Skagen en by i krig og fred

1939-1945

Den tyske krigsgrav i Skagen

På Skagen Assistens Kirkegård lå i mange år en glemt og ukendt tysk krigsgrav, hvor omkomne tyske soldater og flygtninge fra 2. verdenskrig var blevet begravet. 

Den tyske krigsgrav på Skagen kirkegård i april 1940. På korset står: "Her hviler 22 tyske soldater, der døde for Stor-Tyskland". Gravstedet lå tæt ved jernbanelinjen, og ejendommen i baggrunden er Toftegård på Markvej. Foto: Lokalsamlingen i Skagen. Trækorset blev senere under krigen erstattet af et jernkors. I efterkrigsårene fremkom en del kritik af efterladte tyske nazistiske symboler, der enkelte steder ikke var blevet fjernet. I 1946 blev mange skagboers tålmodighed sat på alvorlig prøve, idet man var stærkt utilfredse med menighedsrådets håndtering af mindesmærket på den tyske krigsgrav på Assistens Kirkegården. I lokalaviserne fremførtes kritikken fra flere borgeres side i april 1946. ”Har vi skagboer nu ikke længe nok set på nazi-symbolet over den tyske fællesgrav fra 1940? Vi synes snart, det er på tide at få det fjernet. I andre danske byer har menighedsrådene for længst sørget for at få den slags minder fra Hitler-regimet sløjfet. Selvfølgelig skal graven holdes i ære, men si synes, det kunne gøres på en lidt mindre udfordrende måde. Altså, lad os få det jernkors fjernet. Det har i den sidste tid været kritiseret, at mindesmærket over den tyske fællesgrav fra 1940 på Skagen kirkegård bærer et jernkors. Vi, Vendsyssel Tidende, har spurgt menighedsrådets formand sognepræst Waage Beck om hans syn på sagen. Vi havde, siger sognepræsten, mindesmærket nede i efteråret og fjernede Hagekorset fra det. Tilbage er et påmalet jernkors, som jo dog ikke er noget specielt nazi-symbol. Jernkorset finder man på grave længe før nazismens tid. Fællesgraven har en fredningstid på 20 år, og jeg mener ikke, vi kan gøre mere ved mindesmærket”.

Den 9. april 1940 iværksatte den tyske værnemagt den store invasion af Danmark og Norge. Store troppestyrker, heste og materiel skulle i den kommende tid overføres ad søvejen fra både Tyskland og Danmark til Norge. Tyskerne var helt klar over, at det var en meget farefuld sejlads at skulle overføre så mange tropper gennem den nordlige del af Kattegat og Skagerrak. Flere tyske observationer havde godtgjort, at flere engelske ubåde opererede i området, og tyskerne havde derfor udlagt et større minefelt i Skagerrak mellem Hanstholm og Lindenes natten til den 9. april 1940 og nogle dage senere fra Skagen over mod den svenske kyst kaldet Paternoster-spærringen. Til trods for disse enorme minespærringer var det lykkedes for flere engelske ubåde at trænge igennem, og adskillige tyske transportskibe blev sænket med alvorlige tyske tab til følge.

Tysk lazaretskib, Glückauf, i Skagen havn april 1940. skibet var sammen med lazaretskibet Rügen indsat i Kattegat, således at de hurtigt kunne nå frem i tilfælde af skibsforlis under de mange troppetransporter til Norge i krigens første måneder. Foto: Lokalsamlingen i Skagen

De omkomne fra torpederingen af M/S Florida blev begravet på Skagen kirkegår. blandt de 22 døde tyske soldater var Unteroffizier Alex Speckmann, født den 24. februar 1916 i Ihrhove ig Unteroffizier Ferdinand Wienhusen, født 4 februar 1907 i Haaren, tilhørende henholdsvis Reserve Flakabteilung 605 og 333. På billedet ses i baggrunden gravstenen for de tyske marinere, der omkom i "Skagerrakslaget", kapellet og Skagen kirke, Foto i privat eje

Et af de deltagende skibe var damperen M/S ”Florida” af Bremen, 3. Seetransportstaffel, der var i konvojsejlads på vej fra Tyskland til Norge med en last af tyske soldater, materiel og ammunition. Den 14. april 1940 befandt M/S ”Florida” sig nord for Skagen på en position 57.59 N og 10.51 Ø, da den kl. 15.15 blev ramt af en salve på 5 torpedoer fra den engelske ubåd HMS ”Snapper”, under ledelse af Ll. William King, Selv om ”Florida” var blevet alvorligt beskadiget ved torpederingen, sank damperen først 20 minutter senere. Tililende redningsfartøjer, herunder ”M 20” og ”Claus von Bevern”, fandt 22 dræbte tyske soldater, der blev bragt ind til Skagen, og efter ligsyn blev de af en tysk feltpræst begravet på Skagen Assistens kirkegård. 

