Skagen en by i krig og fred

1939-1945

Aksel Schiøtz gravsten på Råbjerg kirkegård. Han fortolkede danske sange og romancer på en måde, der gjorde ham til en nationalt samlende kunstner under besættelsen. Foto i privat eje

Alsang over hele landet

Overalt i landet blev der den 1. september 1940 afholdt stævner, hvor man i fællesskab afsang fædrelandssange, og Skagen stod heller ikke tilbage. Trods den stærke storm, der rasede hele dagen, blev det anslået, at antallet af deltagere var op mod 2500. Ved folketællingen den 5. november 1940 var antallet af indbyggere i Skagen på 5471, så de foreninger, der havde arrangeret alsangsdagen, kunne være godt tilfredse.

Ved stævnet, der blev afholdt i byfogedskoven, dirigerede overklitfoged Heilmann, medens stadsdyrlæge Hansen ledede Skagen hornorkester. Stævnet indledtes med nogle musiknumre af hornorkesteret, og på slaget 17 trådte lærer Kjeldsen op på talerstolen og bød på de indbydende foreningers vegne velkommen, idet han bl.a. udtalte: ”Midt i en ufredstid samles i dag by og land til folkesang. Det er i disse dage nøjagtig et år siden den store ufred brød løs, som også på sin vis har ramt os. Alligevel er vi ikke berøvet lysten til at synge, tværtimod. Man har nu, som ingen sinde før opdaget, at man kan finde trøst i vore gamle fædrelandssange”. Pastor Olesen foreslog derefter at afsende et telegram til kongen, der i særlig grad er knyttet til Skagen. Med enstemmig tilslutning vedtoges det derefter at sende følgende telegram: ”2500 Skagboere samledes til folkesang i plantagen, sender Danmarks elskede kongepar, Skagens gode venner, underdanigst hilsen. Gud bevare Danmarks kongehus. Gud bevare Danmarks rige”. Så blev der atter taget fat på vore smukke fædrelandssange, kun afbrudt af en lille pause, hvor orkesteret gav et par numre og præcis kl. 18 istemtes ”Moders navn er en himmelsk lyd” sunget endnu kønnere end alle de andre sange. Alle sang med. Der var ingen, der ville stå tilbage, da hele Danmark på en gang sang denne smukke sang, skrevet af Grundtvig. Inden folkesangen sluttede, spillede orkesteret et par melodier. Folk spredtes derefter lidt efter lidt, enige om, at det havde været en dag, der sent vil glemmes, og i håbet om, at endnu et folkesangsstævne vil blive afholdt i Skagen inden efterår og vinter for alvor tager fat”.

Skagens Avis september 1940.