Aarhus. Han havde oprindelig været på vej til Norge, da hans egen Ubåd, U-251, blev sænket af engelske fly nord for Anholt. Fire personer overlevede, deriblandt Franz Säck, medens resten af mandskabet omkom. Gerhard Bielig var samme dag ankommet til Holmenstrand med ny udviklet Ubåd af typen XXI.

Stabsartz Irmfried Hüske, født 13/5 i Beyth, var stationeret i Norge. Den 7. maj 1945 besluttede de tre tyske officerer, at de ville forsøge at flygte til Kiel fra Norge. Ved hjælp af lidt bestikkelse med 30 flasker snaps overtog de en landgangspram af mærket F. 777. Under deres sejlads sydpå anløb de Lysekil i Sverige. Da de svenske myndigheder imidlertid truede med internering, stak de til søs igen, men ude i Kattegat fik landgangsprammen motorstop og blev af en svensk fiskekutter slæbt over mod Skagen, hvor den som nævnt blev fundet drivende og siden bragt ind til Skagen havn.

Det var ikke småting, de havde medbragt i prammen. Masser af beklædningsgenstande i form af skindtøj, uniformer, mavebind, og underbenklæder og meget mere. Sulte ville de heller komme til, selv om det kunne blive en lang rejse. Lige fra dåsemad, tørmælk til ret så meget spiritus. Selv flere kasser cigarer og cigaretter havde de medbragt. Desuden havde stabslægen også medbragt kirurgiske instrumenter og forbindsstoffer. Da den beslaglagte bagage blev betragtet enten som værnemagtens eller norsk ejendom, blev den konfiskeret.

De sociale myndigheder i Skagen fik alle madvarerne, og efter anmodning af sygehuslæge A. Jarnum fik Skagen sygehus udleveret alle forbindsstoffer og instrumenter. Dagen efter arrestationen blev de tre flygtninge sendt til interneringslejren i Tolne, og derfra kom de samme dag med en transport til opsamlingsstedet, Padborg, ved grænsen. Landgangsprammen blev fortøjet i vestre havnebassin, hvor den lå indtil september 1945. På dette tidspunkt var den næsten synkefærdig, og sammen med havnemester Pedersen blev det aftalt snarest at få prammen sat på land eller solgt.