Skagen en by i krig og fred

1939-1945

Sortbørshandler, Johan fra Randers, anholdes af vagtværnet og føres bort på Sct. Laurentiivej af vagtværnsfolk. Fra venstre Svend Aage Petersen, Paul Syberg og Hans Otto Gotfredsen. I baggrunden Søren Uggerholts købmandsforretning. Foto: Bunkermuseum Hanstholm

Oprettelsen af vagtværn

Efter at politiet var blevet fjernet den 19. september 1944 stod Skagen by nu i en situation, hvor der ikke var nogen politimyndighed til opretholdelse af lov og orden, og det blev hurtigt klart, at man måtte have en eller anden form for udøvende magt. Den 8. november 1944 besluttede byrådet derfor at oprette et kommunalt vagtværn, der bestod af 10 mand i fast tjeneste og 5 mand til afløsning. Vagtværnet blev flittigt benyttet af befolkningen. Det var sager lige fra cykeltyverier til voldtægtsforsøg, og vagtværnet udfærdigede nogle små rapporter med de vigtigste oplysninger til eventuel senere brug for politiet.

I en del tilfælde opklarede vagtværnet tyverisager og indsatte gerningsmændene i arresten, og ind i mellem røg nogle i detentionen for at have været frække og provokerende over for vagtværnsfolkene. Ligesom politiet måtte vagtværnet anmode om hjælp fra de tyske myndigheders side, og i nogle tilfælde fik de hjælp, og i andre blev de fuldstændigt afvist.

En fulderik

I begyndelsen af december 1944 fik vagtværnet anmeldelse om en beruset mand på Havnevej, der havde kastet en flaske efter en dreng. Han blev anholdt og taget med til afhøring. Han var imidlertid meget fræk og provokerende, og for at berolige ham fik han nogle flade lussinger. Da han skulle indsættes i detentionen, forsøgte han at stikke af, men han blev hurtigt indhentet. Dagen efter blev han af et medlem af vagtværnet ledsaget til arresten i Frederikshavn. 

Fik ventilen skruet af

2 vagtværnsfolk stoppede den sidste dag i januar 1945 på Sct. Laurentiivej en dame, der kom cyklende uden at have tændt cykellygte. De havde flere gange tidligere advaret damen vedrørende samme forseelse, men det havde åbenbart ikke hjulpet. For at sikre sig at hun ikke umiddelbart kunne fortsætte med forseelsen skruede de ventilen af baghjulet. Det blev damen meget fornærmet over. Hun fremsatte nu trusler mod de 2 vagtværnsfolk. Hun kendte nemlig nogen, som havde større indflydelse end sådan et par røvslaskere. Vagtværnsfolkene vidste, at damen havde samkvem med tyskerne. De anholdt hende og satte hende i detentionen. I efteråret 1945 anmeldte vagtværnslederen, Børge Georg Nielsen, damen til politiet for at have fremsat trusler.

Tyveri hos en bager

Der indløb den 17. april 1945 anmeldelse om indbrud hos bagermester Julius Winther, Oddevej 5. To mand fra vagtværnet blev sendt derhen, og de så to tyske soldater flygtende fra stedet. En tredje tysk soldat gik med vagtværnet ind i gården, hvor det blev opdaget, at der var slået flere ruder itu, og et par vinduer var haspet af. Bagermesteren mente ikke umiddelbart, at der var stjålet noget i forretningen, og den tredje tyske soldat forlod derefter stedet uden at identificere sig. Den efterfølgende dags morgen anmeldte bagermester Winther imidlertid, at der var stjålet 300 æg, 10 kg marmelade og 3 kg smør. Gerningsmændene havde efterladt sig tydelige spor efter militærstøvler, men vagtværnet kunne desværre på daværende tidspunkt intet udrette for at pågribe tyvene. 

Vagtværnets bedragerirapport. Foto i privat eje

Tyveri hos en købmand

Kl. 1.40 den 26. april 1945 blev vagtværnet ringet op af købmand Krage, Daphnesvej, der meddelte, at mistænkelige personer var i færd med at bryde et vindue op ind til hans dagligstue. To vagtværnsmand gik derhen, og købmand Krage meddelte da, at de mistænkelige personer forsvandt, da han ringede, og hans store hund samtidig gøede. Lidt senere på natten Kl. 1.55 blev fire vagtværnsmænd, der mødtes ved købmand Lars Bechs forretning på Østre Strandvej, standset af 4 revolverbevæbnede tyske soldater, hvoraf en af dem pegede på vagtværnsfolkene med sin revolver og sagde: ”Halt”. 