De vilde rygter

På grund af uvidenhed gik rygterne i folkemunde, at tyskerne begravede deres døde i klitterne. Dette er imidlertid en bevislig skrøne. Skagens Avis kunne således i sommeren 1940 skrive:

”I forbindelse med søkrigen og de lig, denne nødvendigvis må afgive til havet, har der i de sidste dage her i byen verseret de mest fantastiske rygter om, at havvandet er inficeret, og at det er farligt at bade i det. Der er blevet snakket om tyfus og andre dramatiske sygdomme, og man har fået det indtryk, at folk i almindelighed tror på rigtigheden af disse tåbelige rygter, skønt ethvert fornuftigt menneske burde kunne indse, at det er noget forfærdeligt vrøvl, der kun er egnet til at skræmme folk. Den omstændighed, at der indtil dato kun er drevet et eneste lig i land her ved Skagen, bidrager også til at stille disse rygter i et latterligt skær. Dr. Jarnum, som vi har forelagt rygterne, betegner da også disse som fuldkommen vanvittige. Det er kun i yderst sjældne og ganske specielle tilfælde, siger han, at en infektionssygdom som f.eks. tyfus opstår gennem havvandet, og at eventuelle lig skulle kunne inficere vandet må betegnes som fuldstændigt udelukket. De måtte da optræde i så enorme mængder, at det ville være ganske forfærdeligt, men tyfus, der almindeligvis opstår gennem forurenet mælk og drikkevand, kunne der overhovedet ikke blive tale om, uden at de pågældende har haft denne sygdom. Man må i denne forbindelse også tænke på de tusinder af ådsler, der til stadighed befinder sig i havet, og de millioner af liter kloakvand, der løber ud i det, uden at man mærker det. Der er således ingen grund til at være ængstelig for at gå i vandet, slutter Dr. Jarnum, i særdeledhed ikke her ved Skagen, hvor vandet er så friskt og i så stadig bevægelse".

Den tyske værnemagt afholdt mindedag for faldne tyske soldater på Skagen kirkegård søndag den 15. marts 1942.

På billedet ses i baggrunden fra venstre gravstenen fra den tyske grav fra 1. verdenskrig, Skagen kirke, Skagen kapel, elektricitetsværket og endelig skorstene fra gasværket.

Foto i privat eje.

I Tøjhuset i Berlin fandt højtideligheden sted søndag den 15. marts 1942 i anledning af heltemindedagen for faldne tyske soldater. Fanerne vejede som tegn på stolt sorg på fuld mast i alle byer og landsbyer.

Ved højtideligheden blev der talt af rigskansler Hitler, som bl.a. udtalte:

”Da vi i året 1940 for første gang igen fejrede vort folks heltemindedag i en krig, gjorde vi dette i stolt bevidsthed om at have vundet første akt af en krig, der v ar påtvunget os mod vor vilje. Med den største fortrøstning håber vi også at bestå den anden akt med resultat. Allerede i marts 1941 lå i virkeligheden bag os resultaterne af et kampår, der vil blive enestående i verdenshistorien. Men selv det, de tyske hære havde ydet i de felttog, hvorved vi rensede Vesteuropa for kontinentalfjendtlige styrker, blegner ganske for det, som skæbnen pålagde vor værnemagt og vore forbundsfæller at udøve og magte i det sidste år. Bag os ligger et år ikke blot med de største kampe i verdenshistorien, men også med de hårdeste prøvelser for vort eget folk. Det tør siges, at både front og hjelm har holdt stand mod disse prøvelser. Denne gang var tyskerne ikke blot udsat for kamp mod den fjendtlige våbenmagt og en i tal næsten tilsyneladende uudtømmelig strøm af de mest primitive folkeslag, men også en kamp mod naturens grusomste hårdhed. Flere uger tidligere end enhver erfaring eller videnskabelig beregning kunne antage, brød en vinter ind over vore hære og har nu i fire måneder givet fjenden lejlighed til på sin side at skabe en vending i denne skæbnetunge kamp. Det var jo også det eneste håb, magthaverne i Kreml havde i denne naturelementernes rasen, hvis lige end ikke de selv nogensinde har oplevet, at de kunne berede den tyske værnemagt den samme skæbne, som Napoleon led i 1812 I overmenneskelig kamp og ved at indsætte de tyske sjæls- og legemskræfter har de tyske og med os forbundne soldater bestået og dermed overvundet alle prøvelser. Skæbnen vil vel nu allerede om nogle få måneder være i stand til at vise, om indsættelsen af hekatomber af russiske liv i denne kamp har været en militært rigtig eller forkert handling, men en ting ved vi i dag: De bolschevikiske horder, der ikke formåede at overvinde de tyske og med dem forbundne soldater, vil blive ødelagt af os i den kommende sommer. Den bolschevikiske kolos, som vi først nu kender i dens grusomste farlighed, må, og det er vor uomstødelige beslutning, aldrig mere berøre det velsignede Europas enge, men må finde sin endelige grænse i lang afstand derfra”. 

