Skagen en by i krig og fred

1939-1945

Faldskærmsagenten Vilfred Petersen. Foto: Frihedsmuseet

Faldskærmsagent slog sig ned i Skagen

Vilfred Christian Petersen er født 9.12.1910 og død 10.4.1993. Han var oprindelig fisker og sømand. Han kom under krigen til England og blev uddannet som faldskærmsagen i S.O.E. med rang af premierløjtnant. Den 17. maj 1943 blev han sammen med to andre faldskærmsfolk, Hans Robert Filip Johansen og Jens Jacob Petersen, nedkastet ved Hvidsten, kaldet Mustard Point. Vilfred Petersen gik under dæknavnene: Valde og Valdemar Poulsen. I foråret 1944 måtte han flygte til Sverige og kom senere til England i god behold. 

”Jeg var fisker forhen og kan vel blive det igen, selvom det godt nok føles lidt underligt, men alt det andet er jo forbi. Og jeg må tjene til føden på en mere almindelig måde, men hvem ved, måske bliver det alligevel helt hyggeligt at få sig et fredsommeligt job igen. Således ender den 36-årige Vilfred Petersen, søn af teglbrænder Johannes Petersen, Hvalpsund, sin beretning om en årrækkes spændende og dramatiske oplevelser. Han er netop i disse dage vendt hjem til sin lille hyggelige fødeby for at puste ud. Og en eftermiddagsstund fortæller han løst og fast om alt, hvad han har været ude for siden han i 1940 blev interneret i Casablanca i Afrika. Jeg var ude at sejle med en af rederiet Lauritzens både siger han, og da DK blev besat i 1940, var vi udenlands og gik i allieret tjeneste. Da Frankrig kapitulerede i sommeren 1940, lå vi i Casablanca på Afrikas vestkyst, desværre for nu blev vi interneret ombord i vores skib af Vichy myndighederne. I mere end et år sad vi interneret på skibet, og da det var skralt med føden, stak vi sommetider af for at hamstre lidt mad i byen. Nogle gange gik det godt, men af og til blev det opdaget, og så måtte vi nøjes med at leve af suppe to gange om dagen i nogen tid. Det var straffen. En dag fik vi ad omveje at vide, at vi skulle sendes til en tysk eller fransk koncentrationslejr inde midt i Saharas ørken og fem mand ombord, deriblandt jeg, besluttede os til at flygte fra skibet. Det var oktober 1941. Vi ville til Gibraltar, der jo er engelsk. Vi kaprede en robåd, og uden at vide at rejsen i det skrøbelige fartøj skulle tage ni døgn, stak vi til søs i Atlanterhavet. Vi havde kun lidt franskbrød og en stor dåse sardiner med, at det skulle netop give en skive brød og to sardiner daglig til hver mand, men det gik. En drøj tur var det imidlertid. I lige linje er distancen fra Casablanca op til Gibraltar kun 240 sømil, men vi drev for den hårde vind, og på et tidspunkt af sejladsen var vi 500 sømil fra vort mål. Udmattede af strabadserne nåede vi dog frem til Gibraltar efter de ni døgns sejlads. På den sidste del af turen måtte vi oven o købet klare os med en åre, fordi den anden faldt udenbords. Vi blev halet op af en engelsk trawler, og da vi ønskede at gå ind i den engelske hær, blev vi sendt til England. Her kom jeg ind i special Forces og fik uddannelse i sabotage. I maj 1943 blev jeg fra en britisk flyvemaskine sendt ned i faldskærm et sted i nærheden af Hvidsten ved Randers. Min opgave var at søge kontakt med den danske modstandsbevægelse og derefter uddanne sabotører og lede sabotageaktioner mod tyskerne. Efter at være landet kl. 1 om natten blev jeg modtaget af en anden mand fra Special Forces, som på et tidligere tidspunkt var blevet kastet ned i DK, og i nattens mulm og mørke fandt vi frem til Hvidsten kro, hvor Martin Fiil og hans kone tog imod os. Jeg glemmer aldrig den gæstfrihed vi mødte hos disse mennesker. De var hjælpsomme som ingen andre. Under dæknavnet Valdemar Poulsen, man kaldte mig for resten aldrig andet end Valde, uddannede jeg sabotører og ledede en lang række sabotageaktioner i Nordjylland. I denne periode levede jeg i kældre og på lofter rundt om i Nordjylland, men til sidst blev det mig dog for hedt. Efter sprængningen af den tyske Ortskommandantur i Aalborg fik tyskerne færten af mig, og da man foranstaltede en husundersøgelse på mit hemmelige logi på Kastetvej, foretrak jeg at stikke af til Sverige. Det var i foråret 1944. jeg holdt en lille ferie hos svenskerne, indtil jeg blev hentet af en engelsk maskine og ført tilbage til England. Her deltog jeg som premierløjtnant i Special Forces i uddannelsen af faldskærmsfolk, der skulle benyttes i samme mission, som jeg selv havde været ude i, og da det var forbi, var det meningen, at jeg skulle have været sendt til tjeneste i Østen, hvor jeg skulle med i kampen mod Japan, men atombomben kom først. Siden krigens slutning har jeg været i England og er først nu blevet hjemsendt. Vilfred Petersen er af det engelske krigsministerium blevet dekoreret med The Military Cross som en anerkendelse af hans indsats som sabotageleder i DK”.

Interview i Aalborg Stiftstidende 9. april 1946 

Efter krigen fiskede Vilfred Petersen en periode fra Hirtshals, men det gik ikke. Senere fiskede han fra Skagen, og i flere perioder var han på Grønland som sprængningsekspert. Vilfred Petersen slog sig ned i Skagen, hvor han boede på Frejasvej 17 sammen med sin hustru "Fie" indtil sin død.