Skagen en by i krig og fred

1939-1945

Bisselly på Kappelborgvej 1942. Bygningen er i dag nedrevet, og på stedet er nu parkeringsplads for beboerne i Saxbergs tidligere skibsproviantering. Foto i privat eje

Dramatisk brand på Bisselly

Natten mellem den 3-4. april 1942 udbrød der brand i købmand P. Saxbergs personale- og lagerbygning, der lå ud mod Kappelborgvej. En stærk røg pulsede ud fra taget, der et øjeblik efter stod i lys lue. Skagen brandvæsen var mødt med en motorsprøjte, og efter 1½ times forløb blev brandfolkene herre over ilden, som dog havde raseret hele tagetagen, medens den øvrige del af bygningen og lageret i stueetagen var blevet stærkt beskadiget af vand.

Bygningen, også kaldt ”Bisselly”, var beliggende ud til Kappelborgvej mod nord, medens sydsiden vendte ud til en gårdsplads, omgivet af købmand Saxbergs andre bygninger, deriblandt hovedbygningen med butik, kontor og privatbolig. I stueetagen var indrettet et lagerrum og garage, medens 1. og 2. sal bestod af personaleværelser. Bygningen blev opvarmet af en centralvarmekedel, der stod i stueetagen, og der fandtes i øvrigt ingen kakkelovne eller andre åbne ildsteder i huset. På 2. sal, hvor der var 4 værelser, boede chauffør Rasmussen og kommis Olsen på nordsiden, medens husassistent Larsen og lærling Henning havde værelser ud mod sydsiden.

For brandfolkene var det ved første øjesyn helt tydeligt, at den voldsomme brand var opstået på chaufførens værelse. Chauffør Rasmussen ejede et ældre radioapparat, der imidlertid kort tid før branddagen var blevet repareret i installatør Skougaards forretning  på Havnevej, og både chaufførens radioapparat og en elektrisk lampe blev sendt til teknologisk institut til undersøgelse; men denne viste, at de elektriske artikler ikke kunne være årsag til branden.

Rasmussen havde sammen med anden ansat ved P. Saxberg været på Hotel Skandinavien for at nyde nogle pilsnere, og ved midnatstid var de gået hjem til ”Bisselly”, hvor de gik op på chaufførens værelse for at høre radio, men efter kort tid brød de op for at gå i seng. Chaufføren ville tage en pibe tobak, inden han lagde sig til at sove, men han faldt imidlertid i søvn, og kort efter vågnede han ved, at hans værelse var fyldt med røg. Han stod derfor skyndsomst op og løb ud på gangen for at alarmere de andre beboere i huset om den opståede brand. Han løb derefter ned i gården for at hente noget vand til slukning af ilden, men røgen i gangen var da blevet så tæt, at det var blevet umuligt for ham at trænge igennem.

Købmandslærlingen havde været på sit værelse hele aftenen sammen med nogle andre ansatte, og de havde tilbragt aftenen med at læse. Han havde kun forladt det en kort tid, da han var nede på 1. sal for at vaske sig. Han var derefter gået i seng men vågnede senere ved, at der blev banket på hans dør. Han kunne tydelig mærke lugten af røg og lukkede derfor et vindue op og ville åbne døren ud til gangen, men idet han åbnede døren, fik han et så stærkt varmepust i ansigtet, at han følte sig svirpet, og han lukkede straks døren. Han var nu klar over, at det ville være livsfarligt for ham at komme ud på gangen, selv om han ikke så åben ild på gangen. Han tog nu lidt tøj på og kravlede ud af vinduet. Klamrende sig til tagstenene nåede han hen til bygningens østre gavl, hvorfra han sprang ned på et halvtag 5-6 meter længere nede, og han ramte dette halvtag så heldigt, at han kun kom lettere til skade. 

Mistanken til, at chauffør Rasmussen skulle være skyld i ildebranden, var af gode grunde stærk. Selv om han ville ikke indrømme, at han havde røget i sengen; blev han alligevel idømt en bøde for at have udvist uforsigtighed ved tobaksrygning.