På trods af en frygtelig snestorm, der ikke var set i mange år, afholdt den tyske værnemagt i bidende kulde også mindedag på Skagen kirkegård.

Den stærke snefygning i de sidste par dage bevirkede, at flere af byens biveje havde været lukket. Søndag og mandag havde en arbejdsstyrke på ca. 40 mand været travlt beskæftiget med at gøre vejene farbare, hvilket lykkedes undtagen med Buttervej, hvor snedriverne lå over mandshøjde. Sneploven havde været i fuld aktivitet begge dage.

Tirsdag forværredes snesituationen omkring Skagen sig i løbet af natten betydeligt. Efter et voldsomt isslag om aftenen begyndte det at sne voldsomt, og med den stærke blæst var vejen, der i går var blevet ryddet, atter føget til.

Da snefaldet i løbet af formiddagen ikke var hørt op, måtte snekastningsmandskabet atter vende hjem. Ved middagstid gik sneploven ud for at rydde vejen til Højen, hvorimod man måtte vente med at rydde de øvrige veje, til snefaldet hørte op. Så længe det føg så kolossalt, var det håbløst at gå i gang med de meterhøje snedriver på Buttervej og Batterivej ud nord Nordstrand. 

Gravflytning

Der skulle gå 5 år mere, førend der igen blev begravet tyske statsborgere i den tyske fællesgrav. I perioden 1945-1947 blev således 50 tyske flygtninge begravet på Skagen Assistens Kirkegård. I 1962 blev der indgået en aftale mellem udenrigsministeriet og den vesttyske forbundsrepublik, der gav tyskerne lov til her i Danmark at samle deres døde i større tyske fællesgrave. I oktober måned 1966 blev den tyske krigsgrav i Skagen tømt, og de afdøde blev overført til den store tyske krigskirkegård i Grove. I det følgende er et citat fra Skagens Avis, som både giver et godt indtryk af befolkningens holdning til det tyske gravsted fra 2. verdenskrig og til gravfreden. 

Tysk æresvagt ved krigsgraven i 1940. Foto: Lokalsamlingen i Skagen

Folkeforbundet for Tysk Soldatergravsforsorg blev grundlagt den 16. december 1919 og er en humanitær organisation, som for den tyske regering arbejder med at vedligeholde og pleje tyske krigsgrave. den har ansvaret for ca. 2,3 millioner krigsdøde på 827 kirkegårde i 45 lande. Kilde: WikipediA. Omkring 10.135 tyske soldater og 14.980 tyske flygtninge fra 2. verdenskrig er begravet på 34 gravpladser i Danmark. Den tyske krigsgrav på Grove kirkegård en sommerdag, hvor græs og hæk har vokseværk. Foto i privat eje

Skagens Avis 1966: ”I forrige uge blev 73 kister flyttet fra Skagen kirkegård til Grove, der ligger ved Karup flyveplads. Det var flygtninge- og soldatergrave, som de frivillige specialarbejdere fra Frankrig, Italien og Tyskland, flyttede. Kisterne, eller det der var tilbage, blev nummereret, og provst Waage Beck fik en kvittering på dem. Stedet, der blev gravet op, har arbejderne udjævnet, så der intet er at se. Det er en tysk forening, der har foranstaltet flytningerne. Idet de mener, at man skal samle alle gravene på et centralt sted, så eventuel familie til de døde ikke skal rejse langt for at besøge gravene. Men hvorfor så ikke føre dem til Tyskland, når de nu alligevel skal flyttes? Gravflytningerne er for danskere meget vanskeligt at gennemføre, og man betragter de nu forestående flytninger som noget, udenrigsministeriet har bestemt hen over hovedet på kirkeministeriet. Inden for kirkelige kredse er dette efterhånden en offentlig hemmelighed. Når en tilfældig selvbestaltet forening kan krænke gravfreden uden særlige vanskeligheder, hvorfor er det da så svært for danskere at få lov til at flytte en enkelt grav? Det eneste gode ved flytningen er, at der nu bliver plads på Skagen kirkegård, hvilket er yderst tiltrængt”.

I dag eksisterer blot den tyske krigsgrav fra 1. verdenskrig og de engelske krigsgrave fra både 1. og 2. verdenskrig på Assistens Kirkegården i Skagen.