Vagtværnsmændene standsede, og soldaterne gik da videre op ad Holstvej. Da vagtværnsmændene var i tvivl om, at det virkelig var en tysk patrulje, da de ikke bar stålhjælme og kun var bevæbnede med revolvere, cyklede to af dem op til Hotel Royal for at forhøre sig der, medens de to andre fulgte efter tyskerne, der drejede op ad Sct. Laurentiivej. Da vagtværnsmændene kom til hjørnet af Holstvej og Sct. Laurentiivej, så de, at de tyske soldater stod og talte med den tyske vagtpost ved Karstens Hotel. Vagtværnsmændene gik da hen til beskyttelseskuppel nr. 7 på bilholdepladsen, og skjult bag denne holdt de øje med de tyske soldater. Da de to andre vagtværnsmænd kom ned til Hotel Royal, fik de oplyst, at der ikke gik nogen tysk patrulje på gaden uden stålhjælme og kun bevæbnede med revolvere. De gik da hen og fandt den tyske gadepatrulje og fik den med sig. De to vagtværnsmænd, der kom med den tyske patrulje, brugte deres fløjte, og de to andre vagtværnsmænd svarede igen med fløjte. Da de fire tyske soldater hørte fløjterne, gik de ind på Karstens Hotel. Den tyske gadepatrulje gik derefter ind og hentede de fire tyske soldater og gik sammen med dem til Hotel Royal, men da vagtværnsfolkene som sagt ikke havde nogen beføjelser over for værnemagtens medlemmer, skete der ikke videre med dem. Sortbørshandel

Det lokale vagtværn afslørede en større sortbørsaffære. Gennem længere tid havde man haft mistanke til en mand fra Helsingør, der var mistænkt for sortbørshandel, men beviserne for en anholdelse havde man manglet, indtil man tilfældigt greb ham på fersk gerning. Han blev omgående anholdt og ført til arresten i Frederikshavn. Sortbørshandleren havde solgt hjemmerullede cigaretter til 70 øre stykket på de forskellige arbejdspladser, og et lager på 800 cigaretter blev beslaglagt. 

 

Tyverierne fortsatte

Tyverierne i Skagen greb nu mere og mere om sig og var ved at udarte sig til plyndringer. En søndag nat i april måned var banden atter på togt, men heldigvis fik vagtværnet og private vagter forpurret flere indbrud. Kun to steder var det lykkedes at komme ind i selve forretningerne og på lageret. Banden havde forsøgt at komme ind hos købmand P. Saxberg, købmand C. S. Møller, købmand Magnus Møller og købmand Tønnes Thomsen, men alle disse steder lykkedes det vagtværnet at forhindre indbrud, selv om banden var bevæbnet og en enkelt gang benyttede sig heraf. 

Vagtværnsrapport om tyveri på Hotel Cimbria. Foto i privat eje

Hos købmand Krage på Daphnesvej hørte man det rumstere i forretningen, og seks voksne mænd, der på det tidspunkt indbruddet fandt sted, befandt sig hos købmanden tidsnok til at se flere personer fjerne sig. En af tyvene sad fast i vinduet, men fik dog lirket sig fri og løb af sted. Resultatet af indbruddet her blev ikke stort. Tyvene havde kun nået at få medbragt noget parfume, nogle portemonnæer, tegnebøger samt en spegepølse, nogle sardiner og 15 kr. i kontanter, i alt var der dog fjernet varer for 325 kr.

Samme nat var der atter indbrud hos købmand Lars Bech, og her blev udbyttet meget stort. Hele lageret var blevet raseret, og tyvene havde fjernet 5 sække flormel, 2 sække sukker, 6-7 kasser æg, godt 200 dåser sardiner, tændstikker, krydderier, buddingpulvere, samt en del barbermaskiner og sæbe. Tyvene havde således både været sultne, ubarberede og snavsede. De varer, tyvene ikke havde medbragt, var blevet ødelagt og spredt over hele lageret. Alle sække var således blevet gennemskåret, og pakker åbnet. Det var det ottende tyveri i løbet af et halvt år hos købmand Lars Bech, der i øvrigt nu havde fået sine vinduer sikret med jerngitter, men det havde tyveknægtene fået brudt op. Købmanden fik i øvrigt dagen efter indbruddet en sæk sukker tilbage, der var tabt på Oddevej. 

Annonce i Skagens Avis

Det syntes nu at være på tide, at byens forretningsmænd eventuelt gennem handelsstandsforeningen søgte iværksat håndfast vagt i forretningerne. Når indbruddene en nat mislykkedes i en af byens største forretninger, skyldtes det, at der i forretningen var anbragt to vagtmænd samt en glubsk hund. Et par mand med et par solide knipler ville sikkert kunne udrette underværker.

De bestjålne forretningsdrivende anmeldte forholdene til det tyske politi, der foretog i razzia i Karstens Hotel, der var beslaglagt af tyskerne. Her viste det sig, at både vagtposterne og menige soldater var i ledtog med hinanden. De tyvagtige soldater blev efter deres tyvetogter lukket ind på hotellet for at undgå det tyske politi, men ved razziaen fandt det tyske politi en del af tyvekosterne og gerningsmændene. Den videre efterforskning løb imidlertid ud i sandet, fordi kapitulationen kom den i forkøbet, og de forretningsdrivende måtte derfor senere gøre deres erstatningskrav gældende overfor forvaltningsnævnet for krigsforsikringen.

Ikke blot i Skagen men over hele landet mærkede man en foruroligende stigning af indbrud foretaget af tyske soldater. Således beklagede den tyske værnemagt i Helsingør sig over de tyske soldaters disciplin. Næsten dagligt blev der anmeldt, at tyske soldater havde begået indbrud i forretninger og privatboliger. Tyske officerer beklagede sig over, at de menige soldater havde mistet deres æresbegreber, og når de foresatte anmeldte om forholdene til kommandanten, blev de om natten overfaldet og gennempryglet af de menige soldater.

Det sidste indbrud i Skagen blev foretaget så sent som natten mellem 4-5. maj 1945.