Skagen en by i krig og fred

1939-1945

Københavns Kul & Koks Kompagni, Markvej 33, Skagen

Direktør Albert Jensen dør i Tyskland

Cornimit selskab

I juli 1917 blev der på et møde Skagen dannet et aktieselskab kaldet Cornimit. Til bestyrelsen for dette valgtes: konsul Fabricius, formand, fiskeeksportør Holger Munch, Fredericia næstformand, fiskeeksportør Wilhelmsen, Frederikshavn, grosserer Dam, København, direktør Halberg samt fiskehandlerne Th. Geisnæs og Lars Andersen, Skagen. Aktiekapitalen var på 70.000 kr. Selskabet havde købt en opfindelse af en kendt dansk kemiker og havde eneret til udnyttelse deraf her i landet samt forkøbsret for Sverige.

Virksomheden ville gå ud på ved køb af billig fisk og fiskeaffald at udvinde olie samt et stof Cornimit, der havde vist sig at have stor modstandskraft mod elektrisk påvirkning, og derfor egnede sig til fabrikation af kamme. Knapper m.m. Nogen bestemt plads for fabrikken var endnu ikke udpeget, men den ville i hvert fald komme til at ligge udenfor byen. Der ville med det snareste blive taget fat på opførelsen af bygningerne og gik ellers alt efter bestemmelsen, håbede man at kunne have fabrikken i gang i løbet af november måned. Fabrikken blev den første af sin art ikke alene her i landet men også på hele kloden, idet der ikke tidligere var gjort forsøg på at udnytte opfindelsen ad fabriksmæssig vej. Selskabet gik dog fallit, og blev opkøbt af Poul Albert Jensen og omdannet til Københavns Kul & Koks Kompagni.

4K står for Københavns Kul & Koks Kompagni, der blev stiftet i København 1909 af købmand og skibsreder Albert Jensen sammen med H. J. O. Kirschner, V. J. A. Müller og M.E.H. Møller. K.K.K.K. satsede på salg af kul og koks til kunder i primært hovedstaden. Snart efter opstarten opkøbte eller etablerede selskabet firmaer i flere danske byer, og i løbet af ganske få år blev det landsdækkende. Virksomheden havde bl.a. kuloplag på Islands Brygge. De nu nedrevne bygninger her var tegnet af Valdemar Sander, der i årene 1911- 44 udbyggede anlægget. Selskabet var også et rederi, og under 2. verdenskrig transporterede to af firmaets skibe malm for Tyskland. 

Direktør Albert Jensen, hvis firma KKKK i august 1940 købte seks kuttere i Hirtshals og Skagen, arbejdede med omfattende planer om at gøre Hirtshals og til dels Skagen som basis for et storstilet rationelt havfiskeri med store kuttere, der var i stand til at besejle hele Nordsøen. Oprettelsen af denne fiskerflåde skulle være begyndelsen til og forudsætningen for skabelsen af en stor nordjysk fiskeindustri, omfattende eksport-fryserier, hermetikfabrikker og fiskeolie- og fiskemelsfabrikker.

Poul Albert Jensen, der var født 27. januar 1885 i København, afgik ved døden 3. juni 1941 56 år gammel, ramt af et hjerteslag. Dødsfaldet indtraf i Tyskland under et besøg, direktøren aflagde hos sin datter, der for nylig var blevet gift med den tyske industrimagnat Hugo Stinnes jun.

Direktør Albert Jensen

Rederiet Albert Jensen under administration 23. november 1946.

Gennem statstidende meddeltes det torsdag officielt, at det københavnske rederi Albert Jensen var sat under administration med overretssagfører O. V. Bay. København, som administrator. Årsagen til denne fremgangsmåde var, at der ventedes rejst tiltale mod rederiets befragtningsafdeling og dens leder, skibsinspektør Simonsen for overtrædelse af værnemagerlovene. Skibsinspektøren, der også indtog en ledende stilling indenfor det tyske kapitalinteresserede selskab ”De 4 K ´er” fortsatte efter tyskernes kapitulation indenfor rederiet. Sigtelserne mod ham gjaldt, at han i sommeren 1940 berejste danske fiskerihavne for at hverve danske fiskekuttere til den tyske flåde. Resultatet blev, at der i Skagen, Frederikshavn og Odense hvervedes ca. 50 kuttere, der af tyskerne sendtes til Frankrig, Holland og Belgien, og de anvendtes til krigsmæssige formål. Tyskerne betalte en leje på 90 kr. pr. dag, og indenfor de millionbeløb, der til dette formål udbetaltes gennem nationalbanken, fik rederiet Albert Jensen 5%, samtidig med at den danske stat måtte påtage sig at dække over eventuelle skader på kutterne, hvad der nu medførte, efter at kutterne var kommet temmelig medtagne hjem, at staten kom til at svare betydelige erstatningsbeløb.