Skagen en by i krig og fred

1939-1945

Tysk patruljebåd springer i luften

I sensommeren 1944 udlagde tyskerne cementminer langs kysten omkring 75 meter fra strandkanten. Minefelterne strakte sig fra Grenen over Skagen havn og videre langs kysten forbi Ålbæk og Strandby havne, der begge var spærrede, til Frederikshavn. Minernes øverste kant var ca. 50 cm under vandoverfladen ved daglig vande. En del af minerne var imidlertid sunket i havbundens løse sand. Ved Skagens havn var der en gennemsejling. Bundgarnspælene, der stod ud vinkelret fra land, stod i cementminefeltet og kunne derfor ikke bjerges.

Kort over cementminernes placering udarbejdet af generalstabens efterretningstjeneste. "Trekanterne" ved Nordstrand symboliserer forsøgsminer. Foto i privat eje

Cementmine, der udløses ved berøring af metalstativets øverste del. Foto i privat eje

Kort efter besættelsens ophør rettede bundgarnsforeningen og fiskeriforeningen henvendelse til de britiske myndigheder, kommandør Brufford, i Frederikshavn for om muligt snarest at få fjernet de langs Kattegatkysten fra Grenen til havnen udlagte tyske cementminer, da de var farlige både for fiskerne og for redningsvæsenet. Man gjorde gældende, at bundgarnsfiskere havde her på dette område pæle stående til en værdi af ½ million kroner, og disse pæle skulle tages op på stranden øst for Skagenshavnen i september og oktober måned. Det var af meget stor betydning, at man kunne komme til land med pælene, da loven fordrede dem fjernet fra stadepladserne inden 15. oktober. Endvidere besejledes havnen af indtil 250 fartøjer daglig, og disse havde i usigtbart vejr svært ved at finde havnemundingen. Lodde sig til kysten kunne man ikke, da man enten havde dybt vand eller pludselig kun de 2 meter, hvor cementminerne lå. 

Den danske marine overtog uskadeliggørelsen af de langs kysten udlagte cementminer. For Skagens vedkommende blev sprængningen foretaget af et hold på fire mand under ledelse af kvartermester Winkler, og arbejdet begyndte først ved Sønderstrand. Fra Skagens Gren til Ålbæk fandtes i alt ca. 600 miner. Forud for hver sprængning blev der givet sirenevarsling, og folk, der befandt sig inden for det område, hvor sirenevarslingen kunne høres, skulle under eget ansvar søge dækning. I umiddelbar nærhed af sprængningsstedet blev der opretholdt politiafspærring. De to minørhold fra Skagen blev lige før påske 1946 færdige med bortsprængningen af cementminerne på strækningen Grenen-Strandby, arbejdet havde stået på siden 1. september 1945. Minørerne tog sidste cementmine den 5. april ud for Tranestederne. 

Mineholdet på Sønderstrand 1945. Foto: Lokalsamlingen i Skagen

Kvartermester Winkler oplyste, at man til bortsprængningen havde brugt ca. 3500 tyske tallerkenminer. Det er flade landminer, som blev fjernet fra Grenen og altså nu fandt en fornuftig anvendelse. Når en cementmine skulle sprænges firedes en landmine ned på cementminen. Medens en ledning stikker op over vandoverfladen. Derefter blev der sat en elektrisk ledning til, og når mandskabet var kommet på afstand, blev strømmen sluttet til, og både landmine og cementmine eksploderede Om forsøgsminerne på Skagerrakkysten ved Højen fyr oplystes, at de herværende danske minører allerede havde fået til opgave at påbegynde minernes fjernelse. Dette minefelt betød ingen virkelig fare for skibsfarten. Men for fiskerne var det en meget betydelig gene, da der her både snurres og trawles, og det var næsten umuligt at undgå, at redskaberne fik hold i minerne, hvorved grejerne ødelagdes eller gik tabt. En norsk båd fik en af disse miner i sit trawl. Han slæbte den ind på 15-16 favne vand, og lod sit trawl i stikken, idet han ikke turde have mere med minerne at gøre. Så gik minekutteren ”Argus” ud og bugserede minen øst på til Grenen, hvor den toges i land og afmonteredes. Det viste sig, at den var fyldt med cement og altså ufarlig. 

Patruljebåden eksploderer

Skagen Avis den 14. juli 1947:

Tyskerne nedlagde i sin tid rækker af cementminer langs kysterne landet over. Også Skagen fik sin part, de er nu heldigvis fjernet alle. Midt i det dystre fik Skagboerne dog dengang en stille latter. Et gammelt ord siger: "Den, der graver en grav for andre, falder selv i den". Dette ord passede dengang så udmærket på de forhadte medlemmer af den tyske arme. De røg lige i fælden. En stille morgen hørte man et drøn. Med bange anelser ventede man underretning om, at en Skagenskutter var gået ned efter en eksplosion, som det hed dengang. Man åndede lettet op, da det erfaredes, at det var en tysk patruljebåd, det var gået ud over. Samme patruljebåd var i nattens mørke sejlet lige ind i feltet og mod en af minerne. Virkningen var stor – 2-3 mand måtte lade livet – og båden blev aldrig til båd mere. Resterne har siden ligget til stor gene, men nu har mineholdet i Skagen fået til opgave at sprænge det væk, og det sker i disse dage.

Den tyske krigsdagbog for Nordjylland meddelte om hændelsen ud for Sønderstrand i Skagen: 

Dag: 10.11.1944

Kl.: 05.30

Vind: N, 3 m/sek.

Vejr: tæt skydække Regnbyger

Sigtbarhed: god

KFK 540 fra 63. Forpostflotille på vej fra København til Oslo Løb på positionen 57,43,6 nord, 10,37,4 øst på KMA-minespærring og sat på grund, 6 døde, 1 savnet og 3 let sårede. Udrustning og udstyr bjærget af havnekaptajn Skagen. Båden er totalhavareret. 

 

Alle de omkomne den 10.11.1944 og begravet på Frederikshavn krigskirkegård 14.11.1944.

Grav: 894 Albert Schneider Maat M 

Grav: 895 Herbert Krüger Bootsmann M  

Grav: 896 Walter Fleischhauer Obergefreiter M 

Grav; 898Erwin Rudhart Gefreiter M

Grav: 899 Paul Markuschik Gefreiter M

Grav: 903 Franz Kowalski Gefreiter M